Beboerne på de forskellige planeter begyndte at gå til angreb og ødelægge baserne på planeterne. Derfor hopper man nu i rollen som forsvarskommandant, der skal bygge forsvarsværker og fæstninger, der kan forhindre de fjendtlige beboere i at ødelægge vores baser.
Gameplayet i Savage Moon består i, at der er en base, man skal forsvare fra de fjendtlige beboere på planeten. Fjenderne kommer frem i bølger efter bestemte tidsintervaller. Mellem hver bølge skal man bygge forsvarsværker, som kan dræbe de fremstormende fjender. Måden man slår dem ihjel på er ved at bygge ting som geværtårne, lasertårne eller andre fremtidsvåben, som kan sætte en stopper for de fremstormende fjender.
Efter hver bølge er overstået, og fjenderne er stoppet, er der et kort pusterum, hvor man har mulighed for at bygge nye bygninger eller opgradere de nuværende man har placeret i håbet om, at de kan klare de kommende bølger af fjender. Gameplayet i Savage Moon er ret simpelt, men simpelt er nødvendigvis ikke negativt, for der er en masse strategi i at vælge de rigtige våben til de rigtige fjender. Der bliver desuden indført et yderligere lag af strategi, når man kan vælge, om man vil have flere penge for hvert drab man laver på bekostning af, at man giver mindre skade, eller man kan gøre det modsat. Det ekstra lag, der kommer frem i spillet, når man skal til at balancere økonomi, opgraderinger og valg af våben gør, at spillet ikke bliver en simpel affære men får en smule mere dybde.
Styringen er ligeledes ret simpel, man bevæger en markør rundt på skærmen med sit analogstik og bruger derefter X knappen til at placere tårne og andre bygninger. Simpliciteten gør, at det er let at komme i gang og nemt at blive engageret i spillet. Kameraet volder dog til tider en smule problemer og kan være uregerligt i starten af spillet.
Dog skal man være forberedt på at få en stor udfordring i Savage Moon, for efter de første par baner stiger sværhedsgraden i en helt ekstrem grad. Det gør, at man hurtigt kan løbe ind i en mur af frustration, hvor spillet straffer en, hvis man ikke laver den helt korrekte kombination af bygninger i starten af hver mission. Dog har spillet stadigvæk en stor afhængighedsfaktor som gør, at man hele tiden vender tilbage for at få ordnet den næste bane i spillet.
Grafisk er spillet overraskende pænt, der er ikke den store mængde farver, men der er nogle flotte textures på overfladerne og en solid framerate. Dog skal man ikke forvente en eksplosion af farver som i Pixel Junk Monsters, som Savage Moon læner sig meget op ad. Lydsiden er intet specielt, der er den monotone fremtidssoldatermusik, som præger soundtracket, men lydeffekterne giver en god følelse af, at man forsvarer en base mod fremmede rumvæsner.
Hvis man har tømt Pixel Junk Monsters for alt, hvad det har af underholdning og mangler mere i samme stil, så er Savage Moon et spil, man bør kigge nærmere på. Man kan dog ikke komme udenom, at Savage Moon blot er endnu et spil bygget ud fra Tower Defence konceptet, og der er bedre versioner tilgængelig på PS3, så hvis man ikke har stiftet bekendtskab med Pixel Junk Monsters først, så er det der, man bør starte.
Facebook
Twitter
