Sea of Solitude kommer fra Jo-Mei Games fra Berlin og det er skabt af Cornelia Geppert. Historien er dybt personlig og er baseret på hendes egne oplevelse med ensomhed og selvbebrejdelse, efter et hårdt brud med hendes daværende kæreste, som viste sig at lide af en dyb depression. I den efterfølgende periode gennemgik Cornelia en meget svær periode med skyldfølelse over ikke at kunne have hjulpet kæresten og med ensomhed, på trods af at hun havde familie og venner omkring sig. Sea of Solitude fortæller hendes historie - og det er en meget personlig og dybfølt fortælling.
Man tager rollen som den unge kvinde Kay - hendes udseende er dæmonisk; hun har sorte fjer og et par glødende røde øjne, men hun ser ikke ond ud. Hendes udseende er en afspejling af hendes egen følelsesmæssige indre uro. Kay bevæger sig igennem en oversvømmet verden, som er indhyllet i mørke og beboerne er nogle sorte monstre, som er mennesker, der ligesom Kay, er ensomme og derfor er blevet til disse ulykkelige skabninger. Et stadie Kay selv er på vej imod med hendes mørke udseende. Jeg vil ikke afsløre for meget af historien her, for den er smuk og noget man selv skal opleve.
Kay skal nu rejse gennem denne mørke verden og fjerne mørket fra både verden omkring hende og fra sit eget liv, ved at bringe sollys og varme til hendes verden og skubbe skyggerne væk. Gameplayet er i virkeligheden simpelt; Kay sejler rundt i hendes lille båd og flere gange må hun gå i land for at løse diverse gåder, tænde lys og dermed fjerne mørket fra diverse områder. Med mellemrum finder hun klumper af koncentreret mørke, som kan være minder eller dele af hendes liv, som hun må konfrontere og suge mørket væk fra og gemme væk i hendes orange rygsæk som hun har på ryggen.
Som jeg lagde ud med at sige, så er vi glade for spil, som har noget på hjerte - og det har Sea of Solitude i høj grad. Jeg var fra start til slut fanget af Kays historie og jeg ønskede hele tiden at vide, hvordan det skulle ende for hende - og selvom meget af det man støder på undervejs er på det metaforiske plan, er spillet meget vedkommende. Specielt hen mod slutningen bliver det så personligt, at det bliver helt ubehageligt.
Sea of Solitude kan sidestilles lidt med Hellblade: Senua’s Sacrifice, men det er en mere personlig fortælling end Ninja Theorys mesterværk. Det beskæftiger sig med tunge emner som dårligt selvværd, ensomhed, depression, angst, mobning, dysfunktionelle familier men også med håb og styrken til at ville kæmpe sig tilbage til et lykkeligere liv - men det bliver aldrig et spil, man bliver rigtigt glad af at spille. Det er en rå fortælling og der er tydeligt, at Cornelia Geppert har hældt alt hvad hun havde i sig i denne fortælling og det må have været en hård omgang for hende.
Spillet her vil ikke fange dig med et knivskarpt og unikt gameplay, men man finder hurtigt ud af, at det her drejer sig om fortællingen. Hvis man hele tiden har i baghovedet, at det her handler om ensomhed, depression og et menneskes kamp for at vende tilbage til lyset og en normal hverdag, så giver det hele ganske enkelt bare så meget mening. Lige fra monstrene, der fortæller Kay at hun aldrig er god nok og at hun aldrig vil få succes og til områder hvor hun bliver oversvømmet med glæde og lykke - for så at vende tilbage til det mørke kort efter.
Jo-Mei Games fra Berlin har skabt et smukt spil, der spænder lige fra det mørke og uhyggelige, til det smukke og farverige. Kay er flot animeret og vandet, som er den stor del af spillet, set flot ud og livagtigt ud - på trods af den lidt anderledes grafiske stil. Stemmeskuespillerne gør det godt og specielt Kay, spillet af Lead Animator på spillet Miriam Jud, gør det godt og soundtracket er virkelig fremragende og passer perfekt til spillets mange rutchebaneture.
Sea of Solitude er ikke et spil for alle, men alligevel et spil alle bør spille. Det er et spil, som skildre flere tabubelagte emner og det gør det på en rigtig fin og meget personlig måde. Set isoleret som spil, er det ikke blandt de bedste, da gameplayet kan være en smule klodset og ikke det mest interessante, men det glider meget hurtigt i baggrunden, da det her drejer sig om fortællingen og om emner vi alle burde tage langt mere alvorligt.
Sea of Solitude er et af de spil, som er mere end summen af dets dele. Det prøver at fortælle os noget meget personligt og det er et spil, som et lille hold i Berlin har hældt deres hjerteblod i, i næsten 5 år. Da EA ikke kunne skaffe os en anmelderkopi af spillet, ville vi normalt ikke have anmeldt det, men da vi havde på fornemmelsen at det her var et specielt spil og et spil med noget på hjerte, valgte vi selv at købe det, så vi kunne anmelde det her på PSlife for fortælle jer alle om det. Men også fordi, at man virkelig bør støtte mindre udviklere, som prøver at fortælle os alle noget og som hælder hele deres liv i det. Sea of Solitude er et spil, som alle burde spille, alene fordi de emner som det berører, er noget som vi alle kan blive ramt af på et eller andet tidspunkt og derfor er det et meget vedkommende spil.
Sea of Solitude kan købes nu for 149 kr. på PlayStation Store.
Facebook
Twitter
