Det er ikke helt nemt at skulle anmelde et spil som Shadow of the Colossus, for lige meget hvilke ord jeg vælger at bruge, er de ikke rigtigt fyldestgørende for det jeg gerne vil beskrive. Shadow of the Colossus er et af de spil, som skal opleves for rigtigt at forstå det, og et man vil huske i mange år - og selv om minderne om det aldrig rigtigt havde forladt mig fra min gennemspilning på PlayStation 2, havde jeg alligevel glemt hvor fremragende det i virkeligheden er.
Der er ikke megen historie i Shadow of the Colossus og fra starten stilles der flere spørgsmål, end der nogensinde gives svar på. Det eneste man ved er, at man er en ung gut, som på ryggen af sin trofaste hest Aros, kæmper sig gennem et ufremkommeligt landskab, for at placere en livløs pige på et alter i et stort tempel. Er hun død? Hvem er hun? For at bringe pigens sjæl tilbage, får han, af en mystisk stemme i templet, at vide, at han må slå 16 kæmper, som vandrer rundt i landet, ihjel. Hvem, eller hvad, er stemmen? Hvorfor skal disse kæmper slås ihjel? Hvad har disse kæmper med pigens sjæl at gøre?
Shadow of the Colossus er i bund og grund et uhyre simpelt action-eventyr. Man bliver ikke belemret med tilfældige kampe og massevis af mere eller mindre ligegyldige fjender - nej, her drejer det sig om de 16 kæmper, som skal nedlægges og intet andet. Som hjælp til at finde frem til disse enorme vandrende kæmper, har man sin trofaste hest og et specielt sværd, som viser vejen når, solens stråler rammer det.
Gameplayet i denne opdaterede version er identisk med de tidligere versioner, og Shadow of the Colossus er stadig et spil, der kræver tålmodighed. Man kan bruge lang tid på nakken af sin krikke i sin søgen efter kæmperne ,og når man endelig finder dem, skal man finde ud af hvordan de kan besejres. Kæmperne har en række svage punkter og de er ganske snedigt markeret med nogle lysende tatoveringer - det kan f.eks. være på hovedet, på maven eller på ryggen. Disse kæmper er enorme, mange af dem er høje som skyskrabere, og der venter derfor et hårdt klatrearbejde forude for vores helt.
Hver kæmpe har sig eget temperament og væremåde, og det betyder meget at kunne gennemskue hvordan de reagerer, når man skal klatre igennem pelsen og over den hårde skællede krop. De vil nemlig gøre alt hvad de kan for at slippe af med den lille ubudne gæst. Man kan klamre sig til pelsen og forskellige udvækster på kæmperne, men det tærer på kræfterne. Når kræfterne er ved at slippe op, skal man skynde sig at finde en platform eller et andet roligt sted, hvor man kan samle kræfter til den videre færd - og det er naturligvis lettere sagt end gjort.
Når man finder de svage punkter, er det med af få jaget sværdet i kæmpen, som vrider sig i smerte og brøler så det runger i omgivelserne. Efter flere drøje hug, styrter kæmpen til jorden og man har vundet og fortsætter så mod den næste kæmpe. Man kan ikke lade være med at få medlidenhed med disse store og nærmest godmodige kæmper når de styrter til jorden. Disse smukke og majestætiske kæmper, som måske har levet og vandret rundt i landet i millioner af år, bliver langsomt slagtet en efter en, og de har ikke engang gjort vores ven noget. Ofte er de, som udgangspunkt, ikke engang aggressive, så man bliver ikke fyldt med sejrsrus når de bliver nedlagt, nærmere med lidt tristhed og skyldfølelse. Men man står i en grim grim situation, hvor man bliver nødt til at slå dem ihjel, hvis pigen på alteret skal have sin sjæl tilbage.
Der er måske ikke den store afveksling i gameplayet, men man skal dog bruge vidt forskellige strategier for at få de forskellige kæmper ned med nakken, så det bliver aldrig ensformigt, selv om man i virkeligheden gør det samme 16 gange. Originalen havde problemer med styringen og et meget livligt kamera - og selv om det virker som om disse ting er blevet adresseret i denne opdaterede version, er de ikke helt løst. Styringen er fortsat noget løs i det og man føler aldrig, at man har 100% kontrol over sin karakter, og der er stadig lidt forsinkelse fra man trykker på knappen på kontrolleren til at ens karakter reagerer - og det kan være frustrerende.
Styringen af hesten Aros er blevet bedre, men det er stadig en lidt ulogisk knapkombination man skal bruge, for at få Aros til at løbe. Man vænner sig dog til det. Mens man rider over de golde sletter og igennem de tætte mørke skove, forsøger kameraet at give spilleren nogle dramatiske og smukke vinkler, hvilket det også gør, men disse vinkler er ikke altid særligt brugbare, så man bruger noget tid på at justere på kameraet, så man kan se hvor man skal hen. Når man klatrer rundt på de enorme kæmper, fungerer det dog for det mest ganske godt.
På den æstetiske side, er Shadow of the Colossus et kapitel for sig. Selv om landskaberne er helt øde (eller måske nærmere derfor), er de meget stemningsfulde og næsten skræmmende i deres golde og tomme fremtoning, men de er smukkere end nogensinde. Templer, broer, ruiner og andre bygninger besidder arkitektur, som man ellers kun finder i drømme.
Det er dog kæmperne som er stjernerne i dette spil. De tårner sig mod himlen. De fleste af dem er så store, at man har svært ved at forstå det, og deres størrelse understreges af deres langsomme men meget kraftfulde animationer. De er fremragende detaljeret. Hvert et hår i deres pels er tydeligt og de er alle forskelligt designet - den ene mere respektindgydende end den anden. Lydsiden er glimrende, med et godt og meget stemningsfuldt soundtrack, som bruges med omtanke og kun hvor det er nødvendigt. Ofte er fuglekvidder, vindens susen og Aros' hove mod jorden, det eneste der kommer ud af højttalerne.
Bluepoint Games har gjort et virkelig godt stykke arbejde med at opdatere spillets tekniske side. Hvis du spiller på en standard PlayStation 4, kører spillet ved 30 frames i sekundet, mens man på en PS4 Pro har to forskellige indstillinger, Performance og Cinematic. I Performance sigtes efter 60 frames i sekundet (i fuld HD), mens spillet afvikles ved 30 frames og i dynamisk 4K i Performance indstillingen. Spillet understøtter desuden HDR. Grafikken står helt skarpt og faktisk kan det spilles med 15 forskellige grafikfiltre, som gør grafikken enten mørkere eller lysere, køligere eller varmere, udtoner farver eller tilfører komplementærfarver - og faktisk kan man også tilføje et nattefilter, så hele spillet kan spilles om natten. Endelig indeholder det også den efterhånden nærmest obligatoriske Photo Mode.
Shadow of the Colossus har fået en seriøs opdatering, og den allerede smukke og unikke grafiske side har fået en voldsom vitaminindsprøjtning, der virkelig kommer til live på PlayStation 4. Selv om spillet har mere end 12 år på bagen, er det stadig et action-eventyr som du med sikkerhed aldrig har oplevet det før. Stemningen er helt unik, spillets design er ganske enkelt fantastisk og det fremkalder følelser, som ikke ret mange spil er i stand til. Denne PlayStation 4 version ser ganske enkelt fabelagtig ud, den spiller godt og hele universet, som på en og samme tid er smukt og trøstesløs, holder stadig.
Så hvis du ikke tidligere har fået spillet Shadow of the Colossus, er der ikke noget bedre tidspunkt end nu - og selv om du har, er denne opdatering så gennemgribende, at man sagtens kan spille det igen. Shadow of the Colossus til PlayStation 4 er en af de bedste remakes nogensinde og spillet får igen vores varmeste anbefaling. Det kan købes på PlayStation Store fra 7. februar til 319 kr.
Facebook
Twitter
