Shin Megami Tensei: Digital Devil Saga

Anmeldt af: Mikkel Vinther - 19. september 2006 - kl. 20:45
Del denne artikel:
0 0

Digital Devil Saga har været kendt og elsket af mange japanere i en godt stykke tid, nu er det så blevet tid til, at det europæiske marked skal introduceres til sagaen, men holder spillet også i Europ

Digital Devil Saga har været kendt og elsket af mange japanere i en godt stykke tid, nu er det så blevet tid til, at det europæiske marked skal introduceres til sagaen, men holder spillet også i Europa?

Velkommen til Junkyard, en verden hærget af krig. Hvor fraktioner kæmper mod hinanden i en kamp for at udrydde de andre og blive udvalgt til at opstige til Nirvana.

Gameplay
I en af disse fraktioner finder vi Serph og hans bande, som vi finder midt en kamp mod en anden gruppe, men mens angrebet foregår, kommer der pludselig et gigantisk lysglimt, og pludselig forvandles Serph og alle andre på slagmarken til monstre, som flår hinanden fra hinanden og bagefter spiser deres ofre.

Efter massakren vågner Serph og hans venner op med grusomme minder om det, de lige har gjort, men midt i slagmarken ligger der er en pige, som Serph og hans bande tager med tilbage til basen.

Nu går den vilde jagt på at finde ud af, hvad der sket, udrydde de andre fraktioner og finde ud af, om Serph og hans bande kan kureres og blive normale igen.

DigitalDevilSaga


Digital Devil Saga er et klassisks RPG, som vi kender og elsker dem. Mens man løber rundt i Junkyard verdenen og prøver at løse mysteriet, kan man pludselig støde ind i nogle fjender og en kamp begynder.

Problemet med dette tilfældige kampsystem er, at de forekommer næsten hele tiden. Man kan sjældent gå særligt langt, før man bliver kastet ind i en ny kamp, og når en kamp så går i gang, forvandler Serph og hans bande sig til dæmoner, og så er det ellers i krig.

Når man går i kamp har man også mulighed for at være andet end en dæmon, man kan nemlig også skifte tilbage til sin menneskelige form, og dette giver forskellige taktiske fordele afhængigt af, hvilken modstander, man er oppe imod.

Som dæmon har man adgang til en masse imponerende angreb. Hver person har adgang til et såkaldt ”Mantra Grid”, og her kan man købe nye angreb og forbedringer af gamle angreb, og det interessante er, at hver person ikke er låst til en bestemt rolle. Man kan selv bestemme, hvilken retning de forskellige personer skal have, så ens bande ikke er låst i, at en person er den offensive, en er den defensive osv. Der er i stedet mulighed for selv at vælge de evner, som passer til din spillestil, hvilket er en utroligt befriende oplevelse.

Selve kampsystemet i Digital Devil Saga er meget simpelt, men har et almindeligt angreb og nogle kraftigere magiske angreb, som koster nogle Mantra point. Alt dette vil virke meget bekendt for alle, der har prøvet et RPG før, og kampsystemet i Digital Devil Saga byder på intet nyt. Dette gør, at man i sidste ende føler, at kampene i spillet bliver en smule trivielle, selv med muligheden for at modificere ens bande som det passer en, bliver kampene til tider utroligt kedsommelige.

DigitalDevilSaga


Til gengæld er spillets historie langt mere interessant, hele universet om kampen mellem de forskellige fraktioner og chancen for at vinde en plads i Nirvana, men der lurer en masse andet under overfladen, og inden længe er man kastet ud i noget, som er langt større end blot en kamp om Nirvana.

Men selv med spillets gribende og fantastiske historie kan man ikke undgå spillets største problem. Dets banedesign.

I løbet af de første 8-10 timer af spillet oplever man et konstant varierende banedesign, men efter de første mange områder oplever man, at banedesignet i spillet bliver genbrugt, og man sidder med en følelse af, at man spiller nøjagtig den samme bane igen, bare med nogle andre texture. Der bliver endda genbrugt en masse af de samme puzzels, hvilket gør, at oplevelsen til tider føles utroligt trættende.

Men spillets historie trækker op i oplevelsen, og takket være det rigtige gode flow i spillet føler man aldrig, at man går i tomgang, til gengæld er man altid underholdt og føler sig engageret i historien fra start.

Grafik
Digital Devil Saga gør brug af cel-shading teknologien, hvilket gør, at alle personerne i spillet har et tegneserielook over sig.

DigitalDevilSaga


Tegneserielooket i Digital Devil Saga bærer spillet en lang del af vejen, da stilen passer utroligt godt til den stemning, som spillet prøver at ramme, og med cel-shading teknologien har udviklerne kunne presse en masse detaljer ind i dæmonerne, som man spiller som.

For alle dæmonerne og personerne man møder har et utroligt flot artwork, som gør, at stilen hele vejen igennem spillet bliver opretholdt, og man bliver aldrig hevet ud af stemningen i spillet.

Til gengæld er spillets miljøer utroligt kedelige, for der er ikke meget variation i de forskellige miljøer, man besøger. Enkelte steder er meget fantasifulde og interessante, men mange steder bærer præg af at mangle inspiration og har et decideret kedeligt udseende.

Animationerne af Serph, mens han løber rundt i Junkyards verden, er heller ikke optimale. Man har en konstant følelse af, at han løber rundt på is, og det gør, at animationerne, når man udforsker, er alt andet end tilfredsstillende.

Det samme gør sig delvist også gældende, når det kommer til animationerne, når du er i kamp.

Animationerne i kampsekvenserne er flotte at kigge på, men der er alt for mange gentagelser af den samme animation blot med en anden effekt, hvilket gør, at man hurtigt føler, at det hele blot er gentagelser.

Det trækker en del ned i de ellers flot animerede kampsekvenser.

DigitalDevilSaga


Lyd
Digital Devil Saga byder på mange timers indtalt stemmeskuespil, og alle de vigtigste sekvenser i spillet har fået indtalt et imponerende stemmeskuespil, som gør, at man aldrig bliver taget ud af den interessante fortælling om Serph og hans venner.

Stemmeskuespillet er rigtigt godt, og man føler sig utroligt engageret hele vejen igennem spillet, men på trods af de gode stemmer kan det ikke opveje spillets monotone musik.

For musikken i Digital Devil Saga bliver hurtigt meget monoton, melodierne fanger ikke, og man bliver hurtigt træt af de mange gentagelser der er at finde rent musikalsk i spillet, hvor musikken hurtigt bliver trættende.

Det samme sker, når man er i kamp, og der går ikke lang tid før musikken hurtigt begynder at gå en på nerverne. Til gengæld er lydeffekterne rigtig gode og giver et godt pift i de mange kampe, man kommer ind i.

Holdbarhed
Digital Devil Saga har en god lang singleplayerdel, men man kan tydeligt mærke, at dette er første del af sagaen, for historien slutter meget brat uden at give for mange svar til spilleren.

DigitalDevilSaga


Men efter man har kæmpet sig igennem de godt og vel 30 timers gameplay, så er der ingen stor grund til at kæmpe sig igennem spillet igen.

Overall
Digital Devil Saga er et klassisk RPG, og det kan man mærke hele vejen igennem. Den gode historie er i fokus, gameplayet er hvad man forventer fra et klassisk RPG spil, hvor dæmongameplayet giver et lille ekstra pift, men det kan ikke skjule, at Digital Devil Saga er et klassisk RPG, og som et klassisk RPG fungerer det rigtig godt.

Så for alle der er interesseret i et klassisk RPG, som ikke piller meget ved den gamle formel RPG spil er bygget op om, vil man ikke kunne andet end at elske Digital Devil Saga.
Gameplay:8.0
Grafik:8.0
Online:
Holdbarhed:8.0
Overall 7.0
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne anmeldelse..
Køb spillet - og støt PSlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.