SingStar vol. 3

Det er endnu engang tid til at støve stemmebåndene af og skræmme naboens kat med tvivlsom skønsang. Nej, her er hverken tale om konfirmationssange med skæve versefødder eller drikkeviser sunget af spritstive ungersvende, men derimod om den tredje udgivelse i Singstar-serien på Playstation 3. Der er lagt i kakkelovnen til en massiv nedslagtning at de sange vi kender og der er endda blevet plads til et par schlagere. Så grib mikrofonen og rul gardinerne ned, vi danser rock og rul hele natten lang, baby!

Singstar-serien har længe været blandt de mest populære party-spil på markedet og Sony forstår at udnytte en succes. 23 forskellige udgivelser er det blevet til på Playstation 2 og 3 og udvalget af sange er efterhånden enormt. Specielt på grund af den såkaldte Singstore, hvor du kan hente nye sange til dit spil for et rimeligt beløb.

Den seneste udgivelse til Playstation 3, Singstar Vol. 3, er endnu engang spækket med hit og ørehængere samt et antal sange som kun de færreste har hørt, endsige hørt om. Lige fra massive hits som Aerosmith’s ”Cryin’” over Fergie’s ”Big Girls Don’t Cry” og til Michael Jackson’s ”Billie Jean” er der noget for enhver smag. Samtidig har udviklerne kræset for den mere specielle smag med blandt andre Barry Manilow, Kate Bush og K.D. Lang.

Der er ikke meget nyt i selve spillet. En ny baggrundsfarve og nyt menumusik, men ellers er alting som vi kender det fra Singstar. Og det er en skam. Udgivelsen af en separat disk med numre burde også indeholde en eller flere nye features der kan virke som incitament for at spendere penge på 30 sange, hvoraf man måske kender halvdelen. De fleste af sangene bliver sikkert tilgængelige på Singstore i den nærmeste fremtid og hvis ikke, så er der alligevel masser af andre sange online der vil være en fin erstatning. Personligt så jeg hellere større og mere hyppige opdateringer af Singstore, fremfor flere diskudgivelser. Singstar er et spil der egner sig fortrinligt til digital distribution.

Hvis vi skal se bort fra fornuften i en sådan udgivelse og kigge nærmere på fornemmelsen af værdi for pengene, så er der uden tvivl mange gode og kendte numre på denne disk. Numre som helt sikkert kan bringe den indre rockstjerne frem i selv den mest tilknappede person og specielt tilføjelsen af David Bowie’s ”Space Oddity” kan virkelig få mig op af stolen. Videoerne bag numrene er så vidt muligt de originale, som sædvanligt, og det giver Singstar-serien et poleret look, selvom kun nogle få videoer formår at fjerne opmærksomheden fra teksten. Fik jeg nævnt Fergie?

Sony har desværre besluttet sig for at inkludere enkelte sange som allerede findes på Singstore, hvilket kan virke overflødigt for dem som allerede har købt de sange. Her tænker jeg specifikt på Queen’s ”Killer Queen” der blev udgivet som en del af en større pakke tidligere på året. Selvfølgelig er det en fordel for de få der er uden internetforbindelse, men det må vel efterhånden være meget få. Man kan så argumentere for at diskudgivelserne giver dig en højere videokvalitet, men man skal kende sangen umådelig godt for at kunne abstrahere fra teksten og fokusere på videoen.

Når alt er sagt så er Singstar Vol. 3 mere af det samme; flere sange som kunne være lagt online i stedet, det samme gamle interface og de samme funktioner og ingen nytænkning. Men Singstar er samtidig fabelagtig i festligt lag og for en førstegangskøbende giver de tre forskellige udgivelser større valgfrihed. Men for dem af os der allerede er bidt af en gal mikrofon virker udgivelsen overflødig.Konceptet holder 100% men det ville klæde Sony at fokusere mere på online distribution af enkelte sange end flere diskudgivelser.