Siren: Blood Curse tager sin begyndelse i den fugtige japanske sensommer i august 2007. Et amerikansk filmhold er rejst til en afsidesliggende del af landet for her, at optage et tv-show omkring den forsvundne landsby Hanuda, der skulle have været hjemsted for paranormale fænomener. Producenten på showet Melissa Gale og kameramanden Sol Jackson mødes til deres overraskelse af Melissas eksmand Sam Monroe og deres fælles datter Bella. Sam er blevet tilknyttet optagelserne, da han er professor i folkesagn. Han har taget Bella med i den tro, at turen til Japan kunne blive en lærerig og hyggelig ferie for hende.
Intet kunne dog være længere fra sandheden, for sammen overværer den umage gruppe, hvordan udvekslingsstudenten Howard Wright forpurrer et gruopvækkende ritual hvorefter de alle mister bevidstheden. Da de igen er ved deres sansers fulde brug, befinder det lille filmhold sig på mystisk vis midt i Hanuda omgivet af zombielignende folk, der prøver at dræbe dem, som var det den mest naturlige ting.
Vi følger de trængte hovedpersoner igennem et komplekst og dramatisk manuskript, der er som taget ud af de bedste japanske gyserfilm. Historien er opdelt i 12 episoder, og spillets fortælleteknik låner ganske meget fra tv-seriernes lærebøger. Kan du forestille dig Resident Evil fortalt som 24 timer, så har du et godt billede af Siren: Blood Curse.
Set fra distancen er Siren et tredjepersons actioneventyr, og kendere af japanske gyserspil vil være helt på hjemmebane med spillets indhold og stil. Du bliver budt på en blanding af kamp, udforskning, problemløsning, og opgaver der kræver en ninjas evne til at blive et med omgivelserne.
Mellem dig og overlevelse står en lille hær af udøde Shibito-monstre; landsbyens tidligere beboere, der nu vandrer rundt som zombier med kun et formål i deres forkvaklede sjæle: at aflive de forvirrede amerikanere før de får set sig om. Man er heldigvis ikke helt ude af stand til at forsvare sig, for rundt i byen findes et arsenal af hverdagsgenstande, der nødtørftigt kan anvendes til nærkamp. De lidt sjældnere haglgeværer og jagtrifler gør kort proces med fjender på lang afstand i relativ sikkerhed.
Monstrenes kunstige intelligens er godt konstrueret, de er agtpågivende og reagerer realistisk på lyde og lys. Omtanke, planlægning og præcis timing er derfor krævet, hvis de intense og engagerende snigemissioner skal overvindes. Simple puslespilsopgaver er spredt med lind hånd ud over spillets baner. Eksempelvis skal nøgler eller andre objekter lokaliseres, en strømkontakt aktiveres, eller en Shibitos opmærksomhed afledes, så man kan smutte uopdaget forbi.
Til at holde styr på venner og fjender, tilegner spillets karakterer sig en overnaturlig evne kaldet Sight Jacking. Med denne kan du, samtidigt med du beholder dit eget udsyn, koble dig op på andre væsners synsnerver og få et indtryk af, hvor de befinder sig. En spændende alternativ radar, hvormed spilleren kan tilrettelægge og afvikle sine handlinger.
I Siren: Blood Curse ledes man med sikker hånd igennem samtlige missioner. Alle hoved- og underopgaver bliver præcist forklaret, og det detaljerede kort fastlægger nøje positionen af samtlige interessepunkter og mål. Dette er slet ikke for meget hjælp, for Siren myldrer med fjender, banerne er lumske, og du farer nemt vild. Styringen kræver en smule tilvænning men fungerer ellers upåklageligt, uanset om du er i nærkamp eller giver den som snigskytte fra toppen af et rustent tårn.
Temposkift og variation anvendes yderst intelligent og fordrer, at du mestrer samtlige spillets taktikker og metoder. Howard Wright og Sam Monroe er velvoksne mænd, der bevæbnet med et godt solidt slagvåben selv er i stand til, at nedkæmpe 2-3 Shibito-bæster på en gang. Monroes unge datter Bella kan slet ikke bruge våben og dør øjeblikkeligt, når hun angribes af fjender. Klog brug af Sight Jacking og effektiv udnyttelse af mørke og skjulesteder er derfor alfa og omega, hvis Bella skal overleve sine opgaver.
Sirens miljøer og figurer byder på afveksling og design af høj kvalitet. De jagede amerikanere skal kæmpe sig igennem alt lige fra rismarker, nedslidte boligområder, snirklede bjergstier og trange minegange. Den hærgede landsby er en yderst troværdig og detaljerig kulisse, hvis normalitet står i effektiv kontrast til den forfærdelige skæbne, der er tilfaldet beboerne.
Hovedpersonernes fortællinger og opgaver væves dramatisk sammen. Sirens mellemsekvenser og Quick Time Events driver handlingen fremad med så sikker hånd, at man er tryllebundet til stolen. Et af højdepunkterne indfinder sig, da Mellisa og Bella sammen skal forsøge, at slippe ud af Hanudas hærgede hospital. Kombinationen af to svage piger, horder af Shibitoer og mørklagte hospitalsgange er en af de mest intense og nervepirrende spiloplevelser undertegnede har haft i lang tid.
Siren: Blood Curse er spækket med blod, gys og skræk det fortjener absolut sin 18+ PEGI aldersanbefaling. Tv-holdet er helt almindelige mennesker, der bliver udsat for udfordringer og uforklarlige hændelser langt udenfor deres normale forestillingsevne og grænser. Et klassisk gyserplot fra det store lærred, som Siren eksekverer noget nært perfekt.
Siren er et skoleeksempel på, hvordan en udvikler med forholdsvist få midler alligevel kan skabe et uhyre stærkt grafisk design. Spillets miljøer er ikke specielt højopløste, men hvad der mangler rent teknisk opvejes af en spilverden, der er stemningsmættet udover det sædvanlige. Elegant brug af filtre, linseeffekter, tåge, regnvejr og skygger får dannet en foruroligende og lækker billedside.
Den grafiske åbenbaring er modellerne, de normale mennesker såvel som Shibito-zombierne. Detaljerede, opfindsomme og fantastisk animerede bærer de en stor del af æren for, at spillet formår, at formidle frygt og gys troværdigt og indlevende. Specielt ansigterne hos filmholdet og Howard Wright afbilder fortrinligt deres følelser af afmagt, angst og desperation.
Spillets lydside bakker eksemplarisk op omkring de gruopvækkende hændelser. Musikken er klagende, minimalistisk, og intens. Effekterne er formidable: Shibitoerne vræler og jamrer sig, regnvejr trommer realistisk på hustage, og selv de simpleste dagligdags lyde såsom skridt på en trappe indgyder frygt og hjertebanken. Stemmeskuespillet er af høj karat, og skuepilspræstationerne kunne uden tvivl have begået sig i et amerikansk tv-show.
Tør du give dig i kast med Siren, så venter intens underholdning på den gode side af 12-15 timer forude. Der er ingen online eller flerspillermuligheder, hvilket er fuldt acceptabelt, da enkeltspilleroplevelsen er særdeles generøs. Selv efter mange timer er Siren: Blood Curse stadigvæk utroligt vedkommende, og du har til sidste sekund en brændende trang til, at følge hovedpersonernes oplevelser helt til dørs.
Det er svært ikke at være imponeret af Siren: Blood Curse, der byder på stramt og velgennemtænkt spilindhold samt en historie, der fortælles højdramatisk og veloplagt fra start til slut. Download eller Blu-ray er fuldstændigt irrelevant - Siren: Blood Curse er et af de bedste bud i gysergenren på Playstation 3, og et pragteksemplar af japansk spilhåndværk når det er bedst.
Facebook
Twitter
