Sleeping Dogs

Anmeldt af: Morten Rask - 3. september 2012 - kl. 22:30
Del denne artikel:
4 0

Vi er gået undercover som politibetjent i Hong Kong for at infiltrere byens farligste triade. Læs vores anmeldelse af Sleeping Dogs her.

Vi spoler tiden tilbage til 2008, hvor en forholdsvis ny udvikler ved navn United Front Games gik i gang med at udvikle et nyt spil, der senere hen skulle gå under navnet Sleeping Dogs men i første omgang fik titlen True Crime: Hong Kong, da den daværende udvikler, Activision, mente, at der var penge at hente i navnet. I 2011, efter mange millioner var blevet spenderet på udviklingen af spillet, valgte Activision at springe fra som udgiver og droppe projektet, da de på daværende tidspunkt ikke mente, at spillet ville være i stand til at konkurrere mod Grand Theft Auto og Saints Row, de to andre sværvægtere i open-world genren. United Front Games måtte skuffet melde ud på Twitter, at udviklingen var blevet stoppet, og at vi nok aldrig ville få spillet at se. 2 måneder efter de triste nyheder kunne Square Enix melde ud, at de havde overtaget rettighederne til spillet, som senere hen blev navngivet Sleeping Dogs. Men nok om historien bag udviklingen, lad os se nærmere på selve spillet.




Vi befinder sig i nutidens Hong Kong, hvor man indtager rollen som Wei Shen, der netop er hjemvendt fra de forenede stater. Åbningsscenen finder sted på en havn midt om natten, hvor Wei Shen og hans partner er mødt op for at gennemføre en narkohandel. Men de bliver overvåget af politiet, og det går hurtigt i vasken, da der dukker en sikkerhedsvagt op, som køberen slår ihjel. Pludselig er politiet i hælene på Wei Shen og efter et kort flugtforsøg ender man op i politiets varetægt. Her viser det sig, at Wei Shen rent faktisk er undercoverbetjent, og han har fået til opgave at infiltrere og opløse Hong Kong’s farligste triade, ved navn Sun On Yee. Hans fængselsbesøg giver pote, da han møder hans barndomsven Jackie Mah derinde, som tilbyder ham at arbejde for ”Water Street Gang”, en undergruppe af Sun On Yee, hvori han skal bevise hans loyalitet og værd for triaden. Men opgaven bliver ikke nem, og undervejs får han svært ved at finde den rette balance imellem hans opgave som undercoverbetjent og som medlem af triaden.




Der er ikke kun én, men hele to grene af hovedhistorien i Sleeping Dogs. I den ene følger vi Wei i de opgaver, han får tildelt af triaden, og i den anden følger vi ham i de sager, han får tildelt af politiet.

Til at hjælpe sig på sine missioner er man udstyret med en mobiltelefon, der fungerer som GPS og hackerværktøj samt holder styr på kontakter, beskeder, baggrundsinformation og den sociale del af spillet, hvori man bliver målt på de ting man foretager sig, for derefter at blive sammenlignet på leaderboards med sine venner og andre mennesker rundt i verdenen. Den sidstnævnte funktion fungerer rigtig godt i spillet, og adskillige gange i min gennemspilning fangede jeg mig selv i at køre lidt hurtigere i bilen på en længere strækning på vej til en mission, bare for at overgå en af mine venner, der havde sat den højeste rekord.

Der er også rollespilselementer i spillet, og for hver hovedmission og sideaktivitet belønnes man med XP indenfor tre forskellige kategorier; politi, triade og face. Når man stiger level i en kategori, kan man låse op for en ny fordel, der passer til kategorien. Den sidstnævnte kategori ved navn ”face”, låser op for hurtigere biler, smartere tøj og andre fordele i spillets sociale liv, og her er det sideaktiviteter, man skal gennemføre for at tjene XP.




For at gøre det helt klart, så er Sleeping Dogs et open-world spil, der nemt kan sammenlignes med Grand Theft Auto på mange punkter men alligevel ikke helt. Til forskel fra Grand Theft Auto og de andre konkurrerende spil i genren, så er der eksempelvis meget større fokus på nævekamp end der er på skydevåben, og det skyldes den simple årsag, at udvikleren har valgt at holde sig til et virkelighedstro Hong Kong, hvor det er sværere at anskaffe sig skydevåben, og hvor triaderne anvender mere brutale midler til at skaffe sig af med deres fjender. Derfor er Wei Shen naturligvis også i stand til at uddele øretæver, og det gør han i storslået stil med blandede former for Martial Arts, som er lavet så virkelighedstro som muligt i spillet med hjælp af UFC fighteren George St. Pierre. Det kan tydeligt mærkes, at der er blevet lagt et meget stort arbejde i denne del af gameplayet, som nok udgør omkring 70 % af kampene i spillet. Som ekstra krydderi til nærkampene kan Wei også bruge hans omgivelser til at gøre det af med sine fjender på brutal vis. Man kan eksempelvis gribe fat i en gut, trække ham hen til en kødkrog, for derefter at gøre det af med ham ved at kaste ham op på den, og hver gang man tror, man har set den mest pinefulde måde at gøre det af med modstanden på, så dukker der altid en ny op, der er endnu værre end den forrige.

Nævekampene kan nemt sammenlignes med Batman: Arkham Asylum, hvor man har fire knapper med hvert sit formål. Den ene knap til at slå, den anden til at sparke, den tredje til at gribe og den fjerde til kontraangreb. I samme stil som det sammenlignede spil, kan disse også kædes sammen i kombinationer, hvis man ellers kan lære at mestre timingen og præcisionen i kampene.




Selvom nævekampene er et af grundelementerne i spillet, så er alt det andet, man forbinder med et open-world spil, ikke blevet udeladt. Der er selvfølgelig også skydevåben, som også fungerer rigtig godt i spillet. For at gøre dem mere interessante, er der en slow-motion effekt med, som udviklerne nok har draget inspiration fra i Max Payne. Man kan sætte slow-motion i gang ved at hoppe over cover, og derefter kan man holde den kørende ved at sammenkæde headshots. Dette er også gældende, når man er midt i en intens biljagt, der skal man bare sigte på modstanderens bil, så går slow-motion effekten automatisk i gang - og jeg kan love for, at det er tilfredsstillende at skyde hul på en bils dæk for derefter at se den flyve op i luften, nærmest i samme stil som motorvejsscenen fra Matrix Reloaded.

Selvom der ikke bliver brugt mange skydevåben undervejs i spillet, så har udvikleren ikke valgt at springe over, hvor gærdet er lavest, for de føles mindst lige så finpudsede som spillets nævekampe, men der er kun 15 skydevåben, hvor flere af dem bare er forskellige versioner af samme våben med andet tilbehør. Der kunne godt være lidt mere variation, men våbnene føles som de bør, og det er i sidste ende det vigtigste.




For at komme rundt omkring i den store by kan man enten anvende Wei’s parkour-evner til at løbe, springe fra tag til tag eller kravle op af vægge og mure, lidt ligesom i Mirror’s Edge, eller man kan anvende de mange forskellige fartøjer, der findes i spillet, deriblandt almindelige biler, sportsvogne, busser, lastvogne, motorcykler og både. Ja, der er endda små biler med høns på ladet, hvis man ikke har brug for at komme hurtigt frem. Men styringen af køretøjerne er det jeg gerne vil snakke om. United Front Games’ udviklerhold består blandt andet af nogle tidligere udviklere fra Need for Speed serien, og mon ikke om de har draget nytte af deres viden i udviklingen af spillets køretøjer, det føles i hvert fald sådan, for styringen minder meget om styringen i Need for Speed, er tilpas arkadeagtig og føles helt rigtigt til et open-world spil.




Sleeping Dogs byder også på en masse sideaktiviteter, som man kan kaste sig ud i, såsom tjenester for mennesker rundt omkring i byen, gadeløb, gadekampe, gambling, hanekamp, lejemord, biltyveri, karaoke og meget mere. Så selv når spillets hovedhistorie er gennemført, er der adskillige timers gameplay at hente i de mange sideaktiviteter. Jeg endte med at have brugt lidt under 30 timer på spillet, da alting var blevet gennemført.

Men alle sideaktiviteterne i spillet er ikke er lige finpudsede og interessante. Eksempelvis nævnte jeg tidligere, at man kan hacke kameraer for at overvåge narkohandler, hvor opgaven er at udpege den person i mængden af de kriminelle, som er sælgeren. Men det er altid den samme gut i jakkesæt, enten står han med en kuffert i hånden, eller også står han ved bagagerummet af en bil. Efter få sekunders overvågning bliver han så udpeget med en stor pil over hovedet i tilfælde af, at man ikke selv kan finde ud af at identificere det korrekte individ. Aktiviteter som denne føles lidt meningsløse, men i sidste ende bliver man i det mindste belønnet, hvilket gør, at man vælger at fortsætte med dem.




Grafisk er spillet en fryd for øjet, den neonfyldte storby bliver gengivet med en høj grad af detaljer og formår at skabe en stemning, der passer perfekt til spillet. Nogle af de smukkeste øjeblikke i Hong Kong er når det regner, og det gør det en hel del i spillet. Men det tidspunkt på dagen i spillet, hvor jeg beundrede omgivelserne mest, var om natten, når jeg kørte langs de oplyste gader og kiggede rundt på det orientalske sceneri. Selvom det ikke er det flotteste spil, jeg nogensinde har spillet, så var der et eller andet specielt over præsentationen af Hong Kong.




Sleeping Dogs er mere eller mindre et teknisk vidunder. Selvom Hong Kong er en kæmpe by, så er de få loading sekvenser, man kommer ud for, overraskende korte. Spillet kører og føles også som en drøm, men enkelte gange under min gennemspilning oplevede jeg, at min karakter sad fast og ikke kunne bevæge sig. Det eneste, der kunne gøres ved det, var at genstarte fra sidste checkpoint, hvilket selvfølgelig var lidt irriterende, men heldigvis var der ikke langt i mellem hvert checkpoint. En enkelt gang lykkedes det mig endda også at falde igennem vejen og ned under byen, hvilket resulterede i, at jeg blev nødt til at genindlæse det seneste savegame. Men når man tager spillets størrelse og de mange gameplay-elementer det indeholder i betragtning, så må jeg sige, at United Front Games er sluppet meget godt fra de mange bugs, der normalt kan forekomme i et spil af denne skala, især når man tænker på, at det eneste spil de hidtil har haft på portfolien har været Modnation Racers.




United Front Games ramte måske ikke plet med Modnation Racers, men Activision burde have givet dem en chance for at færdiggøre spillet frem for at droppe projektet. Heldigvis ser det ud til, at Square Enix gav dem de frie tøjler, som spillets udvikling havde brug for, og resultatet er et spil med masser af underholdende elementer, der har draget inspiration fra mange andre spil og samlet det i en fuldendt pakke.

Hvis man kan lide at få fortalt en god historie i gennem et spilmedie, være en del af noget, der nærmest føles som en actionfilm samt være underholdt og beskæftiget i rundt regnet 30 timer, så er Sleeping Dogs lige noget for dig.
Fakta
Sleeping Dogs

Sleeping Dogs

Platformplaystation 3
UdviklerUnited Front Games
UdgiverSquare Enix
Spillere1
Udgivelsesdato17-08-2012
Officiel websiteKlik her
PEGI: PEGI 18 Sex Stoffer Stærkt sprog Vold
Følg PSlife her
+ Masser af underholdende gameplay, adskillige fede elementer fra andre spil der tilføjer det ekstra pift til open-world genren.
Enkelte tekniske problemer og enkelte uinteressante aktiviteter.
Gameplay:9.5
Grafik:8.0
Online:-
Holdbarhed:9.0
Overall 9.0
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne anmeldelse..
Køb spillet - og støt PSlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.