I Sonic Mania kan man vælge mellem de tre karakterer: Sonic, Tails og Knuckles. Alle tre karakterer vil kendere af serien kunne genkende og der er ikke meget nyt under solen der. I løbet af spillet bliver man smidt ud i forskellige miljøer, som for gamle Sonic-spillere virker genkendelige. Disse baner er bygget op så man skal slå diverse fjender ihjel undervejs (hvis man vil det) og så ellers prøve at få guldringe, diverse "power-ups" og ekstra liv så man ikke bliver "game over" i slutningen af en bane og derfor skal starte helt forfra. Banerne slutter i bedste platform-stil med at man skal slå en boss ihjel.
Sonic-fans fra 90'erne kan nok nikke genkende til flere af banerne da de er genskabelser fra tidligere spil. Der er dog tilføjet flere små overraskelser som jeg ikke vil afsløre her. Der er i alt 12 zoner man kan spille – hver enkelte zone bliver låst op efterhånden som man kommer igennem spillet. Det er altså begrænset hvad der er af levetid i spillet, da en zone kan gennemføres på 10 minutter uden større problemer - og det er en tid der nemt kan halveres.
Det er ikke fordi man bliver overvældet af den bedste historie man har set i et spil, det handler faktisk bare om at more sig og ende med at besejre Doctor Ivo Robotnik - som man da også prøver at besejre flere gange undervejs.
Sonic Mania er et typisk platformspil hvor hovedformålet er fart (hvis man vælger Sonic som karakter). Spillet kører i 60 frames i sekundet og giver derfor en god dynamik især ved høj fart. Man har muligheden for at løbe igennem banerne - og med lidt kendskab kan det lykkes ret godt. Man kan også tage det mere med ro og udforske banerne og forsøge at få så mange guldringe og point som muligt - bare man ikke gør det på mere end 10 minutter. Disse muligheder gør at Sonic Mania vinder på dets gameplay hvis man ikke er til retro-grafikken.
Sega har været tro imod de første spil, derfor ligner Sonic Mania noget fra midt 90'erne. Hvis man kender franchisen fra starten af, vil man formentlig kunne se skønheden i den valgte grafikstil. Mange unge spillere vil formentlig tænke at det er gyseligt at se på noget der ligner 16-bit i det herrens år 2017. Det ændrer dog ikke på at det er stærkt underholdende og nostalgien bobler i en fra man åbner spiller for første gang. Dette er lydsiden i den grad med til at forstærke - både i menuerne og i selve spillet. Spillet er altså lavet i bedste retro-stil med vores tids HD og 60 frames i sekundet. Det er altså ikke som at spille på sin gamle Sega blot med en PS4-controller. Retro-stilen er med til at være tro imod Sonic-universet fra 90’erne. Sonic Mania må være et af de flotteste moderne spil med den karakteristiske 16 bit grafikstil.
I Mania Mode har man muligheden for at spille i co-op og dermed spille sammen på samme skærmbillede, og det kræver lidt kommunikation da kameraet fokuserer på den ene spiller. På den måde bliver det også nemmere at komme i "krogene" i banerne da man kan samarbejde, og det skaber altså en anden dimension i spillet at man kan spille sammen. Der er endvidere også en spilmode hvor man kan konkurrere imod hinanden på split-screen.
Man kan endvidere spille Time Trial mod resten af verden i stedet for bare i mod sine venner og sig selv. Dette er med til at forlænge holdbarheden, selvom det dog stadig er de samme baner som man kender fra mania-delen.
Sonic Mania er på ingen måde revolutionerende - men det er nostalgisk og underholdende, og skaberne har ramt den gamle ånd fra 90'erne og gjort spillet flydende og hurtigere med 60 frames i sekundet. Den gamle ånd kommer for alvor til syne, da baner som Green Hill Zone og Chemical Plant er blevet genskabt. Man vil nok have tendens til at synes bedst om spillet hvis man er vokset op med Sonic eller kan huske de gamle spil fra 90'erne.
Sonic Mania er altså et spil, der er meget tro mod nostalgien uden bare at stirre sig blind på den, og de få moderne tilføjelser passer glimrende. Alt i alt er de 149 kr. givet godt ud for dette spil – især hvis man har smidt sin gamle Sega ud.
Facebook
Twitter
