Soul Sacrifice Delta byder ikke på det, man normalt ville tro skulle være en efterfølger, historien er derfor ikke anderledes end i det oprindelige spil. En ond magiker ved navn Magusar ofrer mennesker for at beholde sin udødelighed, og vores hovedperson står over for denne skæbne. Man finder en talende bog ved navn Librom, som indeholder historier om troldmanden Magusar og hans kampe med monstre og andre magikere. Bogen gør det muligt at opleve disse minder og belønner med kræfter, som skal bruges til at besejre den onde troldmand.
Man styrer sin karakter i tredjeperson, og igennem hvert minde man oplever, får man tildelt flere evner. Der er stor mulighed for selv at have indflydelse på disse evner, da man kan opgradere og kombinere disse. I stedet for fysiske våben fremkalder man våbenlignende magiske genstande fra sin arm, såsom sværd, økser og spyd, og disse kan styrkes ved hjælp af sigils, som er tegn man opnår i løbet af spillet, som skæres ind i armene på hovedpersonen og giver passive løft til evnerne. Historien samt den store mængde funktioner i spillet kan dog være overvældende og til tider lidt forvirrende.
I hvert minde bliver man kastet ud i en arena, hvor et bestemt antal fjender skal bekæmpes med de evner man har låst op for, så man kan gennemføre mindet. De nedlagte fjender kan man enten vælge at redde eller ofre, og det har blandt andet en betydning på evnerne. Hvis man redder dem, så får man livspoints, men hvis man ofrer dem, så bliver ens magiske evner styrket. Der er en konstant balance man skal opretholde, og det fungerer godt. Banerne i spillet er lidt kedelige, men det gør ikke så meget, da spillet ikke lægger så høj vægt på udforskning af banerne men mere på fjenderne og bosserne. Hver bane varer mellem 2-15 minutter, alt efter om der er en boss eller hvor høj sværhedsgraden er i den pågældende bane. Desværre genbruges banernes design ofte, og fjenderne er tit ens på mange måder, her savner man lidt variation. Bosserne er dog rigtig godt lavet og hver slags har sin unikke stil og kampteknik.
Grusomme ofringer giver svære taktiske valg gennem hele spillet. Ofrer man sin hud for et vildt flammende angreb, for derefter at miste halvdelen af sine livspoint eller forsvarspoint, eller vælger man at ofre sit eget liv i bytte for en stor mængde magisk kraft til sin medspiller, så han kan dræbe den boss, vi nu har brugt 10 minutter på at forsøge at besejre? Disse valg er essensen af spillet, og formår virkelig at skille dette spil ud fra mængden af lignende spil i genren.
Noget nyt i Delta-versionen er faktioner, som giver forskellige fordele, alt efter om man vælger at ofre eller redde sin modstanders sjæl eller lader skæbnen foretage dette valg. Sidstnævnte er en ny funktion, som kommer sig af den nye faktion kaldet Grim. Ud over faktionerne er der kommet en del nye missioner i forhold til det oprindelige spil samt nye evner. Spillet har også fået et løft på den grafiske side, og frameraten er blevet forhøjet. Dette giver en bedre og mere flydende oplevelse.
Udover singleplayeroplevelsen kommer Delta-versionen af Soul Sacrifice, ligesom det oprindelige spil, også med en multiplayerfunktion. Her kan op til 4 spillere gå sammen i kampene mod fjenderne og bosserne. Det giver rig mulighed for at eksperimentere endnu mere med sine evner, hvis man har et par medspillere, som er klar på teamwork. En god kombination vil for eksempel være, at man har en spiller der absorberer skade med defensive evner, så de andre kan fokusere på offensiv magi, der skader bosserne. Især i multiplayerdelen spiller valgene en stor rolle, da ofring typisk giver mere magisk kræft, men at redde giver flere livspoint. Hver situation kræver en ny overvejelse.
Når man har spillet en del timer, kan det godt virke lidt ensformigt med de genbrugte baner og de almindelige fjenders kampteknikker, men jagten på nye evner og udforskningen af nye kombinationer mod fjenderne gør, at man fortsætter og har det sjovt med det. Har man spillet Toukiden eller Ragnarok Odyssey, føler man sig hjemme med Soul Sacrifice Delta, da de i grove træk er opbygget rimelig ens. Soul Sacrifice Delta skiller sig dog ud grundet hele formlen omkring det at ofre eller redde sine fjender, og måden hvorpå banerne tilgås via bogen Librom. Den mørke stemning samt de mange magiske evner gør, at oplevelsen føles unik.
Omgivelserne i spillet er mørke og dystre, og hele oplevelsen er farveløs og kold. Dette er dog ikke negativt, det skaber en stemning, som får spilleren ind i en verden af mørk magi, had og valget mellem liv og død. Lyden spiller en stor rolle i at gøre oplevelsen hel, hver magi har sin egen lyd, og lydeffekterne passer perfekt til spillets stemning. Is splintrer, ild brøler og blod lyder nærmest ækelt, når magien rammer fjenden. Musikken er dyster og passer perfekt til omgivelserne.
Sammenligner man Soul Sacrifice Delta med det oprindelige, er der klare forbedringer, men om det er prisen værd, er svært at sige. Er man ny til serien, er Delta-udgaven klart den bedste at gå i gang med. Syntes man ikke om det første spil, så finder man ikke en banebrydende eller anderledes oplevelse i den nye version. Men var man vild med det første spil, kan man i det nye overføre sin savegame, så man kan hoppe direkte ind i de nye baner mod de nye bosser og hurtig komme i gang med de nye evner.
Uanset om man er ny eller erfaren Soul Sacrifice spiller, er der meget indhold i Delta-udgaven. Der er mange baner og nye evner at gå i krig med, og en typisk gennemspilning af alle banerne kan tage op til 50 timer, hvis man starter fra et nyt savegame.
Er man fan af genren, er Soul Sacrifice Delta helt sikkert den mest komplette oplevelse på PlayStation vita i forhold til lignende spil, der er ude indtil videre.
Facebook
Twitter
