Spider-Man 3: The Game

Anmeldt af: Bjørn Eriksen - 8. juli 2007 - kl. 15:03
Del denne artikel:
0 0

Oplev Spider-Man helt tæt på, når man indtager rollen som Peter Parker i Spider-Man 3, der er baseret på filmen af samme navn.

Oplev Spider-Man helt tæt på, når man indtager rollen som Peter Parker i Spider-Man 3, der er baseret på filmen af samme navn.

Gameplay
I Spider-Man 3 skal man gøre, hvad Spider-Man gør bedst – bekæmpe kriminalitet og superskurke. I bedste sandkassestil har man fri mulighed for at bevæge sig rundt i New York’s centrum, Manhattan. Hele bydelen er blevet genskabt i spillet og det giver en mulighed for at genopleve nogle af stederne, hvis man selv har været der eller set det på film.

Rundt omkring på Manhattan befinder der sig små missioner, som man kan løse uafhængig af hinanden. Det er alt sammen noget, der har relationer til Spider-Man universet på den ene eller anden måde, men i forhold til filmen, som spillet er bygget over, er der ingen forbindelse. Faktisk virker historien meget rodet til at starte med, og de forskellige missioner hænger ikke sammen. Missionerne er delt ind i små opgaver, og den sidste udløser som regel en superskurk af en art.



Ud over de faste missioner kan man også bekæmpe kriminaliteten i byen på en anden måde. Manhattan er delt ind i tre dele, som hver kontrolleres af en bande. Disse fjendtlige personer vil man stifte bekendtskab med i de forskellige missioner, men det vil også være muligt at komme op imod dem uden, at man er på mission.

Når man svinger rundt i byens gader, vil man på sit minimap kunne se, hvis der er kriminelle i nærheden og så forsøge i bedste spider-stil at stoppe dem med ens superevner. Endvidere vil man til tider kunne stoppe vilde biljagter, som finder sted. Det kræver blot, at man lytter godt efter politisirenerne, og mens man svinger efter flugtbilisten i en fart, der får politiets biler til at se forældede ud, skal man så forsøge at lande på den flygtende bils kølerhjelm. En ting, der kan virke svær til at starte med, men med lidt træning bliver det hurtigt en overkommelig sag.
Jo mere man spiller, desto bedre bliver Spider-Man. Hans forskellige evner bliver bedre, når man bruger dem mere. For eksempel forberedes ens hastighed, som man kan svinge sig igennem byen med, når man jævnligt svinger ved høj fart. Ens angreb bliver også mere avanceret, når man har gjort brug af de forskellige komboer.

Noget der i sidste ende reder spillet fra at blive en total fiasko. Der er nemlig utallige fejl og irritationsmomenter i spillet, men i stedet for at kede jer ihjel med dem alle, vil jeg blot fremhæve nogle af de større.

Med den venstre analogpind styres Spider-Man og med den højre hans syn, men kameravinklen har det med at sætte sig fast, snore rundt og zoome ind og ud, som var det en selvstyrende mekanisme, man ikke har kontrol over. Det kan nærmest sammenlignes med den kunstige intelligens, som er i spillet. De fodgængere, der færdes i Manhattans gader, lader sig åbenbart ikke påvirke af omgivelserne – hvad end det er en skududveksling eller de får 85 kg svingende Spider-Man lige i synet. Som en flok zombier betræder de en ellers hektisk bydel, som byder på 8 timers aktion i selskab med ’nabolagets venlige Spider-Man’.



Hvis ikke spillets missioner begynder at give dig problemer i form af slowdowns, boss kampe der bliver ødelagt, fordi fjenderne sætter sig fast eller styringen, der giver dig grå hår, så kan du klare de 43 missioner og fjerne de kriminelle fra byens gader på omkring 6 timer. Dette er altså forudsat, at du ikke løber ind i en af de mange fejl i spillet.

Det er dog ikke ren og sker dårlige oplevelser, der følger med Spider-Man 3. Som altid bliver der gjort godt brug af humor, og mens man svinger rundt i Manhattan fyrer Spider-Man (Tobey Maguire) den ene rappe replik af efter den anden. Når man snakker om ting, der er vanedannede og ikke til at få nok af i spillet, så kan man ikke komme udenom det at svinge sig rundt mellem de høje bygninger i en forrygende fart.

Grafik
Selvom de har gjort meget for at genskabe Manhattan og få alle de store bygninger med, er grafikken ikke imponerende. Bygningerne er kedelig, borgerne er grimme og hele oplevelsen giver en associationer til et Playstation 2 spil. Bilerne ligner hinanden, skurkene ligner hinanden og de passive mennesker på gaden gør det samme. Der er simpelthen hen ikke gjort nok ud af detaljerne, hvis man ser bort fra hovedrolleindehaveren.
De angrebsanimationer der er, virker meget opfindsomme og efterlader en med det rette indtryk – at man styrer en superhelt, der kan holde alle Manhattan’s skurke i skak. Nogle af angrebene er desværre så lange, at inden man når at blive færdig med dem, rammer Spider-Man jorden og skøjter hen ad overfladen, imens animationen fuldføres. Skurkene kan også ende op i forskellige hjørner fastlåst i en animation.



På trods af den lave detaljegrad i byen oplever man mange gange framedrops, når man svinger hurtigt nede gennem de store gader eller hopper over et højhus og ind i den nærliggende kvarter.

Lyd
I Spider-Man 3 har man fået hjælp fra de store stjerner til at indtale deres egne karakterer. Listen tæller blandt andet Tobey Maguire (Spider-Man), James Franco (Den nye Green Goblin), Thomas Haden Church (Sandman), Topher Grace (Venom) og ikke mindst den legendariske redaktør på The Daily Buigle – Jonathan Simmons. Selvom Kirsten Dunst er fraværende, ser listen imponerende ud. Desværre virker Tobey og de andre ikke særlig oplagte. Man får det indtryk, at det blot er et job, der skal overstås, og det skader virkelig det bånd, som spillet skal bygge til filmen.

Manhattan er et af de mest befolkede steder på jorden, og byen (New York) er normalt også kendt som ’byen der aldrig sover’. Det har udviklerne bare ikke taget højde for, da de lavede spillets lydside. Ingen højtråbende mennesker eller bilhorn, der bliver trykket i bunden gør, at byen virker død. Der er simpelthen ikke den atmosfære i bydelen, som man forventer. Heller ingen folk, der spiller højt musik eller laver spektakler. Ønsker man at bekæmpe forbryderne rundt omkring på Manhattan, kan dette dog godt gå hen og blive en fordel, for med næsten ingen bystøj har man ingen problemer med at høre politisirener, selvom de befinder sig et par blokke væk.



Holdbarhed
Ud over de 43 missioner i spillet og gadekriminaliteten, er der rundt om i byen gemt forskellige emblemer, som tilhører de tre bander. En lille ekstra ting man kan samle på, hvis man har tålmodighed til at lede. Går man ud i startmenuen, kan man få et statusvindue frem, som viser en masse forskellige statistikker om en. For at nævne en håndfuld af dem, kan man blandt andet se, hvor mange kriminelle man har bekæmpet, hvor mange slag man har uddelt, hvor mange miles man har tilbagelagt, hvad ens hurtigste hastighed er og ikke mindst hvor langt man er i spillet. Dette er en funktion, der tilføjer en time mere til underholdningen, hvis man er et konkurrencemenneske.

Spillet mangler desværre en stor del i og med, at der ikke er nogen form for multiplayer i det. Sammen med den forholdsvis kedelige historie, givet man ikke er den store Marvel fan, gør det dette spil til en engangsforestilling, som kommer på hylden efter man har bekæmpet Sandman og Venom.

Overall
Overvejer du at købe Spider-Man 3, skal du være en af de få personer, som kunne lide filmen for ikke at blive skuffet. Det giver desuden en stor bonus at have indsigt i Spider-Man universet inden og have læst sin portion Marvel tegneserier for at kunne forstå historien og kæde den sammen. Spillet minder mest af alt om en sammenblanding af GTA og Marvel: Ultimate Alliance, men har alligevel en anden form for charme, da ens muligheder for bevægelse ingen ende vil tage. Man skal dog ikke forvente at blive blæst af next gen grafik, for så går man en slem skuffelse i møde.
Gameplay:6.8
Grafik:5.9
Online:-
Holdbarhed:5.8
Overall 6.3
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne anmeldelse..
Køb spillet - og støt PSlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.