SpyToy

Anmeldt af: - 20. oktober 2005 - kl. 20:37
Del denne artikel:
0 0

EyeToy har været et kæmpe hit til PlayStation, hvor du som spiller selv fik mulighed for at træde ind i spillet og deltage interaktivt. Vi kigger på seneste titel fra Sony til EyeToy.

EyeToy har været et kæmpe hit til PlayStation, hvor du som spiller selv fik mulighed for at træde ind i spillet og deltage interaktivt. De første spil, der udkom, var meget simple og lige til, men efterhånden er de EyeToy kompitable spil blevet mere og mere advanceret. Et eksempel er nogle af de nye sportstitler, hvor du ved hjælp af dit EyeToy kan lave din egen spiller med dit eget ansigt.

Det nye spil SpyToy er en blanding af et spil og et overvågningsprogram, hvor du enten kan lege hemmelig agent ved hjælp af EyeToy kameraet, eller du kan bruge SpyToy som overvågning af et rum eller noget af dit kæreste eje. Selve spillet ligger meget tæt på de andre EyeToy spil, og som i forgængerne skal du bruge din hurtighed, motorik og ikke mindst arme for at klare de mange missioner. Missionerne er meget lige til, og efter et stykke tid bliver der brugt mere tid på at lege med overvågningen end selve spillet.

Gameplay
Hvis vi først kigger på selve spillet i Spytoy, så er du den nyerhvervet spion i SIA (Security Intelligence Agency), hvor du først skal igennem lidt grundtræning, inden du bliver kastet i marken blandt banditter og spioner.

Inden du kommer i gang, skal du oprette en brugerprofil, og allerede her er der dømt spion og hemmelighedskræmmeri.
Spy Toy

Du skal blandt andet lave en kode, som skal indtastes, hver gang du vil spille med din profil. De små intromissioner er med til at give dig et indblik i, hvordan du styrer de forskellige ting, og inden du kan sige ”James Bond”, er du på jagt efter en terrorgruppe ved navn ”syndikatet”.

Du er dog ikke alene i jagten på ”syndikatet”, der er nemlig sekræteren Alicia Rossen og din boss Howard Stern, der begge kommer med informationer omkring dine missioner. Hele historien er sådan lidt tynd, og er du ikke til småmellemsekvenser, kan du roligt hoppe forbi dem. Hver mission er delt op i flere forskellige dele. Eksempelvis skal du først lokalisere en person, hvilket gøres ved, at du skal styre en prik rundt på et verdenskort. Styreformen er, at du skal røre ved nogle pile, der peger enten op, ned, til venstre eller til højre. Der skal selvfølgelig også være lidt udfordring ved det hele, så der er nogle fjender rundt omkring på kortet, som du ikke må blive opdaget af, og så er der også tid på.

Udover at jagte rundt på et verdenskort, skal du også nogle andre spionting. Når du har fundet frem til en person og har fået taget nogle billeder af ham eller hende, skal du spore efter dem i din database. Først skal du kigge på det billede, der er blevet taget af dem og derefter gengive det på en SIA computer på samme måde, som hvis politiet skulle lede efter en forbryder i et forbryderalbum. Udover det er der også missioner som faldskærmsudspring og krytering af koder. De små missioner ligner meget hinanden, og efterhånden som du kommer længere ind i spillet, bliver det ren rutine at springe i faldskærm, knække en kode eller finde en forbryder i registeret.

Det var faktisk, hvad spildelen havde at byde på. Selvom spildelen ikke byder på så meget, er der mere at komme efter. Som det lyder af titlen SpyToy, er det mere et overvågningsprogram end et spil. Er du så heldig at have mindre søskende, irriterende forældre eller en kæreste, der roder i dine sager, er SpyToy måske en løsning. Der er forskellige modes til, hvordan du vil gribe det hele an. Enten kan du sætte den til at filme, så snart der er noget, der går ind foran kameraet, du kan vælge nogle punkter på skærmen, der udløser en alarm eller du kan bruge en scanner, der kun lader de tilladte personer gå ind foran.

Til dig, der ikke har prøvet EyeToy før, kræver det, at der er meget lys i rummet, ellers kan kameraet ikke registere dine bevægelser. Derefter placere du dit kamera der, hvor der skal overvåges og vælger en mode. Du har nu mulighed for at se, om din lillesøster roder i dine DVD`ere, eller om din mor snuser rundt i dine ting. Du kan fange dem på film eller billeder og bruge det som beviser. En lille detalje er, at du kan lave en 5 sekunders hilsen, der bliver afspillet, hvis der er tegn på indtrængen.

Spy Toy

Hele overvågningsideen virker meget sjovt, men det er som om, at der mangler noget, hvad angår spilsiden. Missionerne er meget små og hurtigt overstået, og eftersom EyeToy har været så længe på markedet, kunne man måske godt forlange lidt mere. Hvad angår overvågningsdelen er der jo også det, at konsollen skal stå tændt for at kunne optage, og er man allievel ikke hjemme, kunne det jo være, at der blev slukket for kontakten.

Grafik
Grafisk skulle man tro, at SpyToy ligger helt i top, eftersom det hele bliver gengivet, som var man selv på en hemmelig mission. Det er da heller ikke helt ved siden af, men med stor fokus på spillerens muligheder, er der slækket lidt på omgivelserne. Dine to kollegaer er som i så mange andre spil to animerede ansigter, hvor man kunne undre sig lidt over, hvorfor man ikke har kastet to rigtige ansigter ind i stedet for.

En ting, der dog er blevet forbedret, er opløsningen på EyeToy kameraet, der er blevet fordoblet til 640x480, hvilket er ret godt klaret af den lille lommelærke. Så kan man rigtig få alle de små detaljer med, når man optager på sit værelse eller andre steder.

Lyd
Ganske nydelig og som at være der selv, det er, hvad man kan sige om lydsiden. Selvom personerne fra spillet er lidt grove i kanterne, så er stemmerne ganske udemærket. Derfor havde det været helt i top, hvis det var ægte personer, der var med i SpyToy. Lyden når du prøver at zoome ind på en terrorist ved hjælp af satelit, eller når du hopper i faldskærm er lige, som de skal være. Hvis du vælger at lave en hilsen til ubudne gæster, bliver din stemme også gengivet uden anmærkninger, som var det optaget med et rigtigt kamera. Musikken i SpyToy er der ikke så meget at skrive om, tilpas anonym og meget jordnær.

Spy ToyHoldbarhed
Der, hvor SpyToy har en klar brist, er ved holdbarheden. Den del, som omhandler selve spillet, er simpelthen for let og for hurtigt overstået. Som i de andre EyeToy spil har der været mulighed for at spille flere ad gangen, men i SpyToy spiller du som aleneagent i vildmarken. Noget du ikke bider mærke i med det samme, men efterhånden som tiden går, begynder man at savne lidt mere liv og udfordring, hvor en multiplayer mode måske kunne have været sagen.

Den anden del af SpyToy, der indeholder overvågningsdelen, er også meget sjov i starten, men man kan vist ikke undgå at indrømme, at skal man have overvåget et område, skal der fagfolk på opgaven. Undertegnede prøvede den af på konen for at se, hvad hun sagde til det med det resultat, at der blev slukket for strømmen til konsollen. Hurtig og konsekvent afregning ved kasse èt og var man på jagt efter nogle DVD`ere eller noget andet, havde man nok gjort det samme.

Overall
Holder SpyToy i længden, eller er det noget man hurtigt bliver træt af, det er jo spørgsmålet mange stiller sig, når de står og skal købe et nyt spil. Har man et EyeToy kamera i forvejen, og synes man det er vildt sjovt at baske med armene foran skærmen, kan man da godt kaste nogle penge efter SpyToy, men som før nævnt læner spillet sig meget op af forgængerne.

Vi lever mere og mere i et ”Big Brother” samfund, hvor det handler om overvågning og muligheden for at se, hvad de andre laver. SpyToy gør et ihærdigt forsøg på at komme i den båd, men med de begrænsede overvågningsmuligheder falder det hele lidt til jorden.
Gameplay:4.0
Grafik:7.0
Online:
Holdbarhed:4.0
Overall 6.0
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne anmeldelse..
Køb spillet - og støt PSlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.