Kampagnedelen i Starhawk udspiller sig i en fjern fremtid. Her kæmper to fraktioner, menneskene og de udstødte, om den værdifulde energikilde kaldet rift-energi, også kaldes for det blå guld. Det er her vi møder vores helt Emmet Graves, en hårdfør revolvermand, der i bedste westernstil påtager sig de opgaver, som ingen andre tør påtage sig. Kampagnedelen fortælles med flot illustrerede cut scenes, der er med til at gøre historien tiltalende til trods for en noget tynd historie.
Til trods for den tynde historie formår kampagnedelen at holde en til ilden igennem de 5-6 timer, som kampagnedelen tager at gennemføre. Dette skyldes øjensynligt, at den primært fungerer som en form for læringsdel, der stille og roligt introducerer en til spillets forskellige spilmekanismer, hvilket den gør rigtig godt.
Spillet starter som et helt almindeligt tredjepersonsskydespil, hvor man til fods eller i et køretøj skal nedkæmpe de udstødte, men hurtigt viser spillet sit sande ansigt og lader dig nedkalde betonmure, snigskyttetårne, automatiske maskingeværer og meget mere, som pludselig giver spillet et langt mere strategisk præget gameplay. Det lyder måske mærkværdigt at blande tredjepersonsgenren med real time strategigenren, men ikke desto mindre fungerer det helt eminent.
Systemet, der kaldes build and battle, fungerer super simpelt, og det tager ikke lang tid, før man let og elegant nedkalder forsvarsmure og automatiske maskingeværer for at stå imod de horder af udstødte, der prøver at få has på en, og det er netop denne intuitive integrerede strategidel, der gør Starhawk til noget helt unikt.
Ja det og så selvfølgelig muligheden for at flyve i de imponerende Hawks, som er spillets kæmpe robotter, som i bedste transformers-stil kan forvandle sig til lynhurtige kampfly. Disse fly er til trods for svimlende hastigheder dejligt nemme at styre, hvilket gør, at man - til trods for, at man måske ikke er den bedste pilot og ikke altid får mere end 1 minut på vingerne - igen og igen vælger at gå i krig som en Hawk.
Multplayerdelen er som nævnt ubetinget spillets rygrad, og det er da også her, at spillet virkelig viser sig som et spil, der virkelig vil noget andet end at have en salgsperiode på en måned og så ryge i brugt-bunken.
Man kan spille op til 32 spillere online i fire forskellige spiltyper, deathmatch, team deathmatch, capture the flag og zones.
Til trods for, at der er tale om helt klassiske spiltyper, hvor det enten handler om at få dræbt flest modstandere, erobre fjendens flag eller tage kontrol over specifikke områder på banen, så er kampene intense og kaotiske, men på den fede måde. Build and battle gør nemlig, at der er utrolig mange måder, man kan vælge at gribe spillet an på. Man kan f.eks. vælge den defensive tilgang og f.eks. blive tilbage på basen og opbygge et solidt forsvar ved at etablere mure, automatgeværer og strålekanoner. Ligeledes kan man vælge den offensive tilgang og samle en jeep fuld af skydegale tosser og begive sig mod fjendes base eller hoppe i en af de imponerende Hawks og angribe fjenden fra oven.
For at have succes online kræver det dog, at man spiller sammen med folk, der tænker lidt strategisk, da man i en spiltype som capture the flag hurtigt kan blive tværet ud af modstanderholdet, hvis man ender på et hold, hvor alle skynder sig af sted mod fjendes base ude at tænke over at få opbygget et forsvar. I sådanne situationer kan Hawks flyene godt virke lidt for voldsomme, da man kan have svært ved overhovedet at nå at bygge en strålekanon til at skyde Hawken ned med, efter man er spawnet.
Som vi kender det fra stort set alle andre multiplayerspil, så optjener man løbende XP og stiger i niveau. Man åbner ikke løbende op for våben og lignende, men i stedet åbner man op for muligheden for at personliggøre sin karakter, således at man skiller sig ud fra de andre spillere på slagmarken. Ligeledes åbner man op for nogle ret fede paint jobs til de forskellige køretøjer. For hvert niveau man når, får man også såkaldte skill point, som anvendes til at give ens karakter nogle specielle evner som f.eks. at flyve hurtigere i sin Hawk eller indsamle Rift Energi, som anvendes til at bygge automatisk.
Når alt kommer til alt så leverer Starhawk en multiplayeroplevelse, som er i særklasse. Der er ganske få minusser ved multiplayerdelen i form af lidt for lange loading tider mellem banerne, men så snart man er i gang med spillet, er disse hurtigt glemt igen.
Grafisk er Starhawk et flot spil, scenarierne er flot udført, hvad enten man bevæger sig rundt i et øde ørkenlandskab eller flyver rundt i sin Hawk blandt asteroider i det ydre rum. Der, hvor Starhawk nærmest tager sig bedst ud grafisk er, når man hidkalder en bygning - det ser simpelthen så voldsomt ud, at man ikke kan andet end at blive imponeret.
Lydkulissen i Starhawk er ligeledes veludført. Soundtracket, som er komponeret af Christopher Lennertz, er helt igennem fantastisk og minder mest af alt om en form for western-/rumeventyr soundtrack. Spillet lider dog under et lettere uinspirerende stemmeskuespil, hvor det stort set kun er stemmen bag Emmet Graves, der er på højde med resten af spillet.
Starhawk er uden tvivl årets multiplayeroplevelse til Playstation 3. Spillets nyskabende gameplay, hvor tredjepersonsskydespil og RTS går hånd i hånd, er helt igennem fantastisk underholdene og noget, der bringer en signifikant wow faktor over spillet.
Hvis du er til multiplayer action og samtidig synes, at det til tider kunne være dejlig afvekslende at bringe noget decideret strategi ind i spillet, så er Starhawk uden tvivl spillet for dig.
Facebook
Twitter
