Kort efter Start the Party! er poppet i maskinen, vil der hos de fleste opstå et lille flashback til EyeToy Play-titlerne, som var ganske populære i PlayStation 2ens velmagtsdage. Lydsiden og det grafiske udtryk oser af sjov, spas og fald på halen-humor. Kort og godt er Start the Party! ikke en titel, der vil tages super seriøst, men blot et festligt indspark i rækken af Move-lanceringstitlerne.
Start the Party! kan spilles af op til fire spillere, og da spillet er rundebaseret, skal den samme Move-controller gå på omgang. Der dystes i et bestemt antal runder, hvor der bliver optjent stjerner, der så i spillets finalerunde bliver omvekslet til sekunder den, der har tjent flest stjerner, får selvsagt flest sekunder. I runderne op til finalen kan der dog både stjæles stjener fra andre spillere og opnås store bonusser spillet gør med andre ord en del for, at en enkelt spiller ikke stikker for meget af fra feltet og får en alt for stor fordel i finalen.
Der er ganske god afveksling og en fin kreativitet i de forskellige minispil, desværre er udførelsen bare ikke lige vellykket i alle tilfælde. Spillet består af ni store minispil og en række mindre, der primært bliver brugt i korte lynrunder.
Blandt de bedste minispil finder vi Gå væk insekt-spillet. Her handler det kort og godt om at smække insekter med en fluesmækker. Foruden at være et ganske sjovt minispil, så viser det spil også, hvor præcis Move-controlleren egentlig er. I kampen imod insekterne kan ens bevægelser foran skærmen godt blive ret hektiske, men det er en fryd at se, at Move-controlleren ikke har et eneste udfald, selvom man fægter vildt og voldsomt rundt med armen.
Dyster duel er et andet minispil, der fortjener at blive fremhævet lidt. Her bliver Move-controlleren forvandlet om til en lommelygte, som man skal bruge til at finde spøgelser på skærmen. Enkelte gange dukker store boss-spøgelser op, og når det sker, skal man gemme Move-controlleren på ryggen. Når man ikke dette, angriber spøgelset, og man mister lidt point.
Mal det frem er det sidste minispil, jeg vil fremhæve. Her forvandles Move-controlleren til en malerpensel, og så skal der ellers farvelægges alt fra grise og blæksprutter til aber og puddelhunde. Det hele foregår på tid, og ligesom med insekt-spillet når stemningen at blive dejlig kaotisk og hektisk, når man står der og giver den gas på lærredet som en anden lyn-Picasso.
I den lidt negative ende af spekteret finder vi blandt andet Snip-o-Snap, hvor man skal trimme og farve hår. Her virker controlleren ikke helt så præcis som i de tidligere nævnte eksempler, og da store dele af skærmbilledet er dækket af hår, kan det være ret svært at bedømme, hvor controlleren gemmer sig i virvaret. Det er sikkert et sprøgsmål om tilvænning, men selv efter intensiv frisør-træning har jeg ikke selv været i stand til at lave en god score i netop dette minispil.
Reddet fra taget er et andet minispil, der ikke er super heldigt. Her skal en lille helikopter guides fra side til side for at redde små mænd. Move-controlleren peges i den retning, som man vil have helikopteren til at flyve, og ja ... det er egentlig, hvad der er at komme efter her. Alt andet lige, så kan man ikke andet end at føle, at det måske er lidt nemt købt. Denne fornemmelse sidder man indimellem med, når man spiller Start the Party!, og det er ikke godt nok, når der trods alt er et relativt lille udvalg af minispil.
Stand-up komikeren Tobias Dybvad har stået for den danske stemmelægning, og det klarer han egentlig ganske godt. Præcis som vi eksempelvis kender fra Buzz!-spillene, er der et par ganske gode replikker, der bliver leveret med en flabethed, der vil få de fleste til at trække på smilebåndet. At spillet er indtalt på dansk gør det ligeledes nemt at anbefale til de mindste.
Holbarheden i spillet er egentlig lidt svær at bedømme. Der er ikke super meget at komme efter i Start the Party! Spillet er naturligvis tilgængeligt i singleplayer, men det undviger ikke meget fra det, som man spiller i multiplayer. Dog er Overlevelse-spiltypen ganske underholdende, da den sætter dig ud på en hektisk kamp imod uret, hvor du løbende skifter imellem de forskellige minispil.
Der er ingen onlinedel i spillet, men der er tre forskellige sværhedsgrader, og eftersom disse kan indstilles individuelt for hver spiller, så kan en kamp imod den lille nevø eller lillesøster godt være nogenlunde lige, hvis man selv spiller på en høj sværhedsgrad og på den højeste sværhedsgrad kan man sågar få lidt sved på panden.
Når alt kommer til alt, så er Start the Party! et ganske hyggeligt og vellykket partyspil, men det er et problem, at der er så få minispil at vælge imellem og ydermere, at det ikke er alle, der er lige vellykket. Ideen om at sætte spilleren på skærmen og udstyre denne med alverdens objekter igennem Move-controlleren er spændende. Det er nemt at sætte sig ind i, hvad der sker på skærmen, og indlæringskurven er mere eller mindre ikke-eksisterende. Det er især nemt at anbefale Start the Party! til børn, men hvis du anser dig selv for en barnlig sjæl, så vil du sikkert også kunne hygge dig lidt med Start the Party!
Facebook
Twitter
