Det originale Superhot begyndte oprindeligt som et bidrag til 7 Day FPS Challenge i 2013, hvor teams af programmører fik syv dage til at bygge en funktionel demo af deres FPS spil-idé. En gruppe af venner deltog og de fik lavet en lille demo af en idé de havde gået lidt rundt med og som efterfølgende fik stor opmærksomhed på nettet. Derefter startede de en Kickstarter kampagne for at se, om de kunne få rejst penge til at udvikle prototypen til et færdigt spil. Spillet blev finansieret i løbet af 23 timer og da Kickstarter perioden var forbi, var der blevet rejst over en kvart million dollars. Dette endte med at blive Superhot, som nu er blevet solgt i mere end 2 millioner eksemplarer.
Superhot: Mind Control Delete er i virkeligheden det tredje spil i Superhot serien, for ud over originalen, er der også udkommet en version til PlayStation VR. Men hvad er Superhot så for et spil? Det er det langsomste og mest strategiske first-person-shooter nogensinde. Party tricket er, at tiden kun bevæger sig fremad, når du bevæger dig. Står du stille, står fjender (næsten) stille og projektiler hænger i luften. Bevæger du dig langsomt fremad, bevæger fjender og projektiler sig langsomt og bevæger du dig hurtigt, ja du gættede rigtigt…
Ud fra disse forudsætninger bliver man kastet ud i en lang række baner (kaldet Nodes), hvor man skal dræbe en række fjender (ikke nødvendigvis alle) - en efter en og med stor omtanke. Nogle gange er man udstyret med en pistol, et jagtgevær, et maskingevær, en baseball kølle eller måske et samuraisværd. Man kan også samle mange forskellige ting op fra omgivelserne, der kan bruges som kasteskyts så fjenderne taber deres våben.
Det er nu op til dig at finde ud af, hvordan du får taget livet af fjenderne inden de dræber dig – planlægning og udførelse er langt vigtigere end hurtighed og skydereflekser. Nogle gange virker det som en dødsbalet i ultra slow motion, hvor man kan parere fjendens projektiler, gribe deres våben i luften hvis de taber dem og så skyde dem i én og samme bevægelse. Det skal ses.
Hvad er så forskellen på det originale Superhot og så det her? Jo, der er nemlig helt strukturelle ændringer i Mind Control Delete i forhold til originalen. For det første, dør man ikke længere af et enkelt slag eller skud. Man har nemlig energi i form af nogle hjerter og lidt ligesom i roguelite genren, skal denne energi strække sig til en række baner. Hvis man mister alle hjerter, så dør man og det er forfra på rækken af baner.
Da man tilsyneladende har kontrol over en gammel mainframe computer, eller selv er en del af den, det står ikke helt klart i den lidt knudret historie, så kan man hacke sig selv til forskellige fordele. Det kan være flere energi-hjerter, at ens projektiler og kasteknive kan flyve gennem flere fjender, at man kan bevæge sig hurtigere, at man starter med et tilfældigt skydevåben i hånden eller at våbnene er kortere tid om at genlade.
Endelig er der noget som hedder Cores, som også er en del af denne mainframe computer, som giver en specielle egenskaber ved starten af hvert spil. Det kan være, at man vil kunne bevæge meget hurtigt over korte afstande uden at fjenderne bevæger sig eller at man starter med flere hjerter.
Endelig er der nye fjendetyper og lidt andre nye tilføjelser, men de lette roguelite elementer og Hacks samt Cores er de store nyheder. Disse nye tiltag er ganske velkomne synes jeg og de passer faktisk godt ind i Superhot gameplayet, men jeg forstår godt hvis nogen ikke bryder sig om dem, da de piller ved hele fundamentet i spillet.
Noget af det magiske ved det originale Superhot, var det gamle MS-DOS menusystem, som var et helt lille metaspil i sig selv. Menuen var fyldt med undermapper, som igen var fyldt med mystiske tekstfiler, programstumper, demoer og ikke mindst små spil. Dette er der desværre ikke noget af i Mind Control Delete - den gamle menu er der, men der er ingen hemmelige filer man kan lege med.
Den grafiske stil er stadig fremragende og stadig lige stilfuld. Spillet består helt overordnet af tre farver; hvid som bruges til omgivelserne, sort som bruges til våben og ting i omgivelserne som spilleren kan bruge til noget og endelig rød, som bruges til fjender. Når fjenderne rammes splintres de i massevis af stykker og fordi man kan styre tiden, ganske enkelt blot ved at bevæge sig, så kan man få nogle ganske spektakulære scener at se, med eksploderende fjender, glas, projektiler og andet hængende stille i luften. Det er i hvert fald en meget gennemført og meget stilsikker art direction vi ser her.
Hvis der skal siges noget negativt så er det, at de samme baner bliver genbrugt lidt for meget og det bliver en smule trættende til sidst, selv om man starter forskellige steder på dem, så udfordringerne er forskellige. Noget andet er, at det er lidt ligesom at magien er forsvundet en smule. Jeg har nævnt det fantastiske menusystem fra originalen som mangler og historiefortællingen fra det oprindelige spil er der heller ikke helt på samme måde.
Alligevel er det overraskende, hvor meget den simple ”tiden bevæger sig kun, når du bevæger dig” regel kan ændre på en first-person-shooter – det er faktisk mere et strategispil, end et skydespil. Det er et af de spil, der ganske enkelt skal opleves for at forstå til fulde og det er en dejlig anderledes spiloplevelse. Hvis du har spillet det originale Superhot, vil du med det samme genkende gameplayet, men jeg gætter på, at de nye tilføjelser kan være en deal breaker for nogen.
Jeg er dog stadig fan og det har stadig den her fantastiske ”jeg-skal-lige-prøve-igen”-faktor, som gør det virkelig fængende. Hvis du er så heldig at have købt originalen (ikke VR-versionen), så kan du faktisk få Mind Control Delete gratis - hvis ikke, så kan du køb det på PlayStation Store når det udkommer i morgen. Det er stadig en rigtig lækker oplevelse.
Facebook
Twitter
