Teenage Mutant Ninja Turtles: Mutant Melee

Hvem husker ikke fra en fordoms forsvunden ungdomstid, de fire muterede skildpadder, som gang på gang må hjælpe den stakkels jounalist April og Master Splinter, som altid har et par velovervejede ord til sine fire elever. Jo den er god nok, det er Raf., Don., Leo., og Mich. vi taler om, men de er nok bedre kendt som Teenage Mutant Ninja Turtles.

Nu er de så tilbage, både i den virkelige verden som legetøj, som børn plager deres forældre om at få, og nu også som et spil.

>Gameplay I dette spil, som byder på to forskellige spilmodes, kan man enten vælge at spille en story mode, eller man kan kaste sig ud i en versus mode. Den ene mere ringe end den anden. For kort at beskrive, hvad versus mode går ud på, er det her muligt at spille flere sammen, hvor man i en firkantet, kvadratisk bane skal kæmpe mod tre andre figurer.

Og når man siger kæmpe, så er det ikke primært at slås, som mange ville formode. Det handler derimod om, at der dumper kasser ned fra himlen, og så er det meningen, at man skal sikre sig denne kasse og løbe rundt med den, lige indtil man bliver nakket af sine konkurrenter, eller man har haft den så lang tid, at spillet beslutter sig for, at kassen sprænges, og der falder en ny ned på et andet sted. Når man har fat i en kasse, er der et lille scoreboard, der tæller point. Man kan vælge at spille til et givent antal, standard er 100 point. Den, der først når 100 point, har så vundet spillet. Der er forskellige baner at spille, men det er samme koncept hele vejen igennem, og har man spillet det en gang sidder man og funderer over, hvorfor man egentlig har valgt at inkludere dette.

Den primære spillemode er story mode. Ordet ”story” er så misvisende, som noget kan være. Man starter med en lille toturial, hvor man i fire baner lærer lidt om slagteknikken. Først lærer man om de tre forskellige kombinationer, der findes, dernæst skal man besejre de tre andre padder.

Så er man klar til at tage hul på ”historien”. Grunden til, at dette fremhæves på den måde er, at der rent faktisk ikke er en historie. Der er ingen stillbilleder, der viser noget og ingen videosekvenser. Det eneste du får at vide inden næste bane, er f.eks. ”Master Splinter mediterede men blev overfaldet af foot soldiers”. Efter man har reddet ham, springer man videre til en ny bane, hvor historien lyder ”foot soldiers angriber Turtlernes hjem”. Dette er fremgangsmåden, hvorpå spillet fortæller sin historie.

Undervejs i banerne har man mulighed for at samle ting op og kaste med dem. Derudover kommer der også diverse power-ups, som kan bruges til at skade dine modstandere. Det kan blandt andet nævnes, at der findes alt fra baseballkøller og kastestjerner til bazooka’er for at bruge et ord, som de fleste forstår. Skyder man en modstander med en bazooka, sker der det, at han mister rundt regnet 5% energi. Det er samme niveau for de andre våben, så reelt er der ingen større forskel på, om man skyder med en bazooka, eller om man kaster et bord efter en modstander. Man kan så også spørge sig selv om, hvad et våben som en bazooka laver i et Turtles spil.

Det bliver meget hurtigt trivielt at slås mod de samme figurer hele tiden og banke dem på den samme måde. Efterhånden sidder man bare og hamrer på tasterne for at komme videre, og man savner noget nerve og intensitet.

Grafik
Det er svært at sige meget pænt om grafikken, som mest af alt minder om grafik tilbage i midten af 90’erne eller til nød på de allerførste konsolspil, der kom frem. Den er meget firkantet forstået på den måde, at de fleste lokationer er firkantede områder f.eks. et firkantet hustag, et firkantet aflåst område i undergrunden, en stue osv.

Som en lille positiv ting kan man sige, at de fire padder er nemme at genkende dels via deres våben, men også via den måde, figurerne er tegnet og animeret på. Farverne på båndende er naturligvis en stor del af dette, men man er aldrig i tvivl, om hvem der er hvem. Derimod er der mange af de modstandere, man møder undervejs, som er dårligt tegnet og som ikke tidligere har været præsenteret i Turtles sammenhæng.


Lyd
Man kan godt holde lyden, musikken og effekterne ud. De er meget begrænsede, og den såkaldte musik minder virkelig om levn fra den spæde tid, hvad angår spilmusik. Lydeffekterne er heller ikke noget at råbe hurra for. Når man kæmper og sætter sine slag og spark ind, er det den samme lyd, der kommer hver eneste gang.

Holdbarhed
Giver man spillet til et barn og lader det spille uafbrudt, vil der givetvis være underholdning i en rum tid. I og med, at historien kan spilles om igen, og der er flere veje at gå, er der mulighed for at spille mange gange, og det giver lidt ekstra spilletid. Spiller man derimod den korteste vej, tager det ikke mange timer at gennemføre.

Overall Teenage Mutant Ninja Turtles: Mutant Melee er spillet, som egentlig nok burde være blevet i udvikling, da det er meget svært at se, hvem der kan få glæde af dette spil. Det er genbrug af et gammelt Turtles spil hvad angår grafik, historien er praktisk talt ikke tilstede, og man sidder med en fornemmelse af, at når der kommer legetøj i butikkerne og Turtles oplever et comeback,

så er dette spil et must for at tjene lidt ekstra penge.

Produktet sætter ridser i lakken omkring de minder, man har om de fire elskværdige padder, men forhåbentlig kan dette ringe spil vise udviklerne, at der skal lægges flere kræfter i det. Specielt når man har med noget så nostalgisk som Turtles at gøre.

Brug pengene på et andet spil, dette giver simpelthen ikke valuta for pengene. Når man samtidig ser, at forhandlere her i landet tager fuldpris for et spil, der i udlandet sælges som et billigt spil, kan det herfra ikke anbefales at købe dette, medmindre ungerne er hardcore inkarnerede Turtles fans og ikke kan leve uden et spil med dem.