Men lad os med det samme starte ud med en advarsel, fordi Tennis World Tour er desværre lanceret i en meget skuffende tilstand. Nogle af de største bugs er dog blevet rettet i et par opdateringer, men hvis man ikke har mulighed for at få opdateret sit spil, så skal man styre langt uden om Tennis World Tour.
Den her anmeldelse tager derfor udgangspunkt i at man kan få opdateret sit spil og hvis man vil have det optimale ud af spillet, så skal man også forvente at skulle hente opdateringer til det fremover, da både doubles og online spil ikke er at finde i spillet som det er nu, til trods for det er blevet solgt på at have begge ting. Det skal dog siges at spillet stadigvæk har nogle sære problemer, bl.a. menu-systemet som man nogle gange skal slås med og der er også nogle fejl i selve kampene, hvilket vi vender tilbage til.
Så er det nu man kunne tro at hele denne anmeldelse bare bliver én stor nedsabling af Tennis World Tour, men til trods for nogle store mangler og endda en advarsel, så byder spillet faktisk på et udmærket tennisspil, bare ikke til fuld pris. Som sagt er der ingen doubles eller online spil, men der er opvisningskampe hvis man skal have et hurtigt spil tennis, en tennisskole hvor man lærer spillets styring og vigtigst af alt en karriere-del, hvor man bygger sin egen spiller op og prøver at tage personen til toppen af ranglisterne.
I opvisningskampene kan man spille med sin egen skabte spiller eller en bunke af kendte tennisspillere, heriblandt Roger Federer og Caroline Wozniacki. Men den interessant del af spillet, ligger uden tvivl i karrieredelen. Selve mulighederne man har at vælge imellem, når man skal skabe sin egen spiller, er ikke fantastiske, så man ender op med en spiller der ikke rigtigt ligner en selv og modellerne er ikke specielt pæne at se på. De har dog givet en mulighed for at styre baghånds-stil, hvordan man server og ikke mindst hvilket støn man udbryder - det kan dog slås fra, hvis man ikke er fan af Sharapovas tennis vokal.
Interessant nok tilbyder karrieredelen tre forskellige sværhedsgrader. Jeg valgte mellemvejen og lad mig med det samme sige at valget var en fejl, fordi spillet er alt for let, hvis man har bare en smule forstand på hvordan tennis spilles og selv om jeg kun er en amatør spiller på 10’ende år, er det et spil man skal tage på højeste sværhedsgrad for ellers bliver det kedeligt. Jeg skulle hele 30 kampe ind, før jeg tabte en kamp og det var imod Roger Federer, som er nummer 1 i spillet, som også var betydeligt flere levels højere end min virtuelle spiller. Ja man har naturligvis levels i ens karriere, hvor man optjener points fra sejre i kampe og turneringer. De points kan bruges til hvordan man former sin spiller, hvor man kan lægge fokus på tre forskellige områder; angreb, forsvar og serv. Det fungerer ganske fint, at man kan forme sin spiller som man ønsker, alt efter hvilken spillestil man fortrækker.
Tilpasningerne stopper dog ikke der, da man kan lave taktikker. Det sker via et kort system, hvor man tildeler ekstra færdigheder til ens spiller, f.eks. kan man opnå et boost ved kritiske point eller mere styrke ved returneringer. Disse kort oplåser som man stiger i levels, både på ens egen spiller og på den træner man har tildelt. Der er endnu en ting man kan tilpasse, nemlig hvilken type træner man bruger, som giver forskellige fordele og hvilken agent man bruger. Agenter har bl.a. betydning for de penge man tjener i karrieredelen, som bliver brugt til at købe udstyr og adgang til turneringer eller træningsøvelser.
Tennis World Tour overrasker dermed med gode tilpasninger af ens spiller i karrieren, men hvis selve kampene ikke fungerer, så er det nytteløst. Her er det lidt en blandet omgang bolsjer vi får. Styringen af ens spiller virker lidt stiv til tider, men selve flowet i kampene er sjovt, og det er bestemt mere simulation end arkade vi har med at gøre. Det betyder at hvis man ikke placerer ens spiller korrekt, så får man ikke lavet de korrekte slag, men jeg syntes man slås lige rigeligt med at ens spiller bliver træt - så dårlig form er professionelle tennisspillere altså ikke i.
Som nævnt så er spillet for let i starten og det er ærgerligt, fordi når man rammer de gode spillere, er det her at kampene bliver rigtig interessante. Der kan man ikke nøjes med at stå på baglinjen og sende boldene afsted, man skal tage brug af transportslag, lukke banen af og spille varierende, for at slå pro spillerne. Desværre bliver kampene mod pro spillerne også meget lange, man kan hurtigt nå en time for en enkelt kamp, hvilket nogle gange kan blive lidt for meget, specielt hvis undervejs får forlænget kampen pga. nogle af spillets fejl.
Fejl er der nemlig desværre lidt for mange af. Jeg oplevede at ens spiller i kampene nogle gange ikke ville slå til bolden, det virkede til at der manglede en animation for situationen, og så laver ens spiller et mærkeligt spjæt og ikke et slag på bolden. Det er naturligvis er super frustrerende at tabe et 20 minutter langt sæt pga. det. Det er muligt at udvikleren får det rettet i en opdatering, men pt. er det et problem og det trækker ned.
Vi står tilbage med et spil som virker meget rodet, fordi det tilbyder en interessant karriere-del, men har store mangler og ærgerlige fejl. Kommentatorerne i spillet er direkte irriterende at høre på og hvis man syntes FIFA’s kommentatorer nogle gange fik sagt noget vrøvl, så er det her meget værre og man mistænker det nærmest for, at det er tilfældigt hvad de siger til tider. Krydret med trofæer der ikke låser op korrekt, ingen hawkeye i gengivelserne og generelt et spil med meget ordinær grafik med grimme figurer, ja så er det svært at anbefale Tennis World Tour som det er nu.
Min anbefaling er derfor at man afventer og ser hvad udviklerne får rettet i opdateringer og samler spillet op når det er på tilbud, fordi lige nu er det ikke den fulde pris værd. Det kedelige faktum er at Top Spin 4 fra sidste generation er stadigvæk et bedre tennisspil.
Facebook
Twitter
