Udgangspunktet for spillet er ret så uændret. Der er stadig fokus på livsstilselementet i spillet, og derfor er de indledende scener i spillet prydet af Ibiza-danse-stemning, lækre pools, flotte damer i bikini og et overflødighedshorn af luksus. Man vælger sin hovedperson ud fra hvilken gæsts sko, man helst vil indtage, og derefter tager spillet form. Man bliver fra start udstyret med en ganske habil rød Ferrari, og herefter stopper historieelementet heldigvis. De indledende minutter skaber associationer til et mix mellem et dårligt bilspil og The Sims, men heldigvis nedjusteres fokus på figurens historiefortælling.
TDU2 besidder det, som de fleste racingspil betegner som essentielle. Der er massevis af forskellige turneringstyper og licenselementer, der alle sammen har til formål at åbne op for nye ræs og udfordringer. Samtidig optjener man løbende penge i spillet, som kan bruges til at købe nye biler men samtidig også nye huse på de respektive lokationer. TDU2 tager sig ud på Ibiza og Hawaii, og der er mange kilometer vej at udforske. Begge øer er kortinddelt, og man skal løbende udforske øen både igennem forskellige løb, men man kan også gøre det på egen hånd. Der er meget asfalt at opdage, og det vil tage mange timer at køre rundt på øen på egen hånd hvis man har tålmodighed til den slags.
Udover de almindelige løbstyper har TDU2 også inddraget et taxi-element, der gør det muligt at køre taxa-missioner for andre beboere på øerne. Hver kunde har et specielt ønske - det kan f.eks. være, at de skal nå et møde, eller man skal køre forsigtigt, så vedkommende ikke bliver køresyg. Alt sammen er med til at fremme processen i spillet, tjene flere penge og låse op for nye ting. Hvis man udforsker øerne på egen hånd, kan man optjene fremskridt ved at tage billeder i spillets photo-mode, ligesom man kan lede efter skjulte bonusbiler rundt omkring på øerne. Kortfunktionen over øerne gør det muligt at flytte sig lynhurtigt rundt på de udforskede veje. Man kan rejse fra punkt til punkt blot ved et klik på kortet.
TDU2 har omkring 100 biler, hvor der har været fokus på de mest luksuriøse brands. Derfor vil der være alt fra Aston Martin og Ferrari til Koenigsegg og Pagani. Der har været problemer med licensforhandlingerne, så på trods af, at Lamborghini optrådte i det originale Test Drive Unlimited, vil man ikke være i stand til at benytte de overdådige italienske tyre i TDU2. Bilerne har in-car view, ligesom de alle sammen er udmærket modellerede i forhold til nutidens grafiske standard. I forhold til at købe biler i spillet er der et twist i forhold til de fleste andre bilspil. For at have mere end en bil er det nødvendigt med et hus med x antal garagepladser. Man bliver altså ikke udstyret med en virtuel garage med ubegrænset plads. Det er derimod størrelsen på ens hus, der bestemmer, hvor mange biler, man har mulighed for at købe. For at købe bilerne skal man besøge forskellige forhandlere alt efter hvilket mærke, man er interesseret i. De fleste præsenterer bilerne i et showroom, og her har man mulighed for at gå rundt blandt bilerne, åbne og lukke dørene og generelt tjekke dem ud, inden man beslutter sig for at svinge dankortet. Udviklerne har gjort noget ud af købsfornemmelsen, ligesom der er mulighed for at tilpasse sit eget hjem og hænge sine billeder op, som man har taget i photo-mode. Ligeledes kan man tune bilerne, men det er meget begrænset på tre hovedkategorier; hastighed, acceleration og bremser. For at tilpasse sin valgte karakter skal man besøge en plastickirurg, og det er her kæden springer af for mig. TDU2 favner for bredt, og der er lagt for meget energi i disse elementer af spillet frem for gameplay og køreglæde mere herom senere. Det er ikke dybde, man finder i TDU2, men er man tilfreds med overfladiske muligheder, vil man være udmærket underholdt.
TDU2 er MMO-baseret, hvilket vil sige, at onlinespillere optræder i den verden, man selv befinder sig i. MMO-mulighederne muliggør nye løbs- og konkurrencetyper. Man kan f.eks. selv bestemme indsatsen på løb, ligesom man kan finde sine egne modstandere via MMO-elementet. Selvom alle disse tiltag lyder godt, så har TDU2 lidt under massive onlineproblemer fra spillets udgivelse. Udviklerne havde lovet, at der var mulighed for at lave online klubber, hvor man kunne samle små fællesskaber og dermed holde kontakten online. Siden spillets udgivelse har denne og mange af de andre onlinefeatures oplevet massive problemer. Under denne anmeldelsesperiode har udviklerne flere gange udgivet breaking news på onlineserverne med en erkendelse af disse problemer og en forsikring om, at der arbejdes på online-patches til at eliminere problemerne. I min optik er det ikke i orden at udgive et spil med så fejlfyldt en onlinedel, og med en indrømmelse af problemet gør de ikke sig selv en tjeneste. De er bevidste om problemerne, og her i anmeldelsesperioden har der været mange tilfælde med disconnects og generelle onlineproblemer. Ligeledes har jeg læst mig til, at mange har fået ødelagt deres savegames. Dette er 7-9-13 ikke sket for mig endnu, men det er selvfølgelig uacceptabelt.
Gameplayet i TDU2 er en uforudsigelig blanding mellem en arcadefølelse og et forsøg på at skabe en form for simulationsspil. Ironisk nok anmeldte jeg sidst Gran Turismo 5, og selvom jeg er bevidst om, at det er to forskellige typer spil, så kan sammenligningen være med til at afgøre, hvilken stil jeg foretrækker. Styringen er løs, uforudsigelig og meget arcadepræget. Den varierer fra bilmærke til bilmærke, men det er aldrig til at sige, hvordan ens nyanskaffede bil tager sig ud på vejene. Hvis man leder efter realisme, er TDU2 ikke det rette valg. Finder man det derimod underholdende at ræse rundt på øerne uden nogen form for realistisk racingoplevelse, vil man måske finde styringen godkendt.
Gennemgående er den grafiske fremtoning middel, men der er mange grafiske fejl, ligesom banen vokser foran en, når man kører med høj fart. Det er svært at beskrive, men de grafiske elementer popper frem, når man kommer indenfor en bestemt afstand. Samtidig er de tåkrummende cut-scenes ikke særligt indbydende, ligesom stemmeskuespillet og hele stemningen i spillet ikke medfører lyst til at se mere. Lyspunktet er de velanimerede biler, hvor in-car view ser indbydende ud, og kaleche op- og nedslåning er en fed feature. Soundtracket præsenteres med radiokanaler, der styres af irriterende radioværter, og hvor der sågar indgår reklamer fra tid til anden.
TDU2 er rigt på indhold og onlinemuligheder, men den ringe præsentation samt de gennemgående server- og onlinefejl muliggør ikke den indlevelse, der er påkrævet for at få det maksimale ud af denne type spil. Gameplayet kan end ikke opveje de manglende onlinemuligheder, og derfor er TDU2 ikke det spil, der spinner i maskinen særlig længe. Der er simpelthen for mange andre gode spil på markedet.
Facebook
Twitter
