Hvis man ikke har set The Amazing Spider-Man 2 i biograferne endnu, så er der ingen grund til at frygte, at man får spoleret filmoplevelsen af spillet. Beenox har nemlig i stedet valgt at fortælle deres egen historie, som kun indeholder nogle af karaktererne fra filmen. Historien tager udgangspunkt i den første film, hvor Peter Parker lader et røveri i en døgnbutik passere, hvilket resulterer i, at hans onkel Ben bliver slået ihjel. Peter Parker, nu som Spider-Man, begiver sig ud i New York for at bekæmpe kriminalitet og samtidig lede efter forbryderen, der slog hans onkel ihjel. Efter to år lykkes det ham at komme på sporet af forbryderen, og det bliver starten på en række begivenheder, der involverer et bredt udvalg af klassiske superskurke fra Marvel-universet, såsom den magtfulde forbryderkonge Kingpin, den dødbringende jæger Kraven og det psykopatiske monster Carnage.
Men det er desværre en meget tynd historie, vi har med at gøre her, trods den imponerende rolleliste af klassiske superskurke. Den føles forhastet, uinteressant og er meget hurtigt overstået. Dette skyldes blandt andet, at der ikke er efterladt megen introduktionstid til de forskellige karakterer, man støder på i løbet af spillet. Eksempelvis møder man kortvarigt Max Dillon, som senere hen bliver til superskurken Electro, men hvordan den transformation finder sted, får man ingen forklaring på. Det hjælper heller ikke, at man har valgt at tilføje muligheden for at vælge sin dialog i mellemsekvenserne, da det ikke rigtig tilføjer noget substans til historien, og lige meget hvad man vælger, så påvirker det ikke resten af spillet. Det føles mest af alt som et sølle forsøg på at trække levetiden ud.
Men selvom historien fejler i The Amazing Spider-Man 2, er der heldigvis også nogle gode ting at komme efter. The Amazing Spider-Man 2 er et open-world spil, og man får lov til at boltre sig og bekæmpe kriminalitet i en virtuel version af New York. Det, der for mig fungerede bedst i spillet, var Spider-Mans evne til at navigere rundt i bylandskabet ved hjælp af hans spind, som man svinger sig rundt med, og hans evne til at klatre på vægge. Det føles meget naturligt at komme rundt omkring, og det giver en tilfredsstillende oplevelse, hver gang man tager et hoveddyk ned fra et kæmpe højhus, skyder sit spind ud og svinger sig med høj hastighed forbi gadelygter og biler. Man føler virkelig, at man er Spider-Man.
Men det er ikke altid lige sjovt at være den venlige edderkop. Ud over hovedhistorien, har man også en del at se til i New York i form af sidemissioner, da byen sværmer med kriminelle, og politistyrken er i mindretal. Der er tyveknægte der skal stoppes, gidsler der skal befries, bandekrige der skal stoppes og meget mere. Problemet med disse er, at de kun er interessante de første par gange, man forsøger sig med dem, og efter et par sidemissioner finder man hurtigt ud af, at det er de samme opgaver, der skal udføres på samme måde, og at det er de samme få steder, man kommer ud til hver gang. Derfor går det meget hurtigt hen og bliver en kedelig og repetitiv affære, men det skal gøres medmindre man vil have Oscorps forsvarsstyrke på nakken.
Takket være et nyt Menace/Hero system, bliver man nu belønnet eller straffet, alt efter hvor meget man går op i at bekæmpe kriminaliteten i New York. Hvis man vælger at ignorere sidemissionerne og tiden løber ud på dem, så begynder man at hælde mod Menace på skalaen. Omvendt kommer man højere op i Hero, hvis man vælger at gennemføre sidemissionerne. Problemet er så bare, at sidemissionerne bliver ved med at poppe frem, og selvom man er i gang med at udføre den ene, er der måske to, der løber ud imens. Derfor bliver man straffet, da en lav karakter på skalaen betyder flere og mere avancerede forsvarsstyrker på gaderne, og det bliver i sidste ende til en træls oplevelse at være Spider-Man.
Dette gør sig især bemærket når man begiver sig ud i New York for at opsamle nogle af de mange samleobjekter, der er spredt rundt omkring, da man konstant bliver stoppet undervejs af de mange forskellige forhindringer, som Oscorp har opsat i byen. Men når de ikke er til gene, så er det sjovt at få lov til at boltre sig frit og indsamle nogle af de mange ting, der gemmer sig i spillet. Der er blandt andet tegneserier, koncepttegninger og nye dragter til Spider-Man, sidstnævnte er helt klart værd at gå efter. De forskellige dragter er taget ud fra nogle af de tegneserier og tegnefilm, der har været igennem tidens løb, og de forbedrer forskellige aspekter af Spider-Mans evner. Eksempelvis kan man blive hurtigere til at skyde sit spind afsted, gøre mere skade med næverne eller tage mindre skade.
Det leder mig til kampsystemet, som også var en af de bedre oplevelser i spillet. Hvis man før har spillet Batman: Arkham spillene, kender man også til kampsystemet i The Amazing Spider-Man 2. Det fungerer på præcis samme måde, hvor man har enkelte knapper dedikeret til angreb, modangreb og specielle angreb. Lige så snart man har styr på kampenes flow, føler man sig som en overlegen superhelt, der kan klare hvad som helst. Den eneste skam er, at der kun er et par forskellige angrebsanimationer, så det kommer hurtigt til at se meget ensformigt ud.
Selvom det er Spider-Mans første gang på PlayStation 4 har man ikke gjort så meget ud af at udnytte dette. Billedet står godt nok mere skarpt i en høj opløsning, og der er kommet lidt flere lyseffekter indover, men ud over det lader det ikke til, at der er blevet foretaget meget arbejde på den grafiske side. På den tekniske side er spillet plaget af lange indlæsningstider, der forekommer hver gang man skal starte en mission eller skifte område, og selvom kræfterne i maskineriet er der på PlayStation 4, så skal man ikke kigge langt i bylandskabet for at kunne se, hvor bilerne og fodgængerne lige pludselig ophører. Så længe man suser rundt imellem højhusene er det en overbevisende oplevelse, men lige så snart man stopper op og bevæger sig roligt ned på gaden, så begynder indtrykket at krakelere.
The Amazing Spider-Man 2 ender med at ryge på den efterhånden lange liste over licensspil udgivet i forbindelse med en film, som ikke kunne leve op til forventningerne. Det er lidt en skam, at udviklerstudiet Beenox ikke har taget sig bedre tid med dette spil i stedet for at fremskynde det til filmens udgivelse, for selvom der er mange ting galt med det, indeholder det også nogle gode ting.
Hvis man gerne vil opleve, hvordan det er at være Spider-Man, både på godt og ondt, så er det anbefalelsesværdigt, men hvis man samtidig ønsker drivkraften fra en god og underholdende historie, så bør man nok lade The Amazing Spider-Man 2 passere.
Facebook
Twitter
