The Cat in the Hat

Anmeldt af: Dennis Haagensen - 9. april 2004 - kl. 22:10
Del denne artikel:
0 0

I forlængelse af filmen The Cat in the Hat, som netop nu går i biograferne landet over, har Vivendi Universal udgivet et børnespil af samme navn.

I forlængelse af filmen The Cat in the Hat, som netop nu går i biograferne landet over, har Vivendi Universal udgivet et børnespil af samme navn.

Gameplay
Dem, der har set filmen, vil allerede fra starten føle sig hjemme, da alle karakterne fra filmen går igen i spillet. Man starter inde i huset, der på mærkeligste vis er blevet rodet godt og grundigt igennem. For at få ryddet op igen skal du styre katten med den rød- og hvidstribede hat og tilhørende paraply igennem en lang række missioner. Undervejs i banerne skal du indsamle en masse ting og sager, blandt andet nøgler, som du kan bruge til at åbne op for ekstra baner.

Undervejs vil du møde en del forhindringer. Det kan være kasser, platforme, der kun er stabile i ganske få øjeblikke, eller forskellige væsner lige fra en lilla hest til en grøn ballonfisk. For at overvinde disse forhindringer skal du bruge din paraply. Med paraplyen kan du lave bobler, der herefter fanger forhindringen. ”Bobler” du for eksempel en hest, fanger du hesten i paraplyen, og næste gang du skal skyde bobler, skyder du hesten mod forhindringen i stedet for. Nogle forhindringer skal besejres med et specielt våben. Heldigvis er der mulighed for at løbe tilbage på banen for at finde og indfange det helt rigtige våben, hvis du ikke lige skulle have fået det med i første omgang.

Paraplyen kan også bruges til at flyve med. Skal du for eksempel fra en platform til en anden, kan du folde paraplyen ud og svæve roligt og sikkert derover. Andre gange bliver du tilbudt en flyvetur på en raket, som fører dig fra en del af banen til en anden.


For at du ikke skal føle dig helt fortabt, når du kaster dig ud i en mission, er der rundt omkring på banerne placeret en lille bowle med en guldfisk i. Denne guldfisk kan du til enhver tid snakke med, da dens eneste opgave er at give dig råd og vejledning om, hvordan du overvinder de næste forhindringer på din vej. Men engang imellen er det som om, at den helt glemmer sin opgave – så vær ikke overrasket hvis den kun fyrer en kvik bemærkning af.

Grafik
Spillet er bygget op som en stor flot eventyrverden fyldt med glade farver, store blomster og springvand. Selv uhyrerne er så søde og sjove at se på, at man egentlig ikke opfatter den som reelle fjender. Men det er dog bare skinnet der bedrager, og det er bestemt værd at have en vis respekt for dem.

Lyd
Spillet byder på glad musik hele vejen igennem, hvilket bestemt er med til at øge stemningen flere grader. Både katten og guldfisken har det desuden med at komme med kommentarer til dig alt efter, hvor god eller dårlig din indsats i spillet viser sig at være.

Holdbarhed
Spillet er helt klart et sødt og lærerigt børnespil. De mindste børn vil kunne få mange sjove timer til at gå i selskab med den skøre kat. Men til de lidt større børn, eller for den sags skyld voksne, er spillet alt for nemt og hurtigt overstået. Spillet er derfor også beregnet for børn fra 3 år og opefter.

Overall
Alt i alt en sødt og hyggeligt børnespil til de mindste børn. Eneste ulempe er, at man kun kan vælge at spille spillet på engelsk, italiensk, spansk, tysk eller fransk. Mig bekendt er det de færreste børn på 3 år, der mestrer et af disse sprog. Selvfølgelig kan spillet med lidt logisk sans spilles alligevel, men man mister både de gode råd og sjove kommentarer.
Gameplay:7.0
Grafik:6.0
Online:
Holdbarhed:6.0
Overall 6.0
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne anmeldelse..
Køb spillet - og støt PSlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.