Det andet spil hedder Little Hope og er en forbedring i forhold til Man of Medan. Man følger en gruppe af fire college studerende og deres professor, der en sen aften kører galt i deres bus og strander i den lille by Little Hope. Byen er indhyllet i en mystisk tåge, som forhindre dem i at forlade byen og nu gælder det for dem at overleve natten indtil tågen forhåbentlig letter om morgenen, så de kan forlade Little Hope.
Little Hope har en grusom historie, da den tilsyneladende har været skueplads for heksejagter tilbage i 1700-tallet. Da vores fem hovedpersoner ankommer til den nu forladte by, fornemmer de hurtigt at der er noget galt og de begynder alle at få mystiske flashbacks tilbage til 1700-tallet. Det er dog mere end flashbacks, der jagter vores lille gruppe, der er nemlig noget endnu værre gemt i den tykke tåge.
The Dark Pictures: Little Hope kan nok bedst beskrives som en interaktiv fortælling, da der ikke er det store gameplay i det. Det meste af tiden bruger man på, på skift, at styre de fem karakterer rundt og undersøge omgivelserne, løse simple opgaver og foretage en masse valg, som både sender handlingen i forskellige retninger og kan have fatale konsekvenser for de fem hovedpersoner. Det kan godt være der ikke er specielt meget gameplay her, men til gengæld er det en fremragende og meget intens historiefortælling - og man skal ikke være sart, for man får sig nogle seriøse chok undervejs.
Spillets styrke er fortællingen og de fem hovedpersoner. Historien omhandler som nævnt heksejagter og de grusomme henrettelser og det løber en koldt ned af ryggen. Det er virkelig et fedt emne som Supermassive Games har taget op her. Det andet er det indbyrdes forhold mellem de fem hovedpersoner. Selv om de alle er meget forskellige og der er en del uenigheder når gruppen bliver presset, så holder de af hinanden og forsøger at komme igennem natten sammen. De virker som rigtige personer og det er lykkedes teamet bag spillet at skabe nogle interessante personligheder.
De valg man tager i løbet af spillets dialoger og diverse events er stadig meget vigtige. Alt efter hvilke valg man tager, ændres forholdet mellem spillets karakterer og de kan ændre spillets retning en smule. Man kan hele tiden i menuerne se forholdet mellem de fem karakterer og man har indtrykket af, at selv det mindste valg har en betydning. Det får en til at tænke godt over tingene.
Spillet spilles stadig med et semi-låst kamera - og det kan måske virke lidt gammeldags, men det betyder også, at vi får nogle virkelig lækre og filmiske kameravinkler. Man kan justere kameraet en lille smule, men ikke direkte styre det. Spillet er igen krydret med sekvenser, hvor der skal trykkes på de rigtige knapper, på de rigtige tidspunkter og helst inden tiden løber ud. De vil som altid dele vandene, men denne gang bliver man advaret om at de kommer, så man bliver ikke længere overrasket af dem som man gjorde i Man of Medan - og som resulterede i nogle ekstra ærgerlige dødsfald.
Multiplayer er normalt ikke noget man ser ret meget af i denne genre, men i Little Hope er der to multiplayer muligheder; Shared Story og Movie Night. I Shared Story spiller man historien sammen med ven i online co-op, hvor begge spillere udforsker spilverdenen, nogle gange sammen - andre gange forskellige steder i spillet og fra forskellige vinkler. Movie Night er en lokal multiplayer mode for op til fem spillere, hvor man skiftes til at spille dele af spillet. Specielt Movie Night fungerer godt og det er dejligt at se multiplayer i denne genre også.
Little Hope er skåret over den samme skabelon som Supermassive Games’ andre spil. Det er lineært, der er ikke meget gameplay, men til gengæld er det en glimrende og velfortalt fortælling. Det hele tager en 5-6 timer at gennemføre og de mange valg gør, at der er mange veje igennem handlingen og derfor kan man let spille det mere end én gang.
Grafikken er virkelig stemningsfuld og det hele er ret uhyggeligt. Som altid er ansigterne i Supermassives spil virkelig fremragende og man kan se de forskellige karakterers frygt i øjnene og i deres ansigter. Teknisk er spillet noget bedre end Man of Medan, så også her er der fremskridt at spore. Lydsiden er stemningsfuld og uhyggelig og de glimrende stemmeskuespillere lægger både stemme og krop til spillets hovedpersoner. Pip Torrens vender i fin stil tilbage som fortælleren The Curator, men også de andre stemmeskuespillere gør det godt.
The Dark Pictures: Little Hope er en glimrende fortælling og jeg er vild med hele heksejagt settingen i 1700-tallets USA, som virkelig er skræmmende. Jeg var godt underholdt hele vejen, jeg fik nogle seriøse chok undervejs og Little Hope er en fin fortsættelse i The Dark Pictures serien. Næste afsnit, som kommer til at hedde House of Ashes, er allerede annonceret.
Vi glæder os til næste afsnit. Det kan godt være, at Little Hope ikke bryder nogle nye grænser, men det er stadig en virkelig god fortælling, som holder en ude på kanten af stolen - og der er nogle gode gys i vente her.
The Dark Pictures: Little Hope til PlayStation 4 kan købes på PlayStation Store for 239 kr.
Facebook
Twitter
