The Godfather

Anmeldt af: - 5. april 2006 - kl. 17:16
Del denne artikel:
0 0

Endelig er det her. Det kontroversielle spil baseret på den legendariske Godfatherfilm. Læs mere indenfor.

Lige siden EA annoncerede, at de havde købt licensen til at lave et spil baseret på en af verdens bedste film - The Godfather - har det været genstand for meget omtale. Filmens instruktør, Francis Ford Coppola, har offentligt taget afstand fra spillet, idet han ikke bryder sig om spillets ”meningsløse vold”. Det har dog ikke afholdt nogle af filmens store stjerner, så som James Caan, Robert Duvall og afdøde Marlon Brando, fra at bidrage til spilprojektet. Samtidigt markerer The Godfather også den første gang EA udgiver et spil, der kun er egnet for voksne.

Skulle der være nogen, som ikke er bekendt med historien bag Godfather, så udspiller handlingen sig primært i New York umiddelbart efter 2. verdenskrig, hvor 5 mafiafamilier har opdelt byen i 5 territorier. Vi følger Corleone familien, hvor den karismatiske Don Vito Corleone styrer begivenhederne. Uenigheder bringer dog hurtigt Corleone familien i krig med de andre mafiafamilier, og tabene bliver frygtelige på alle fronter.

I spillet kommer man ind som håndlanger for Corleone familien. Som en ung purk ser man sin far, der er under Corleone beskyttelse, blive dræbt af en rival. Tiden spoles så nogle år frem til begyndelsen af Godfatherfilmen, hvor Vito Corleones datter skal giftes. Sicilianske Don Corleone er bundet af tradition til ikke at kunne afslå sine gæsters anmodninger. Derfor indvilliger han også i, at man tages under familiens vinger, da ens mor kommer og beder om hjælp, fordi man har rodet sig ud i problemer med lokale bander. Et liv som mafioso kan nu begynde, og i sidste ende gælder det om at etablere sig som Don af hele New York.

The Godfather

Gameplay
Noget af det første man skal gøre er at lave sin egen spiller i Create-a-Player menuen. Ligesom i 06-udgaverne af EA sportsspillene, er der også her rigtig gode muligheder for at finpudse udseendet af ens spiller ned i de mindste detaljer. Hvad enten det gælder om at sætte skilningen i det tilbageredte hår eller at placere et modersmærke, kan det gøres i Godfather. Desuden er der mulighed for løbende at skifte sin beklædning ud, efterhånden som man kommer til penge i spillet.

I spillet skal man ud og udføre en række opgaver for Corleone familien. New York spænder over 5 bydele, nemlig Little Italy, Brooklyn, New Jersey, Hells Kitchen og Midtown. Ens førsteprioritet er at få tilranet sig masser af penge og respekt. Begge dele kan tjenes ved enten at spille hovedmissionerne igennem, som mere eller mindre er baseret på selve Godfatherfilmens handling, eller ved at lave en række sekundære ting.

Pengene kan bruges til at købe flere våben hos byens våbenhandlere. Spillet har et stort udvalg af forskellige våben. I alt er der 11 våben at muntre sig med, lige fra det ultimative kvælervåben – garottesnoren - til baseballbat, Magnum pistoler, dynamit og ikke mindst Tommy Guns. Bestikkelse er en anden måde at bruge penge på. Både politibetjente og F.B.I. agenter er korrupte, så ved at smøre dem lidt, bliver der i højere grad set væk, når man nu skal ud og opføre sig ulovligt. Den største pengesluger i spillet er dog uden tvivl de safehouses, der er spredt udover byen. I princippet fungerer de meget lig dem, man har set i Grand Theft Auto spillene. De fungerer både som savepoints og tilflugtssteder samtidigt med, at man også lige kan tanke sit våbenarsenal op ved mange af dem.

The Godfather

Respekt virker som en slags Experience, som man kender det fra rollespil. Der er da også lette RPG elementer bygget ind i Godfather i form af måden, ens spiller er bygget op på. Efterhånden som man stiger i respektlevels, er det muligt at stige i graderne indenfor 5 områder: Fighting, Shooting, Health, Speed og Street Smarts. De 4 første må siges at være ret selvforklarende, imens Street Smarts blandt andet bevirker, at man bliver bedre til at forhandle med forretningsindehavere og til at øge antallet af våben, man kan rende rundt med.

Generelt går gameplayet i Godfather ud på 3 ting: du kører, slår og skyder. Kørslen er nem at gå til og minder mest af alt om den i GTA spillene. Bilerne er ikke helt lige så hurtige, som i GTA, men nok stadig lidt hurtigere i omdrejningerne, end bilerne nok var dengang. Til gengæld føles det så heller ikke helt ligeså langsommeligt at komme fra den ene ende af byen til den anden, som det gjorde i Mafia, hvilket man hurtigt lærer at sætte pris på.

Endnu bedre ser det ud med spillets fighting engine. Hvad enten man skal afpresse folk eller slå dem ihjel, byder Godfather på uovertrufne muligheder indenfor genren. Du kan eksempelvis tage fat i folk, ruske dem lidt rundt, for derefter at kaste dem ind i en væg. Alternativt kan man også svinge kort med næverne eller tage et langt tilbagesving samt hamre knæet ind i folk eller nikke dem en skalle. Derefter kan man passende tage livet af folk ved at kvæle dem, alt imens man mærker i force feedback controlleren, hvordan pulsen langsomt ebber ud. For at score lidt ekstra respekt kan man også henrette folk med stil, eksempelvis ved at vride halsen rundt på dem. Alt sammen er muligt i Godfather og hører absolut til blandt spillets største styrker.

The Godfather

Næsten lige så godt er det, når man skal til at lege med våben. Der er både stor forskel på, hvordan de enkelte våben håndteres, og hvornår det er optimalt at anvende dem. Desuden foregår sigtningen også mere præcist, end det er tilfældet i GTA spillene. Du låser dig fast med sigtekornet på en fjende, og venter man lidt, øges præcisionen på ens skud. Desuden kan man også med et knappetryk slå over til frit sigte i bedste FPS stil. En god detalje er dog, at man kan skyde folk forskellige steder og opleve tilsvarende forskellige reaktioner, eksempelvis i knæskallen eller skulderen, istedet for blot at skyde fjenden på kroppen eller i hovedet. Ligesom i slåskampene er det også muligt at skyde folk med stil for at tjene yderligere respekt, eksempelvis ved at lave en henrettelse på tæt hold. Den eneste ulempe ved skydning i Godfather er, at det til tider kan være svært at låse sig fast på det mest hensigtsmæssige mål.

I hovedmissionerne starter man ud under oplæring af Luca Brasi, en af Corleone familiens trofaste lakajer. Efterhånden som historien og missionene udspiller sig, får man lov til at spille en rolle i flere og flere af begivenhederne fra filmens handling. Et af spillets helt store plusser er da også, at man får lov til at deltage i en række ting, som ikke umiddelbart fremgår i filmen, men som alligevel er med til at binde historien sammen. Det kan eksempelvis være at bringe Don Vito Corleone sikkert til hospitalet eller at placere pistolen på restauranten for Michael Corleone.

Herudover er der en række andre muligheder for at øge indtjening og respekt, hvoraf afpresning spiller den største rolle. Der er således fordelt en række mindre virksomheder og større lagerhuse over hele New York, som tilhører de forskellige mafiafamilier. Nogen gange overgiver ejerne sig frivilligt, men ofte skal der mere effektiv overtalelse til i form af hærværk eller vold, såfremt ens respektlevel ikke er højt nok. Ofte fungerer de små butikker også som dække for andre mere lyssky forretninger, såsom gambling og pengetrykkerier. Derfor kan det som regel godt betale sig at udforske bygningerne i spillet fuldt ud, så man ikke overser yderligere indtægtskilder. Alternativt kan man også røve banker eller rivaliserende familiers lastbiler samt springe pengeskabe i luften rundt omkring i byen.

Fælles for alle disse muligheder er dog, at de ret hurtigt går hen og bliver både unødvendige og kedelige. Dog reddes de sekundære missioner i spillet lidt af muligheden for at udføre kontraktmord på enkelte personer. Udfordringen og underholdningen ligger i at dræbe manden på en særlig foreskrevet måde, så man høster bonuspenge og respekt. Det kan være alt lige fra at brænde vedkommende ihjel med en molotov cocktail til at kaste ham ind i en bageovn.

The Godfather

Problemet med især afpresningsmissionerne er, at stort set alle bygninger i New York ser ens ud. Det bliver heller ikke bedre af, at fjenderne tilmed også står de samme steder, så man på forhånd ved, hvor de befinder sig. Sidst men ikke mindst går penge og respekt hurtigt hen og bliver noget, man egentligt får rigeligt af. Faktisk behøver man kun at udføre hovedmissionerne og kontraktmordene for at klare sig det meste af tiden. Afpresningen er kun sjov og nødvendig de første timer, man tilbringer med spillet.

Et andet problem er, at den kunstige intelligens er dum som snot. Fodgængerne i byen har ikke hørt om at bruge fortovene. I stedet for går halvdelen af dem midt ude på vejen, eller også kaster de sig fra vejkanten ud på midten af vejen, når man kommer kørende forbi. Man behøver dog ikke være særlig påpasselig med at køre folk ned, da det aldrig bliver nødvendigt med de store flugtforsøg fra politiet. Det samme gør sig også gældende i skuddueller, hvor fjenderne mildest talt opfører sig uintelligent og forudsigeligt.

Grafik
Grafisk har Godfather en stor styrke i form af, at figurernes ansigter ligner dem fra filmen utroligt godt. Hvad enten det er Corleone familien eller Tattaglia familien, kan man være sikker på, at ligheden med skuespillerne fra filmen er slående. Desuden er våbeneffekter, herunder særligt ild, ret vellykkede. Desværre er der andre områder, der ikke er så imponerende. Byens områder er ensformige og triste at se på. Der mangler skarphed i teksturerne, og lidt mere interessante vejreffekter ville ikke gøre noget. Desuden har spillet en ustabil framerate, når der sker meget på en gang, selvom spillet ellers i øvrigt har en noget skuffende draw distance.

The Godfather

Lyd
Lydsiden i Godfather er også en lidt blandet fornøjelse, men generelt efterlader den et positivt indtryk. Især må man sige, at stemmeskuespillet er leveret på fremragende vis. Store navne som James Caan og Robert Duvall har leveret nye replikker specielt til spillet samt ikke mindst selveste Marlon Brando, der deltog i Godfather spilprojektet som noget af det sidste, inden han døde. Desværre fik man ikke Al Pacino ombord, hvorfor Michael Corleone desværre hverken ligner eller lyder som ham i spillet.

Musikmæssigt genbruges den samme håndfuld numre i spillet, herunder naturligvis også Godfather temaet, og man må sige, at de lyder meget stemningsfulde omend et lidt større udvalg af numre ikke ville skade. Det er også værd at bide mærke i, at lydeffekterne i spillet generelt lyder ret tamme. Det har den hule fornemmelse, som 70’ernes mono film dengang havde. Om det er bevidst eller ej, kan der kun gisnes om, men man kan have sine tvivl.

Holdbarhed
Få spil svinger så meget i holdbarhed som Godfather. Kører man de væsentligste missioner og sekundære opgaver igennem, kan man regne med omkring 25-30 timers spil. Føler man dog behovet for at bygge sin spillers attributter helt op og afpresse hver en lille gadebutik, kommer man nemt om på den anden side af 50 timer. Uanset hvad, må man sige, at der er god valuta for pengene.

The Godfather

Overall
Der er ingen tvivl om, at The Godfather er stort anlagt både i form af spillets omfang og de skuespillere, man har fået til at medvirke i projektet. Desværre har der ikke været lige så store ambitioner om at gøre selve spiloplevelsen afvekslende og underholdende hele vejen igennem. Man forsøger tydeligvis at efterligne Grand Theft Auto, men desværre føles byen for uinspirerende, og mange af opgaverne for monotone til, at man når helt op på det niveau. Godfather er dog stadig et solidt spil med gode slåskampe og skududvekslinger, der kan anbefales til alle generelt og til fans af filmen i særdeleshed.
Gameplay:7.0
Grafik:7.0
Online:
Holdbarhed:8.0
Overall 8.0
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne anmeldelse..
Køb spillet - og støt PSlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.