The Godfather 2

Anmeldt af: Morten Skou - 29. april 2009 - kl. 22:51
Del denne artikel:
6 0

Electronic Arts er endelig klar med efterfølgeren til deres Godfatherspil, som udkom tilbage i 2006.

Electronic Arts er endelig klar med efterfølgeren til deres Godfatherspil, som udkom tilbage i 2006. Selv om spillet selvfølgelig er stærkt inspireret af Godfather film-trilogien, så er handlingen i filmen, bortset fra enkelte genkendelige scener, ikke direkte afspejlet i spillet. For dem som ikke har prøvet det første spil i serien, skal det siges, at det er et sandkasse spil i samme stil som eksempelvis Grand Theft Auto og Saints Row.

I spillet antager man rollen som Dominic, der fra starten er håndlanger for mafiabossen Aldo Trapani. Sammen med en række andre mafiabosser er de taget til Cuba for at holde et møde med Hyman Roth. Hyman Roth fortæller, at han trækker sig tilbage og derfor har uddelt hans forskellige territorier imellem de øvrige familier. Midt i det hele udbryder der revolution på Cuba, og man skal nu hjælpe Michael Corleone, Aldo og resten af følgeskabet sikkert ud til lufthavnen. Desværre overlever Aldo ikke.






På grund af Aldo’s død nævner Michael, at fællesskabet på Cuba var grunden til, at de forskellige mafiafamilier ikke brugte tiden på at bekrige hinanden. Nu da Aldo ikke længere er i live, forudser Michael, at alle familierne nu vil forsøge at få en bid af kagen i New York, derfor bliver man som Dominic udnævnt til boss og skal nu i gang med at opbygge sin egen familie i et forsøg på at overtage New York. Dermed lyder startskuddet til en historie, der indeholder afpresning, mord, venskaber og bedrag.

Når man først ankommer til New York, får man sig lige en snak med Michael Corleone om, hvordan man kommer bedst i gang med at overtage de forskellige butikker i byen. Derefter udpeger han en mafiaboss, som er den første, man skal give sig i kast med at udradere. Dette sker ved, at man først overtager alle deres forretninger og derefter springer deres primære tilholdssted i luften.

Undervejs i krigen mod de rivaliserende familier, kan man vælge at dræbe såkaldte ”Made Men”, som udgør en del af de andre familiers familietræ. For at være sikker på, at de er helt døde, skal de henrettes på forskellige måder – og før man kan finde ud af, hvordan hver enkelt af dem skal henrettes, skal man ud og lave små tjenester for indbyggerne i byen. Som tak får man så information om, hvilken henrettelsesmetode, der skal benyttes. Kommer man bare til at skyde en ”Made man”, så ryger vedkommende bare på hospitalet og vender dermed tilbage som en hård modstander. Specielt når man skal overtage en anden families højborg, vil man kunne mærke, at modstanden og dermed sværhedsgraden er væsentligt højere, hvis man ikke har likvideret familiens ”Made men”.






Heldigvis skal man ikke gøre det hele alene, allerede fra starten får man en hjælpende hånd i form af en håndlanger, som man skal hyre og som derefter fremgår af et hierarkisk familietræ, som man løbende igennem spillet kan udvide med ekstra håndlangere. Det er også i familietræet, at man kan opgradere både sine egne færdigheder og sine mænds. Der er en lang række forskellige opgraderingsmuligheder, eksempelvis at de skyder bedre, bliver mindre sårbare og kommer hurtigere ud fra hospitalet. Fælles for alle opgraderingerne er, at de koster en sum penge.

Det meste af tiden, som man bruger på spillet, bliver brugt til at overtage forskellige butikker fra de andre familier. Typisk overtager man en butik ved at storme derind sammen med sine håndlangere. I alle butikkerne har den familie, som ejer den, udstationeret en række håndlangere, som gerne går i døden for at undgå, at forretningen skifter ejer – og sådan bliver udfaldet som regel også. Når man har slået samtlige håndlangere i en forretning ihjel, er tiden inde til at overbevise bestyreren af butikken om, at han fremover skal give en bid af kagen til dig. Dette kan gøres på flere måder, eksempelvis ved at gennembanke dem, true dem med våben eller ganske enkelt smadre inventaret i deres butikker – eller måske en blanding af det hele. Alle bestyrerne har et såkaldt svagt punkt, finder man det, så resulterer det i, at man får en bonus på 25% oveni den normale betaling.

Hver forretning er en del af et større kriminalitetsnetværk - der findes flere forskellige af disse, eksempelvis prostitution og våben. Når man ejer alle forretningerne indenfor et bestemt netværk, får man en ekstra bonus eksempelvis i form af armerede biler, skudsikre veste eller knojern. Det samme gælder i øvrigt de andre familier – og selv om man har overtaget forretningerne én gang, så betyder det ikke, at alt er fryd og gammen, de andre familier vil nemlig løbende forsøge at tage dem tilbage igen.

Som tidligere nævnt starter man med at befinde sig i New York, men som historien i spillet skrider frem, vil man også besøge henholdsvis Florida og Cuba – begge steder er der andre mafiafamilier og dermed forretninger, som bare venter på at blive overtaget.

For at kunne finde rundt i byerne, har man et kort over dem – det såkaldte ”Don’s view”. Netop dette er et af de lækre nye tiltag ved Godfather 2, som man kun kan håbe på, at andre spil i samme genre vil tage til sig. Kortet er nemlig i lækkert 3D, og ud over at være kort så giver ”Don’s view” også adgang til nyttig information om de forskellige opgaver, missioner, de andre familier og ikke mindst familietræet. Det er naturligvis muligt at sætte et punkt på kortet, som efterfølgende bliver udpeget på mini-GPS’en, som altid er at finde på skærmen.

Nu er der jo ikke meget ved at skulle gå fra den ene ende af en by til en anden, derfor er der naturligvis mulighed for enten at stjæle biler eller bare bruge den bil, som man har som standard. Styringen er bilerne tager lidt tid at vænne sig til, mest af alt virker det som om, at man sejler rundt i Venedigs små kanaler i en 10 tons tung gummibåd. Det er dog ikke værre, end at man efter et stykke tid er rimelig godt kørende.






Foruden den udmærkede historiedel, så byder Godfather 2 også på multiplayer. Der er mulighed for at spille op til 16 spillere samtidigt i forskellige spillemodes. De penge og eventuelle våbenlicenser, som man får, når man spiller online, kan efterfølgende bruges i historiedelen af spillet. Det er ganske sjovt at spille online, men i lighed med mange andre spil i sandkassegenren, så bliver det nok næppe så populært som Halo og andre populære onlinespil. Man kunne måske have håbet på, at EA havde inkluderet en co-op mulighed i stedet.

Når det kommer til det grafiske, så er spillet ganske udmærket. Det er specielt lækkert at se, at omgivelserne for det meste stadigvæk ser ganske pæne ud, selvom man kommer helt tæt på dem. Man kan vel med ganske få ord betegne grafikken som nydelig uden at være prægende.






Selvom spillet som helhed er en rigtig positiv oplevelse, så er der desværre et par ting, som godt kunne være lavet bedre. Eksempelvis oplever man ofte, at to dialoger kommer til at køre oveni hinanden i mellemsekvenserne, hvilket selvfølgelig resulterer i, at man dårlig kan høre, hvad der bliver sagt. Derudover er der, meget lig de andre sandkassespil, kun mulighed for at have et enkelt save game.

Alt i alt er Godfather 2 en ganske opfriskende tilgang til sandkassegenren, det er rart at se, at der er kommet en række nye ideer til siden forgængeren, og spillet har da også en masse nye ting at byde på i forhold til de andre spil i samme genre.
Fakta
The Godfather 2

The Godfather 2

Platformplaystation 3
UdviklerElectronic Arts
UdgiverElectronic Arts
Spillere10
Udgivelsesdato10-04-2009
Officiel websiteKlik her
PEGI: PEGI 12
Følg PSlife her
Gameplay:8.0
Grafik:7.0
Online:6.5
Holdbarhed:7.0
Overall 7.5
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne anmeldelse..
Køb spillet - og støt PSlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.