The Mummy – The Animated Series

Anmeldt af: - 7. december 2004 - kl. 10:12
Del denne artikel:
0 0

For ikke så lang tid siden kom en biograffilm om Brendan Fraser, der fandt en meget gnaven mumie. Vi kigger lidt på det nye spil med samme navn.

Filmen fik sjovt nok navnet The Mummy og blev lidt for hurtig efterfulgt at filmen Return of the Mummy. Selv om filmene ikke var nogen af verdens største successer blev der alligevel lavet en tegneserie, der byggede på filmene.

Og serien gik selvfølgelig hen og fik sit eget spil nøjagtig ligesom filmene. Og for dem, der ikke har gættet det endnu, så er det dette spil, vi anmelder her.

Spillet er lavet for Universal Studios af udvikleren L.S.P og udkommer til PlayStation 2, Xbox og PC.

Gameplay
The Mummy er et klassisk spil i stil med Jak & Daxter eller Rachet og Clank.

Som spiller har man kontrollen over den 11-årige dreng Alex O’Connell, der sammen med sine forældre Rick og Evy rejser Jorden rundt, hvor de undersøger gamle pyramider og flygter fra f.eks. den farlige mumie.
The Mummy screenshot

For Alex er nemlig i knibe! Han har fået et magisk armbånd kaldet Manacle of Osiris om håndleddet, og for at få det af igen må han sammen med sine forældre rejse Jorden rundt for at finde Scrolls of Thebes, som er manualen til armbåndet. Problemet er så, at spillets skurk Imhotep også vil have fat i skriftrullerne (scrolls red.).

Til at hjælpe Alex med kampen har han tre våben. Det første våben er håndkamp, der gør det muligt at slå og sparke sine fjender. Det næste er en slangebøsse komplet med et sigtekorn, der gør det muligt at snipe sine fjender (med sten?! red.) Det sidste våben Alex har til rådighed er noget, der kaldes The Powers of Manacle. Denne kræft gør det muligt for Alex at løfte tunge sten (eller fjender) på afstand ved hjælp af det armbånd, han har om håndleddet – stil med de kræfter, vi så i spillet Psi-Ops.

Gennem spillets baner har udvikleren lavet forskellige dyr, som man kan ride på. Her i blandt kan vi nævne en elefant, en kamel og mange andre. De dele af spillet, hvor man rider på disse dyr, fungerer faktisk ganske udemærket, men det ødelægges desværre af spillets middelmådighed.

Grafik
Grafikken i The Mummy er nok det bedste ved spillet. Det består af 3D real time grafik og karakterene er animeret ved hjælp af cell shading. Blandt andet kan det afsløres, at animationen af Alex’ brug af sine Manacle powers er lavet rigtig flot og er en af de flotteste animationer i spillet.

The Mummy screenshot

Desværre er der ikke så meget andet positivt ved spillet. F.eks. er mellemsekvenserne rigtig dårlige og er absolut ikke med til at trække dette middelmådige spil længere op på karakterskalaen.
Filmene er lavet i samme stil som resten af spillet, og selvom det virker bedre til at flette spil og film ordentlig sammen, så er det ligesom om, der mangler noget.

Lyd
Som det var med grafikken, sådan er det desværre også med lydsiden. Musikken er meget ”passiv” og efter 2 minutter så lægger man ikke mærke til den mere.

Det samme gælder også for lydeffekterne, hvis eneste lyspunkt er nogen af stemmerne. Blandt andet kan vi afsløre, at John Schneider (fra serien om Dukes of Hazard) lægger stemme til Alex’ far Rick O'Connell, og Jim Cummings (der har lagt stemme til Peter Plys) lægger stemme til skurken Imhotep.

The Mummy screenshotHoldbarhed
The Mummy er et spil, der højst sandsynlig hurtig vil blive et af de utallige billigspil, der er på markedet lige nu. Holdbarheden er et af de punkter, der vil være en afgørende faktor i spillets prisklasse og popularitet.

The Mummy har nemlig ingen mulighed for multiplayer, og der er ikke mange andre muligheder for singleplayer udover Story Mode.

Overall
The Mummy er et spil, der nok mest retter sig mod de yngre spillere. Det tager ikke lang tid at lære spillets kontrol. Desværre er der ikke det store indhold i spillet, og det virker lidt som om udvikleren har brugt for lidt tid på at få spillet færdig. Det føles meget som om, der er lagt vægt på kvantitet frem for kvalitet!
Gameplay:5.0
Grafik:5.0
Online:
Holdbarhed:4.0
Overall 5.0
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne anmeldelse..
Køb spillet - og støt PSlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.