The Simpsons - Hit & Run

Anmeldt af: Dennis Haagensen - 4. februar 2004 - kl. 22:54
Del denne artikel:
0 0

Vi kender alle den lille buttede øldrikkende Homer med de mere eller mindre intellegente bemærkninger. De fleste kender vel også Grand Theft Auto (GTA). Tager man så de to ting og sætter sammen, har m

Vi kender alle den lille buttede øldrikkende Homer med de mere eller mindre intellegente bemærkninger. De fleste kender vel også Grand Theft Auto (GTA). Tager man så de to ting og sætter sammen, har man Hit & Run.

Spillet handler, som I nok allerede havde gættet, om Homer Simpson og hans skøre familie. Spillet, der selvfølgelig foregår i Springfield, går i alt sin enkelthed ud på, at der skal udføres en masse missioner, blandt andet hente-og-bringe missioner, smadre bestemte ting eller et kapløb med en af de andre velkendte borgere i Springfield.

Ud over de indlagte missioner i spillet, er det selvfølgelig i bedste Homer-stil en nødvendighed, at man lige cruiser lidt rundt i byen en gang i mellem. Mange af de ting, man møder undervej, f.eks. postkasser og telefonbokse, kan nemlig smadres. Derved tjener man penge, som senere kan bruges til at købe nye køretøjer for. Skulle man komme til at smadre sin egen bil, er der også råd for det. Rundt omkring i byen kan du nemlig få repareret bilen ved at køre igennem ikonerne med værktøj.

Man kan også vælge at udforske byen til fods. Dette er Homer dog ikke så tilfreds med, hvilket han også giver højlydt udtryk for! Men Homer kan faktisk både gå og løbe - han skal bare lige presses lidt! Her er det også at inspirationen fra GTS trænger igennem. Homer kan nemlig sparke helt tilfældelige personer eller ting, ligesom han kan tage hvilket som helst køretøj, der måtte falde ham ind. Muligheden for at køre folk ned er også enorm stor. Selv om Springfield er lidt af en soveby, er der altid utrolig mange mennesker på gaden. Voldniveauet er dog meget begrænset, ligesom man ikke ser skyggen af blod (nok mest af hensyn til Homers svage sind).

Spillet er bygget op i 3D, hvilket egentlig ikke gør så meget. De meget let genkendelige figurer gør, at du føler dig hjemme med det samme. De mange pudsige kommentarer undervejs gør bare det hele en tand bedre. Endnu bedre er, at stemmerne er de samme som i serien. Byen er bygget op som man kender den fra serien, og farverne er der ikke sparet det mindste på.

Alt i alt rigtig mange timers god underholdning.


Gameplay:7.0
Grafik:7.0
Online:
Holdbarhed:6.0
Overall 8.0
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne anmeldelse..
Køb spillet - og støt PSlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.