The Sims 3

Til dem, der ikke er bekendt med spilserien, så startede hele eventyret i 2000, da Maxis udviklede en livssimulator, hvor man kunne skabe ’hus og hjem’ til sin egen computergenerede familie. Spilkonceptet har ikke ændret sig meget på 10 år. Maxis har på PC-platformen udgivet et hav af udvidelsespakker og nye titler i serien. Alt dette er irrelevant, for nu lander The Sims-serien på PlayStation 3, og The Sims 3 gør en hæderlig entre på den scene.

Når grundplacering, bygningskonstruktion, indretning og haven er på plads kan ens egne ’simmere’ flytte ind i huset. Men arbejdet er ikke færdiggjort; ’simmerne’ har behov ligesom os rigtige mennesker. De skal underholdes, på toilettet, spise, sove, opretholde deres sociale forbindelser og så videre.




Spilkonceptet virker måske simpelt med en flok ’simmere’ og deres basale behov, men charmen ved spilserien er, at den måske ikke spænder så bredt men til gengæld er mulighederne uendeligt dybe. Ligesom vi kender det fra vores eget familieliv kan skæbnen udarte sig på mange måder, og skæbnens vej har også fundet vej til Sims 3. Det mest fundamentale er dog, at du på sin vis selv kontrollerer skæbnen. Det giver en følelse af kontrol og pligtopfyldelse overfor dine ’simmere’ og er med til, at spiloplevelsen bliver en anelse forpligtende. Du kan sende dine virtuelle personligheder på en gåtur i parken, til guitarundervisning, til træning eller i skole. Du kan samtidig også lade stå til og sætte dem til at dovne foran fjernsynet uden at bekymre dig om de sociale eller fysiske behov.

Efterhånden som spillet går sin gang, kommunikerer ’simmerne’ deres ønsker til dig. Det kan være alt fra de fysiske behov såsom sult og toiletbesøg, men de kan også have dybere eksistentielle meninger. Det kan for eksempel være, at forældrene ønsker et godt liv for deres sønner, at de bliver gode til sport eller fagligt stærke. ’Simmerne’ har en begrænset levetid og vil ældes og dø på et tidspunkt. Dette sætter livsaspektet i perspektiv, og tidsmåleren er ’sim-dage’. Livslængden er dog mulig at konfigurere i spilindstillingerne.

Udover at bevæge sig rundt i ens hjemmedesignede hus kan man også begive sig ud i byen for at udforske nabolaget. Der er mange muligheder for at blive underholdt udenfor hjemmets fire vægge, men det er primært hjemme i ’egen hule’, at spillet blev afviklet for mit vedkommende.




For at ’simmerne’ ikke bare skal være døde zombier, der brokker sig over tørst eller for lidt søvn, så har EA tilføjet et nyt system, som de kalder for Karma Powers. Det er et fancy ord for personlighed og er en mulighed for at tilpasse ’simmernes’ mentale tilstand. Man kan for eksempel vælge, om de skal være romantiske, arrige, paranoide, kleptomaner og så videre. Man kan også lave et brugertilpasset mix, så man - for så vidt muligt - kan forsøge at ramme ens egen personlighed. Undervejs i spillet vil man låse op for nye Karma Powers, som giver mere dybde til ’simmernes’ personlighed.

Eftersom The Sims 3 ikke er mit førstevalg i spilserier, har jeg alliereret mig med min kæreste, som er trofast spiller af The Sims-universet. Hun har dog tidligere været vant til PC-udgaverne men nød muligheden for at spille hendes yndlingsspil på en større skærm, mens hun kunne sidde i en blød sofa. Hendes umiddelbare indtryk af spillet er yderst positivt, om end der er en anelse brok over spillets tekniske præsteren – mere herom senere. Styringen er stort set identisk med PC-versionen, hvilket gør det nemt at gå til, og muligheden med Karma Powers blev yderst godt modtaget. ”9/10!” var hendes udbrud, da jeg spurgte til en karakter fra en inkarneret Sims-fan. Nu er det godt det ikke er hende, der bestemmer alting.




Grafisk er The Sims 3 ikke nogen poleret perle, men det tager sig alligevel udmærket ud på den store fladskærm. Animationerne og ansigtsudtrykkene hos ’simmerne’ er charmerende, troværdige og livagtige, hvilket giver spillet en dejlig atmosfære. Samtidig er der et utroligt væld af objekter og omgivelser i spillet, som også giver en fin følelse af variation. Soundtracket er ikke bemærkelsesværdigt ’catchy’ og ikke noget, der hverken hæver eller sænker den almene spilopfattelse. Onlinemulighederne er begrænsede til deling af objekter via PSN samt Trophy-integration med Facebook og Twitter.

Som nævnt tidligere bliver jeg nødt til at bruge et afsnit på spillets tekniske formåen. Man kan godt mærke, at The Sims 3 ikke er designet til konsollernes ydeevne. Loadingskærme er en stor del af spiloplevelsen. Når man bevæger sig rundt i byen er der 10-15 sekunders loading-tid i store dele af spillets passager. Jeg oplevede desværre også to ganges ’frys’ under lagring af spildata. Det er ikke sikkert, at det er spillets skyld, men jeg bliver nødt til at sige, at den tekniske formåen ikke er godkendt i 2010. Specielt ikke når man tager The Sims 3 på PC i betragtning – der er nemlig ikke disse omtalte problemer.




På bundlinjen er The Sims 3 et blandet bekendtskab. Det er svært at modstå de charmerende ’simmere’ og ideen om, at deres skæbne ligger i egne hænder. Deres livagtige animationer, ansigtsudtryk og personligheder gør spiloplevelsen fornøjelig, men med tekniske problemer bliver man hurtigt hevet ud af den behagelige livssimulator. Selvom det blot er 10-15 sekunder, er det ikke en særlig behagelig afbrydelse, når man bruger sin hverdag sammen med sine yndlingspersonligheder og lever et pseudo-liv. Kan man leve med en skrantende teknisk oplevelse, så er The Sims 3 en fin konsolport af spillet, og har man en trofast PC-spillende The Sims-kæreste, er der gode muligheder for at lokke