Så lad os denne gang starte med det visuelle. The Sojourn ser absolut fantastisk flot ud og har du en PS4 Pro, kører spillet i lækre 4K. Grafikken er simpel og er delvist i low poly stilen og designet og lyssætningen gør, at man i løbet af spillets forskellige verdener, bliver præsenteret for det ene imponerende syn efter det andet.
Men grafikken står ikke alene, den bliver nemlig bakket op af et helt fantastisk soundtrack, som er noget af det smukkeste vi længe har hørt. Dette fantastiske lydtapet kombineret med den smukke grafik, gør The Sojourn til et meget specielt puzzlespil, som forkæler sanserne mens det på samme tid udfordre hjernen.
Men som med alle spil, er det naturligvis gameplayet, der bør være i fokus - og heldigvis skuffer The Sojourn heller ikke her. Det er som sagt et first-person puzzlespil, hvor man skal finde vej igennem en række baner. Man bliver hurtigt introduceret for den første spilmekanik. Når man står på nogle bestemt portaler, får man adgang til en mørk parallelverden, hvor forskellige broer, overgange og passager bliver synlige, men der er lige den hage ved det, at man kan kun bevæge sig en vis distance i den mørke parallelle verden, så man skal bruge sin skridt om omhu. Bevæger man sig for meget, vil disse broer og passager forsvinde igen.
Snart bliver der blandet magiske statuer ind i ligningen, som man, mens man er i den mørke verden, kan bytte plads med ved at zappe sig hen til dem og statuen bliver så zappet hen til hvor man stod øjeblikket før. På den måde kan man flytte rundt på statuerne og ved at placere dem på bestemte platforme, åbner man op for porte eller man kan lave kopier af dem, hvis man skulle få brug for flere. Men så snart man fjerner en statue fra en duplikerende platform, vil alle kopierne forsvinde.
Lyder det indviklet? Vi er slet ikke startet endnu. Det næste man støder på er en harpe, som spiller musik i en kort periode og mens musikken spiller, så genopbygges nærliggende ødelagte broer, trapper eller andet, så man nu har adgang til nye områder man ikke havde tidligere. Når musikken stopper, ødelægges broerne igen. Dette er kun et udpluk af mekanismerne i The Sojourn, men når man kombinere statuer og harper med den parallelle verden, låste porte, torne som blokere ens vej og ødelagte trapper, så har man et ret kompliceret puzzlespil. Det vil ret hurtigt vil udfordre din evne til at tænke både logisk men også abstrakt, da tidsdimensionen også spiller ind.
Man bliver udfordret gennem en lang række baner, som er fordelt over en lille håndfuld verdener. De forskellige verdener symbolisere forskellige ting og symbolisme spiller generelt en stor rolle i spillet her. Den første verden symbolisere noget der ligner livets begyndelse mens andre symbolisere ting som viden og samspillet mellem lys og mørke.
Jeg skal indrømme, at det er ikke lykkedes for mig at gennemføre spillet endnu, da jeg ganske enkelt sidder fast i en puzzle, som jeg ikke kan gennemskue. Udviklerne har dog lovet os, at der er op mod 80 forskellige puzzles, som skulle munde ud i 10-15 timers hjernevridende gameplay og det lyder ganske rigtigt, da disse puzzles ikke er nogen man lige løser på 10-15 minutter stykket.
The Sojourn er en positiv overraskelse og der er ikke meget at sætte sin finger på. Der er lidt småting som at man bevæger sig ret langsomt og det kan være frustrerende, da man nogle gange skal tilbagelægge længere distancer. Også sværhedsgraden kan måske koble nogen af, da spillet ret hurtigt bliver svært.
Når det er sagt, så er The Sojourn et rigtigt fint puzzlespil med et solidt og tungt gameplay og der skal virkelig fyres op under de grå hjerneceller her. På samme tid ser det fremragende ud og lyder måske endda endnu bedre, så der er bestemt også noget for sanserne her.
Hvis du er til puzzlespil og ikke har noget mod at blive udfordret mens der bliver kælet for sanserne, så kan vi anbefale The Sojourn, som måske er et af de bedste puzzlespil siden Portal.
Facebook
Twitter
