The Spectrum Retreat foregår lidt ude i fremtiden og det hele starter da man vågner op på det smukke The Penrose Hotel. Hele hotellet er automatiseret og drives af nogle ansigtsløse mannequindukker - og naturligvis er ikke alt som det ser ud til.
Man ved ikke hvorfor man bor på hotellet men det går hurtigt op for en, at det ikke er tilladt at forlade hotellet. Da man vågner, ringer ens telefon og en kvindelig stemme siger, at hun vil gøre alt for, at få en ud af hotellet - man skal blot følge hotellets rytme, med for eksempel at spise morgenmad om morgenen og sove på ens værelse om aftenen - og generelt ikke tiltrække sig opmærksomhed fra hotellets ansigtsløse ansatte.
Spillet er delt op i to meget forskellige dele. Den første er en såkaldt walking simulator, hvor man bevæger sig rundt på hotellet og løser simple puzzles, for at skaffe sig adgang til spillets meget anderledes anden del, som er en række hjernevridende udfordringer, meget i stil med spil som Portal, Q.U.B.E. og ChromaGun.
Hotel-delen af spillet driver historien fremad og det er her, at man kan se hvordan de puzzles man løser i spillets anden del, påvirker hele hotellet. Et godt eksempel er den butler, der vækker en om morgenen - i begyndelsen er han meget venlig og imødekommende, men snart bliver han mere spids i tonen og er ikke længere helt så venlig. Der er flere af disse små subtile ændringer, som opdages løbende og det fungerer rigtigt godt - og hotellet bliver langsomt mere og mere creepy.
Det er dog spillets anden del, som er hjertet. Her udsættes man for en række farve-baseret puzzles, som der skal løses en bestemt mængde af, for at kunne vende tilbage til hotellet og fortsætte fortællingen. I starten er disse puzzles ganske simple; man skal bytte rundt på farverne på nogle orange og hvide kasser, for at passere igennem nogle barrierer, men senere hen bliver det langt mere kompliceret, da der både bliver tilføjet nye farver og nye mekanikker.
Helt overordnet er disse puzzles ganske underholdende og mange af dem er virkelig godt udtænkte og det eneste problem med dem er egentlig, at man bliver straffet benhårdt hvis man fejler. Nogle af disse puzzles er temmelig lange og hvis man er så uheldig at fejle mod slutningen af dem, ja så er det helt forfra. Det er ikke noget som ødelægger spillet, men det er helt ufatteligt irriterende at skulle starte forfra på en kompliceret puzzle, fordi man måske kommer til at træde forkert og falder ud over en afsats.
Ligesom selve spillet, er den grafiske side også todelt. Hotellet man befinder sig på, er fint designet og ligner noget man kunne støde på i et Bioshock spil. Grafikken er måske lidt til den simple side, men den er stemningsfuld og fungere upåklageligt. Puzzle-delen er i en helt anderledes stil, med helt rene rum med maskiner og klare farver.
Jeg synes det er tydeligt, at puzzle-delen var Dan Smith’s oprindelige demo og så er fortællerlaget, i form af hotellet, blevet lagt ovenpå, for at skabe et mere fyldigt spil - og det er der ikke noget galt i, men spillet føles en lille smule fragmenteret med de to meget forskellige dele.
Lydsiden er måske nok spillets stærkeste side. Stemme-skuespillerne gør det rigtigt godt og dialogerne leveres med overbevisning. Soundtracket er også rigtigt fint og vigtigt for et soundtrack til et puzzle-spil, så forstyrrer det aldrig mens man knokler med de svære puzzles.
I starten var jeg lidt skeptisk omkring The Spectrum Retreat, men langsomt voksede spillet på mig og mod slutningen var det svært at slippe. Man bliver ikke hjulpet ret meget på vej og sværhedsgraden mod slutningen er høj og det eneste rigtige irritationsmoment spillet har, er at man skal starte puzzles forfra ved den mindste fejl.
Hvis du er til first-person puzzle-spil og var underholdt af spil som Q.U.B.E. og ChromaGun, så skulle du helt sikkert tage et kig på The Spectrum Retreat, som lige nu kan købes på PlayStation Store til en fin pris på under 90 kr.
Facebook
Twitter
