Nu er han tilbage med næste spil i No More Heroes serien, som hedder Travis Strikes Again: No More Heroes, som udkom til Nintendo Switch i starten af året og nu er udkommet til PlayStation 4 i en Complete Edition, som indeholder original-spillet og de to udvidelser Black Dandelion og Bubblegum Fatale. De to udvidelser byder på nye spilbare karakterer, nye kapitler og nye skills.
Suda51 har det med bevidst at bryde alle de uskrevne regler, som er i spilindustrien og det er det, som er med til at gøre hans spil så interessante, for de er på alle måder anderledes end det vi kender. Travis Strikes Again: No More Heroes Complete Edition er i høj grad ingen undtagelse.
Historien er fuldstændig ude af kontrol og jeg har utroligt svært ved at gengive den; men det er noget med en mystisk spillekonsol Death Drive Mk.II, som aldrig blev udgivet, fordi fans var utilfreds med at det var en konsol og ikke en arkade-maskine som MK.I var det. Der var planlagt seks lanceringsspil til denne konsol, blandt andet Life is Destroy, Golden Dragon GP, Coffee & Doughnuts samt Killer Marathon og det siges, at den der samler, loader og besejrer alle seks såkaldte Death Ball cartridges til Death Drive Mk.II, vil få deres inderste ønske opfyldt.
Man tager rollen som lejemorderen Travis Touchdown, der bliver suget ind i Death Drive MK.II i dermed får en form for rolle i de seks spil til Death Drive Mk. II. Det er lige præcis som sort som det lyder og det kan være meget svært at finde hoved og hale i den hele, men det er lige præcis det, som er så dejligt befriende ved Suda51’s spil.
Som Travis Touchdown begiver man sig nu igennem de seks spil, hvor det første, Electric Thunder Tiger II er et top-down hack’n’slash actionplatformspil, det næste, Life is Destroy, er et top-down puzzleaction-spil og senere kommer man også igennem noget der minder om et side-scrollende 2D platformspil og et slags action-racerspil. Det er rodet og underligt - og det sidste ses især på den måde man gemmer spillet på, som foregår ved at Travis hiver bukserne ned om anklerne og straffer cisternen - ja, naturligvis er det sådan man skal gemme et spil.
Hele kampagnen kan spilles enten alene eller sammen med en ven i sofaen. Undervejs får man adgang til forskellige chips, som giver Travis og hans makker specielle egenskaber, både offensive og defensive, som er vigtige i kamp. Man skal også være opmærksom på, at det koster energi at udføre forskellige angreb og løber man tør for denne energi, har ens angreb ingen effekt. Man lader energien op ved at trykke venstre styrepind ned og ryste ens kontroller - det er kluntet og en lidt unødvendig design beslutning. Det giver dog et lille lag af taktik til det hektiske hack’n’slash gameplay.
Grafikken er en blandet omgang. Det er ikke noget specielt kønt spil og det ligner noget der kunne være udgivet for flere år siden, men når det er sagt, så er hele universet omkring Death Drive Mk.II konsollen så gennemført, med kiksede logoer til spillene, en endnu mere kikset boot-up sekvens til konsollen selv og meget andet. Lydsiden er passende.. ja kikset og passer fint til resten af spillets fjollede stil.
Bag alt det her Suda51 halløj, ligger der et spil med nogle simple mekanikker, som dog virker ganske fint. Man skal helt sikkert være tilhænger af Suda51 før det her vil fænge, da det fra start og til slut er en rutsjebanetur af absurditeter og det hele er en gal mands værk
Hvis man går til Travis Strikes Again: No More Heroes med samme mindset som de fleste andre spil, så vil man blive både skuffet og forvirret, men går man til det med et åbent sind og er forberedt på alt, så bliver man nysgerrig og man ser sig selv fortsætte med at spille, blot for at finde ud af, hvilke vanvittige ting som ligger og venter rundt om hjørnet. Nogen stor spillemæssig oplevelse er det dog ikke.
Facebook
Twitter
