Jeg kunne selvfølgelig have sagt mig selv, at en serie, der har solgt næsten 35 mio. eksemplarer over de ti år der er gået, siden spillet debuterede på PS3 i 2007, ikke bare lige bliver lukket ned. Og havde jeg lyttet ordentligt efter, ville jeg nok have fanget, at Naughty Dog kun talte om Nathan Drake – ikke Uncharted.
Så nu er vi her igen. I praktisk udendørstøj, med lommerne fulde af kort, noter og artefakter, der skal lede os gennem det næste eventyr – ikke som Nathan, men som hans flirt fra Uncharted 2 og 3, Chloe Frazer.
Det hele føles meget hjemmevant. Fra loadskærmen med imponerende close-ups af spillets karakterer, introskærmens stemningsskabende detaljer og den filmiske oplevelse, når spillet ruller i gang. Det her er mere af det samme – lige som jeg havde håbet på.
Fra spillets start, er der på vanlig vis fuld knald på. Du starter på et indisk marked, og hvirvles hurtigt ind i en grim borgerkrig, hvis indflydelse på civilbefolkningen kan mærkes helt ind under huden – især når du selv passes op af soldater i en skummel gyde, og som kvindelig karakter føler dig langt mere sårbar, end da Nathan Drake var ved roret.
Det viser sig dog hurtigt, at Chloe ikke lader Nathan noget tilovers, når det gælder om at uddele håndmadder, og da hun ganske hurtig hooker op med en anden tidligere bekendt – lejesoldaten Nadine Ross – er det så afgjort soldaterne der bør være bange. Ikke damerne.
Den lidt ubekvemme duo er på jagt efter The Tusk of Ganesha, og deres samarbejde udvikler sig undervejs i spillet, efterhånden som tilliden vokser imellem dem. Det viser sig ikke kun i dialogen, men også i kampe, hvor man tydeligt kan fornemme, at Nadine gør sig lidt mere umage med at komme til undsætning, og stoler lidt mere på at du gør det samme, jo længere du kommer ind i spillet.
Uncharted spillene har altid været meget styrede. Du har kun én vej frem gennem landskabet, selvom Naughty Dog har været virkelig dygtige til, at få det til at føles som om det er dig der vælger vejen. Det har de leget lidt med i The Lost Legacy, hvor de har opbygget den største bane i noget Uncharted spil, som du frit kan boltre dig på.
Da du lander i din firhjulstrækker i det indiske vildnis, bliver du bare udstyret med et kort, og så kan du ellers tøffe rundt i landskabet som du lyster. På kortet kan du se hvor du er og hvor der er områder du skal hen til, men der er ikke en mejslet sti frem.
En lidt skræmmende oplevelse for en inkarneret Uncharted spiller, men takket være kortet fungerer det upåklageligt, og booster faktisk følelsen af virkelig at være på eventyr. Man kan bruge timer på at køre rundt og imponeres over landskabet, drille flamingo-flokke, og klatre rundt for at finde skjulte skatte og områder. Desværre er der ikke så meget af den slags at komme efter, så det ender ret hurtigt tilbage på hovedhistoriens spor, hvilket føles lidt som en uudnyttet mulighed.
Du kan komme gennem historien i The Lost Legacy på 7-8 timer, hvilket er noget under hvad man er vant til, men faktisk er det en rigtig lækker pakke. Du når aldrig at gå død, alting bliver ved med at føles friskt hele vejen igennem, og spillets pace er utrolig veldisponeret. Du føler virkelig at du sprøjter gennem en actionfilm, med alt hvad det indebærer af plottwists, rolige smukke øjeblikke af erkendelse og voldsomme action-sekvenser, der trumfer alt hvad serien hidtil har præsteret.
Alting er genkendeligt. Samme kravle-sekvenser, områder der skal ryddes for fjender og puzzles der skal løses for at åbne den næste dør. Der er ikke rykket ved det grundlæggende gameplay, og det føles lidt som en slags Uncharted Greatest. En hyldest til serien om man vil.
Og alligevel var jeg bare fanget fra start til slut. Af de helt utroligt flotte settings, det fede pace og den udvikling i karaktererne man følger undervejs – ikke mindst i de afsluttende kapitler, hvor der ligger et par overraskelser og gemmer sig. Der er skruet ned for drengerøvshumoren, og jeg savnede Drake og Sully i starten, men efterhånden som Chloe og Nadine kommer ind under huden, og historien udvikler sig, glemmer man alt om det igen.
Du betaler ikke fuld pris for spillet, der som nævnt heller ikke er lige så omfattende som de tidligere spil i serien, men det her føles som en fullblown Uncharted historie i sin bedste alder. Samtidig får du hele Uncharted online pakken fra Uncharted 4 med, inkl. en The Lost Legacy udvidelse, der bl.a. inkluderer en helt ny gamemode kaldet Survival Arena, hvor du bare får bølger af fjender kastet mod dig, og skal overleve så længe du kan.
Du kan også prøve at spille spillet i røntgen-farver, med helium-stemmer, uden tyngdekraft eller med et hav af andre mods du kan låse op for – nok mere gakket end brugbart, men alt sammen med til at give flere timers sjov i det smukke univers. Personligt er jeg mere til at tage en tur til, på en højere sværhedsgrad, men det er jo smag og behag. Uanset hvad du er til, er det svært ikke at blive genforelsket i serien, og der er bestemt også en åbning til flere kommende eventyr i spillets slutning. Et håb der understøttes af Creative director og forfatter på The Lost Legacy, Shaun Escayg, der til Eurogamer har udtalt: ”…to say the Uncharted world is done… I doubt that highly.”
Facebook
Twitter
