Viewtiful Joe 2

Joe er endnu engang tilbage. Denne gang byder han på en ekstra spilbar karakter og nye seje moves. Tempoet er skruet op, og man får virkelig brug for alle Joes (og Silvia’s) specielle VFX-moves for at klare de mange fjender, der krydser parrets vej gennem de 7 nye verdener, der danner rammerne for Viewtiful Joe 2.

Gameplay Som de fleste nok ved, så er Viewtiful Joe et platformsspil af den type, hvor man løber, stopper op for at kæmpe mod nogle fjender, og så løber man videre, når en pil på skærmen fortæller en, at man skal fortsætte. Man kan denne gang skifte flydende mellem Joe og hans kæreste Silvia alene ved hjælp af et tryk på R2.

Og skifte bliver man nødt til. For der er markant forskel på karakterernes kampmetoder og VFX-kræfter. Blandt andet kan Silvia bruge hendes to pistoler til at klare fjender på afstand, og det giver spillet et helt nyt aspekt, idet man ikke absolut behøver at gå i nærkamp med de mange fjender.

Som nævnt ovenfor har Joe og Silvia hver deres VFX-kræfter, som de kan bruge til at manipulere tiden med. Blandt andet har Silvia sin særlige Replay-funktion, der gør, at hun kan stoppe tiden samtidig med, at hun får kameraet til at fokusere på hende selv. På den måde kan hun lave længere comboer end normalt og dermed uddele flere øretæver.

Grafik
Grafisk er der ikke sket den store forandring fra det første Viewtiful Joe. Der er tale om et 2D/3D sidescrollende platformsspil, hvor banerne er i 2D, og karaktererne er lavet i cel-shadet 3D. Desuden har Capcom igen formået at lave 2D banerne, så det ser ud som om, det er 3D.

Filmsekvenserne i Viewtiful Joe 2 er nok noget af det bedste ved hele spillet. De er lavet, så det ser ud som om, at det er en gammel filmrulle, man sidder og ser – komplet med ”knas” i filmen osv.


Lyd
Lyden i VJ2 er for at sige det mildt ikke særlig spændende. Musikken er en gang ligegyldig og monotom tam-tam, der hurtigt bliver meget intetsigende at høre på. Men spillet skal, som så mange andre spil, ikke kun vurderes alene ud fra musikken, da det sjældent er musikken, der bliver gjort mest ud af – medmindre man spiller SingStar.

Lydeffekterne derimod er ganske gode, og som en hærdet gamer med en del år på bagen får man en rigtig god følelse af, at man sidder og spiller et af de gode gamle arkadespil, som man som ung brugte flere måneders lommepenge på at spille nede i den lokale pølsevogn eller idrætshal.

Holdbarhed VJ2 indeholder ialt 7 store verdener, som man skal kæmpe sig igennem ved hjælp af Joe og Silvia’s VFX-kræfter. Hver verden har hver sit tema, som tager udgangspunkt i forskellige film – nøjagtig som vi så det i etteren, og det fungerer stadig godt, men spørgsmålet er, om det er nok til at fange nye spillere, der ikke kender til serien? Desværre har spillet ikke så frygtelig meget mere at byde på, når man først har gennemført spillet én gang.

Overall
Selvom Viewtiful Joe 2 er en god efterfølger til det første spil, byder spillet ikke på den helt store nytænkning fra Capcoms side. Grafikken, lyden og gameplayet er faktisk stort set det samme som i etteren. Det eneste nye i 2’eren er muligheden for at spille som Joe’s kæreste samt tilføjelsen af et par ekstra VFX kræfter.