Warhawk

Anmeldt af: Bjørn Eriksen - 19. september 2007 - kl. 23:08
Del denne artikel:
2 0

Udset til at rede den dårlige start byder Warhawk nu op til dans og er klar til at indtage Playstation 3 – men kan denne eksklusive titel forføre os?

Udset til at rede den dårlige start byder Warhawk nu op til dans og er klar til at indtage Playstation 3 – men kan denne eksklusive titel forføre os?

Gameplay
Warhawk er navnet på det seneste Playstation 3 spil og en af de få, der kan kalde sig eksklusive. Bag spillet står Incognito Studios, som før har arbejdet på Twisted Metal. Nu har de netop afsluttet udviklingen af Warhawk, og det har været en længe ventet titel.

Scenariet minder mest af alt om noget, man sidst så i Battlefield 1942 til PC, men der er en stor forskel. Warhawk byder nemlig ikke på nogen singleplayerdel. Med fravælgelsen af så stor en del af et spil har Incognito også haft nemmere ved at lægge fokus på deres onlinedel. Navnet Warhawk stammer fra flyene i spillet, som udviklerne også har valgt at gøre mest ud af.


Man kan vælge mellem to forskellige sider, når man skal online, men den største forskel er blot designet af deres luftskibe. Hvor det ene holds fly passer ind i scenariet med tanks og våben fra 2. Verdenskrig, har det andet hold et fly, der minder om det sorte spion- og bombefly B-2 Spirit. En fejl hvis man ser på det med historiske briller, men ikke noget man bemærker, når kampen først er gået i gang. Desuden yder begge fly lige meget, når det kommer til fart og manøvrering.
Som sagt før er der lagt mest vægt på flyene, og det er da også her den største overraskelse er at finde i spillet. Playstation 3 controllerne byder på en ny teknologi, der hedder Motion Control. I alt sin enkelthed går det ud på, at man kan dreje controlleren fra side til side og tilte den frem og tilbage, alt imens dette opfanges af konsollen. Incognito har gjort brug af denne styreform til flyene, og det fungerer over alt forventning. Ved at sænke højre hånd og løfte venstre hånd en anelse styrer man ens Warhawk mod højre alt efter, hvor meget forskel der er på højden af ens hænder og hældningen på controlleren. Tilter man derimod sin controller frem, vil man styre imod jorden med en hældning svarende til den controlleren har alt efter, hvordan ens sensitivitit er. Vipper man håndleddet den anden vej, stiger ens Warhawk mod de højere luftlag, men aldrig stejlere end at den bevarer samme kurs. Er man interesseret i at flyve på hovedet, er dette ikke muligt i længere tid af gangen. Har man først lært at mestre den nye teknologi, kan man tage endnu et skridt og indføre den højre analogstick i sin styring. Denne kan meget vel opfattes som en trickstick. Skubber man med sin tommelfinger analogsticken til højre, vil ens Warhawk lave et 360 graders rul til højre, og skulle man ikke være blevet svimmel af dette, kan man blot holde analogsticken dér og flyet vil foretage endnu et rul og så endnu rul og et rul til, hvis man da ikke når at blive skudt ned inden. Presses analogsticken frem, vil man foretage et større loop, som dog kan stoppes halvvejs og dermed være med til at slippe af med eventuelle forfølgere.
Styringen i Warhawk udnytter virkelig potentialet i Sixaxis’ens Motion Control. Man føler sig i kontrol, når man flyver rundt og manøvreringen er skarp og lige på. Der er ingen forsinkelser på, så når man først har taget sig tid til at vænne sig til denne nye måde at styre på, vil det åbne op for en helt ny dimension.



Samme styringsform har de også prøvet at implementere i landkøretøjerne, men i og med, at man kun kan bevæge sig langs jorden, begrænser det ens muligheder. For dem, der har spillet MotorStorm før med Motion Control, vil de hurtig finde sig til rette i en jeep eller en tank for den sags skyld. Ønsker man her at styre med analogstick, kan det også lade sig gøre. Incognito har givet hver enhed deres egne styringsindstillinger, og de kan justeres uafhængigt af hinanden.

Faktisk har spillet kun en nævneværdig fejl, men den er til gengæld også stor. Især hvis man havde forventet sig en online krig i bedste Battlefieldstil. Kampene til fods er noget af det dårligste et skydespil længe har leveret. 9 forskellige våben er der at vælge imellem (samme antal som der er til ens warhawks), men blot et af disse våben har en zoom funktion. Resten af våbnene har en automatisk sigtefunktion, der aktiveres, når man kommer tæt nok på. Så gælder det bare om at holde aftrækkeren i bund og håbe på, at man ikke løber tør for skud før sin modstander. Det er den direkte modsætning til luftkrigene, hvor det faktisk kræver øvelse og tålmodighed, hvis man skal begå sig der i længere tid af gangen.

Banerne er designet meget symmetriske og derfor kan begge drage fordel af de bakkede landskaber og ruinerne, der står tilbage efter de smadrede huse. Det kommer dog helt an på, hvilket bane layout man vælger. Der er i alt fem baner, men hver af disse har forskellige måder de kan blive spillet på og alt efter hvad man vælger, vil banens form ændre sig. Det betyder, at man kan tilpasse banen alt efter, hvor mange spillere der er og for at skabe varietet. Forskellige modes lige fra Capture the flag og Zone kontrol til Death Match og Team Death Match sørger også for forskellige indgangsvinkler til banerne.

Man kan ikke forvente at forblive den bedste på ranglisten, hvis man blot flyver rundt og skyder modstanderne ned med sin warhawk. I Capture the flag får man langt flere point for at stjæle modstanderens flag, og derfor kræver denne mode noget andet af en. Og ranglisten er en af de ting, man ikke skal snyde sig selv for. Selvom man er casual gamer, vil man finde masser af nye udfordringer ved at forsøge at stige i rang, og man bliver ligeledes belønnet for det. Når man stiger i rang, vil man få adgang til nye muligheder. Især opsætningen af ens soldat og warhawk vil kunne specialiseres og således gøres unik. Dertil kommer et hav af medaljer, udmærkelser og skulderemblemer, som man belønnes med, når man udfører forskellige opgaver. F.eks. kan man modtage et skulderemblem for god opførsel. Dette kræver, at man har dræbt 10 fjender uden at såre eller dræbe nogle på ens eget hold. Ud over, at disse belønninger er blærede, giver de også ekstra point, som hjælper en med at stige endnu mere i rang.



Grafik
Forventer man det helt store grafiske showoff af Warhawk, har man ikke forstået essensen af dette spil. For Incognito’s fokus har udelukkende været på at lave det sjoveste og bedste online spil længe, og for at gøre det, har de været nødsaget til at gå på kompromis med grafikken. Det er dog ikke sådan, at grafikken på nogen måde skræmmer en, men det er heller ikke det, der sælger spillet, og det er også okay.

Faktisk er banerne meget flotte, og de er nærmest også spektakulære set oppefra. Dog har man sjældent mulighed for at nyde udsigten, da man efter blot 5 sekunder i luften med den største sandsynlighed har en fjendtlig warhawk efter sig.

Selve soldaterne og de tilhørende animationer er dog ikke noget at prale af. De virker meget firkantede og når de går, ligner det næsten en omvendt moonwalk, de har gang i. For det meste slipper man dog for at se på det, da man hurtig opdager, at alt det sjove foregår oppe i luften. Det bliver hurtigt til et farvestrålende festfyrværkeri, når 32 spillere kæmper om luftrummet og diverse missiler flyver om ørene på en.

Lyd
Endnu et område, hvor udviklerne virkelig har kælet for flyene, mens andre områder har ladet livet. Når man stiger ind i sin warhawk, kan man høre suset fra ens motor, der starter op og når man er kommet op i fart, er det lige før man bliver blæst tilbage. Igen er skuddene omkring en værd at nævne. For når man svæver rundt oppe i luften og bliver beskudt, kan man ikke bare se skud flyve omkring en, nej, man kan skam også høre dem, og det lyder rigtig godt. Især dem, der ikke rammer en!




Hører man 3 hurtige bip efter hinanden, er det med at komme af sted. For som regel er de efterfulgt af en susen, som skyldes den raket, der lige er blevet skudt af sted. De 3 bip, der gik forud for den, er lyden fra raketten, som har låst sig fast på sit mål, og så kræver det virkelig sin pilot, hvis endnu en lyd ikke skal høres. Nemlig den fra en nedskudt warhawk.

Holdbarhed
Selvom spillet ikke byder på nogen campaign eller anden form for singleplayer, er der mange timers underholdning at hente her. Eneste ulempe, som kan ødelægge ens spiloplevelse, vil være, hvis man løber ind i tumper. Chancen er relativ, eftersom det er et online spil, men kan man overleve det eller måske endnu bedre finde en server, hvor de ikke har adgang til (password på serveren eller minimum rang), så kan man godt forberede sig på et par sjove aftener i selskab med ens Warhawk.

Incognito har lovet, at der vil komme downloads til spillet efterhånden, og en af disse vil være en fordobling af antal spillere, så vi kan se frem til at spille 64 skydegale piloter mod hinanden. Dertil kommer nok også en mindre portion baner og måske nogle nye køretøjer. Det lover i hvert fald godt for spillets levetid, som allerede nu er temmelig lang takket været diverse medaljer og emblemer samt et detaljeret rangsystem.



Overall
Kan du lide at spille mod andre, er Warhawk uden tvivl et spil for dig. Det appellerer til en stor gruppe mennesker og er om muligt det bedste Playstation 3 spil til dato. Med det sagt skal man jo kunne acceptere den manglende kampfølelse, der er i at gå rundt på jorden og skyde andre soldater. Warhawk er skabt for at underholde, levere en sublim online oplevelse og retfærdiggøre Sixaxis’ens Motion Control. Den løser alle tre opgaver perfekt!
Gameplay:9.2
Grafik:8.0
Online:10
Holdbarhed:8.8
Overall 9.1
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne anmeldelse..
Køb spillet - og støt PSlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.