Watch Dogs: Legion

Anmeldt af: Palle Havshøi-Jensen - 28. oktober 2020 - kl. 12:01
Del denne artikel:
6 4

Brexit og nogle bombeangreb har ramt London hårdt, og samfundet er på kanten af kollaps. Watch Dogs er tilbage, og denne gang er DedSec kommet under voldsomt pres. Læs anmeldelse her.

Det er fire år siden vi fik det sidste Watch Dogs og nu er det tredje spil i serien, Watch Dogs: Legion, endelig landet. Det nye spil udspiller sig kort ude i fremtiden i London, efter England har forladt den Europæiske Union. London bliver udsat for tre bombeangreb på samme tid og hackergruppen DedSec bliver udpeget som synderen og stemplet som en terrororganisation.



Efter angrebene bliver London kastet ud i kaos. Den engelske regering mister magten, og mange af de statslige opgaver bliver nu varetaget af private virksomheder, der har udråbt sig selv om den bedste løsning. For eksempel bliver al sikkerhed og politiarbejde varetaget af virksomheden Albion, med brutale CEO Nigel Cass ved roret, og den britiske befolkning bliver nærmest undertrykt af hans jerngreb om samfundet. Efterretningstjenesten er blevet overtaget af sikkerhedsvirksomheden S.I.R.S, som har vendt landets kraftfulde overvågningssystem indad, og Londons indbyggere bliver nu overvåget som aldrig før. I ly af dette kaos, har Mary Kelley, leder af den største kriminelle organisation i byen, haft travlt med at overtage alt fra salg af narko og menneskelige organer til direkte slavehandel. Det er ikke uden grund, at hun kaldes Bloody Mary.

Rundt omkring på nettet opstår der rygter om, at DedSec ikke stod bag bombeangrebene, og pilen peger i retning af cyber-terroristerne fra Zero Day, men hvad er deres dagsorden? Og var de alene om angrebene? DedSec er de eneste som tør tage kampen op og er ikke længere blot en hackergruppe, men en modstandsbevægelse, som kæmper for at give London tilbage til indbyggerne.



Watch Dogs: Legion er et open world spil og historien er meget aktuel, med Brexit, samfund som bliver overtaget af mega-virksomheder og hvor al kommunikation og sikkerhed foregår online. Det nye i Watch Dogs: Legion indeholder noget Ubisoft kalder “Play As Anyone”. Det betyder, at det er muligt at spille med hvem som helst i spillet, da det er muligt at rekruttere stort set alle de karakterer man ser rundt omkring. Støder du på en fodbold hooligan, en ældre dame, en administrerende direktør, en vejarbejder eller et postbud, så kan du hyre dem til DedSec, hvis de besidder nogle af de evner du har brug for i frihedskampen. Det finder du ud af ved at hacke deres telefoner og få alt den information om dem, som du har brug for. Mine fem første medlemmer var en esports spiller, en programmør, en bygningsarbejder, en etiopisk spion og en kvindelig indisk blogger.

Man hyrer en karakter ved at tage kontakt til dem på gaden, og er de venligtsindede over for DedSec, har de typisk en mission du skal udføre for dem. Når denne er gennemført, joiner de gruppen. Det er dog ikke alle der kan hyres. Der er nemlig nogen, som er fjendtligt indstillet over for DedSec og det kan der være flere årsager til. Det kan for eksempel være at de tilhører de fraktioner som DedSec kæmper mod, eller at man er kommet til at skade dem eller en af deres nærmeste, i en tidligere mission. Alle karakterer har hver deres svagheder og styrker som DedSec kan have brug for, for eksempel kan de have deres styrker i kraft af deres påklædning (en uniform kan give adgang til nogle områder), deres arbejde (en advokat kan få DedSec medlemmer ud af fængslet hurtigere) og lignende.



Denne “Play As Anyone” feature kan lyde lidt som en gimmick og det er det måske også, men man skal ikke underkende, at man kommer til at se på computerstyrede karakterer på en ny måde. De er ikke længere blot fyld i en åben verden, men kan faktisk være en brugbar ressource. Det underlige ved det hele er, at der ikke er nogen decideret hovedperson i spillet, da man hele tiden kan hoppe frem og tilbage mellem ens DedSec medlemmer, alt efter hvem der er bedst egnet til den pågældende mission.

Hvis man ser bort fra muligheden for at hyre hvem som helst, så minder Watch Dogs: Legion en del om de forrige spil i serien. Som hackere har man adgang til ctOS, der er det computersystem, som styrer og overvåger hele London. Det betyder, at man via sin telefon stadig skal hacke massevis af overvågningskameraer, døre, computere, biler og droner - og fjenderne kan distraheres ved at sende beskeder til deres telefoner og andet. Der lægges op til at missionerne skal klares uden man bliver set, først ved at lægge en plan ved at overvåge området via overvågningskameraerne og så snige sig uset ind og løse missionen. Man skal huske på, at man ikke er elitesoldat, men husmor, advokat, skraldemand, sexarbejder, realitydeltager og alt muligt andet. Det skal dog siges, at de fleste af dem godt kan slå fra sig.



Da det er et open world spil fra Ubisoft, er omgivelserne som sædvanligt spækket med alle mulige ting man kan foretage sig. Ud over missionerne, er der nemlig massevis af sidemissioner, bydele der skal befries ved at udføre forskellige opgaver, der er 47 steder i byen hvor man skal udføre pro-DedSec graffiti, man kan spille dart, deltage i organiserede undergrunds-boksekampe, jonglere med fodbolde, tjene penge ved at dele pakker ud som bud, gå på pub og drikke øl og meget meget andet.

Watch Dogs: Legion indeholder mikrotransaktioner og to slags valuta. Der er in-game valutaen som hedder ETO og så er WD Credits. ETO optjener man løbende gennem spillet ved at udføre missioner, spille diverse aktiviteter og ved at hacke tablets rundt omkring. ETO valutaen kan bruges til at købe for eksempel tøj for i butikker rundt omkring og i ens hovedkvarter. WD Points skal købes for danske kroner og for dem kan man købe kosmetiske ting som skins til våben, masker, lakeringer til køretøjer, men også til at købe nye medlemmer for eller pakker med ETO. Jeg er bestemt ikke fan af mikrotransaktioner, men de her kan heldigvis ignoreres helt, hvis man har det på samme måde som mig.



Spillet udspiller sig over hele London, og hvis der er noget Ubisoft er gode til, så er det at bygge interessante åbne verdener. Denne fremtidsudgave af London, hvor moderne strukturer smukt blander sig med alle de velkendte landemærker vi kender, er ingen undtagelse. Grafikken er rigtig flot og det er en fornøjelse at se London både i solskin, regnvejr og badet i lyset fra nattelivet. London er inddelt i otte områder og de er meget forskellige og skabt præcis som man husker dem hvis man har været i London. Der ud over er designet af hele spillet, lige fra tøjet og bilerne til graffitien på væggene og de nye fremtidsstrukturer i London, meget gennemførte. Ubisoft Toronto har gjort et fremragende stykke arbejde med at få genskabt denne smukke by.

Lydsiden er ganske fin uden at imponere. Stemmeskuespillerne til de faste karakterer der omgiver DedSec er rigtige gode, mens stemmerne til de karakterer man kan rekruttere til tider er direkte pinlige. Når den indiske blogger som jeg har på mit team begynder at snakke engelsk, har man svært ved at rette tæerne ud igen. Rent teknisk virker spillet fint gennemarbejdet - dog har jeg oplevet en 4-5 gange, at spillet crasher når man forlader det og går tilbage til hovedmenuen. Det skal også nævnes, at multiplayer delen ikke er tilgængelig ved lanceringen og kommer som en gratis opdatering den 3. december.



Det helt store spørgsmål er nu, hvordan er det så at spille? Jeg skal sige, at jeg kedede mig en smule i starten og som med så mange andre open world spil, så skaber man jo nærmest sit eget spil. Man får en sandkasse med en masse muligheder, men hvordan man bruger dem er op til en selv. Med tiden blev det dog mere underholdende og det går op for en, hvor omfattende det her spil er og hvor mange muligheder der er - over alt.

“Play As Anyone” er faktisk mere end en gimmick - men nok ikke den revolution som Ubisoft gerne vil have os til at tro. Man spiller på en lidt anden måde nu, men selv om det er muligt at rekruttere stort set alle og enhver, så var det faktisk ikke noget jeg benyttede mig vildt meget af. Ved anmeldelsens afslutning, havde jeg ti medlemmer af DedSec og jeg kender ikke det maksimale antal man kan have. Men muligheden for at hyre dem man vil er der, og det er et ganske imponerende system der er blevet bygget.



Watch Dogs: Legion er den naturlige fortsættelse af Watch Dogs serien. Det er et velfungerende open world spil, med alle de elementer man kunne forvente. Historien er skræmmende aktuel og London er en fremragende og levende kulisse for et spil af denne type.

Efter en lidt tung start, fik Watch Dogs: Legion fat i mig og det er et godt spil, som jeg vil vende tilbage til igen, for lige at lede efter lidt flere gemte ting, spille lidt mere dart og nyde udsigten over den smukke by, som vi ikke kan komme til igen lige med det samme. Så er den virtuelle udgave i Watch Dogs: Legion, bestemt ikke et dårligt alternativ.
Fakta
Watch Dogs: Legion

Watch Dogs: Legion

PlatformPlayStation 4
UdviklerUbisoft Toronto
UdgiverUbisoft
Spillere1
Udgivelsesdato29-10-2020
Officiel websiteKlik her
PEGI: PEGI 18 Stærkt sprog Vold
Følg PSlife her
+ God og aktuel historie, London ser fantastisk ud, Play As Anyone fungerer faktisk, utroligt meget at give sig til
Er lidt tungt at komme i gang med, til tider elendigt stemmeskuespil
Gameplay:8.0
Grafik:8.5
Online:-
Holdbarhed:8.0
Overall 8.0
Log ind og stem
4
Der er 4 brugere som med til at gøre PSlife et bedre sted, ved at vurdere vores indhold.
Køb spillet - og støt PSlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.