We Happy Few

Anmeldt af: Palle Havshøi-Jensen - 13. august 2018 - kl. 19:38
Del denne artikel:
1 4

We Happy Few er et satirisk eventyrspil med lette survival-elementer - og et helt sublimt visuelt design. Men er det også sjovt at spille? Vi anmelder.

We Happy Few er blot det andet spil fra Compulsion Games og det var oprindeligt et survivalspil med tilfældigt genereret baner, men de mere end 7.400 Kickstarter backere ville have mere, så det har med tiden udviklet sig til et mere historie-drevet eventyrspil. Man kan ikke lade være med at tænke BioShock når man ser We Happy Few og det er bestemt et rygklap i vores bog; We Happy Few foregår nemlig også i en unik spilverden, med unikke karakterer og med en interessant og tankevækkende historie.



We Happy Few finder sted i et retro-futuristisk England i 1960’erne i en alternativ verden, hvor et ikke-nazi Tyskland formåede at vinde 2. Verdenskrig, da USA valgte at forholde sig neutral. Alt synes godt i byen Wellington Wells, nok fordi at alle er under påvirkning af lykkepillen Joy. Alle som ikke tager Joy er jaget vildt, for man har vedtaget at man skal leve i benægtelse og dermed i en falsk glæde, da man har gjort frygtelige ting under kampen mod tysken - ting, som man ikke taler om eller tænker på.

I løbet af spillet får man kontrol over tre forskellige karakterer, med hver deres historie og kampagne. I starten tager man rollen som Arthur Hastings, en såkaldt “Downer”, der er en stoffri beboer, som nægter at tage Joy og som ikke konstant går med en smilende maske på ansigtet, for skjule den enorme skyldfølelse som resten af byens beboere gør. Downere er som sagt ikke populære hos de øvrige indbyggere, som angriber dem hvis de ser dem - målet er nu at komme ud af den lukkede by uden at blive slået ihjel.



Historien er rigtig god og den foregår i en meget interessant spilverden. We Happy Few er stadig et survivalspil og det flytter som sådan ingen grænser når det kommer til spilopbygning. I den semi-åbne spilverden får man løbende missioner og man støder ofte på sidemissioner, som man kan vælge at tage. Gameplayet byder på muligheden for både at snige sig uset rundt, tage kampen op mod forskellige grupperinger og der skal også løses simple puzzles. Derudover skal der indsamles genstande og ressourcer så man kan bygge forskellige våben, værktøjer, apparater og healing-salver - og så skal man hele tiden holde øje med ens behov for søvn, mad og drikke.

At løbe tør for mad og drikke, betyder ikke nødvendigvis døden i We Happy Few - da det kan spilles mere som et eventyrspil end som et survivalspil hvis man ønsker det. Man kan nemlig skræddersy sværhedsgraden præcis som man vil. Man kan for eksempel vælge, at spillet helt skal ignorere om man får spist og drukket, hvor aggressive indbyggerne skal være og hvor svære den uundgåelige håndgemæng skal være. Er man hardcore nok, kan man endda vælge Permadeath, hvor det blandt andet ikke er muligt at gemme ens spil manuelt. Så hvad end man ønsker at spille We Happy Few for historien og oplevelsen eller ønsker en stiv udfordring, så er der mulighed for begge dele.



Spillets stærke side, er helt klart historien og den satiriske tilgang til vi menneskers sociale adfærd. Her gælder det om at have det rigtige tøj på for at bliver accepteret og blende ind, gøre brug af lykkepillerne for at kunne se lysere på virkeligheden og hverdagen - men man skal ikke overdrive, for så kan stofferne få alvorlige konsekvenser. Der er konstant en underspillet britisk humor indblandet og der er masser af sjove referencer i grafikken og i dialogerne.

Når vi snakker om grafikken, er det umuligt ikke at komme ind på det helt unikke retro-futuristiske design, som er virkelig gennemført. Det er specielt her, at linket til BioShock helt uundgåeligt kommer frem. Alt lige fra byer, landområder og fjendtlige militære lejre er designet ned til mindste detalje og vi kan ikke rose designerne hos Compulsion Games nok for deres arbejde på We Happy Few. Det er ganske enkelt sublimt design og virkelig gennemført.



Den tekniske side er en lidt anden snak. Jeg oplevede vagter stå oppe i luften, vagter der skulle forestille at sidde på en stol, som i stedet sad ude i luften og lidt hakkende grafik (selv på en PS4 Pro). Spillet gik endda ned en enkelt gang i løbet af testperioden. Det er dog heldigvis ikke med til at ødelægge, at det er et virkeligt veldesignet spil med en stærk præsentation, som den glimrende og meget tidstypiske lydside også er en del af, med et fint soundtrack, gode lydeffekter og glimrende ærke-britiske dialoger.

I starten var jeg ikke specielt imponeret over We Happy Few. Jo - designet og den fremragende lydside var betagende lige fra starten, men det var lidt kedeligt at spille. Efter en 2-3 timer, voksede spillet dog på mig og efterhånden som jeg bedre forstod de forskellige spilmekanikker, blev det faktisk ganske underholdende. Missionerne er dog ikke de mest afvekslende og med tiden kan de blive lidt ensformige.



We Happy Few er en god, satirisk og samfundskritisk fortælling, med et kæmpe britisk glimt i øjet - og på samme tid er det også et fint spil, som blander en masse genrer. Det rykker ingen grænser for genren, men det behøver det heller ikke, for det er stadig et rigtigt fint spil, som er værd at kaster sig over, hvis man er til historie-drevne spil med et glimt i øjet.
+ Virkelig gennemført design fyldt med charme, en god fortælling, glimrende britisk dialog
Lidt tekniske knaster, lidt ensformige missioner
Gameplay:7.5
Grafik:8.0
Online:-
Holdbarhed:8.0
Overall 8.0
Log ind og stem
4
Der er 4 brugere som med til at gøre PSlife et bedre sted, ved at vurdere vores indhold.
Køb spillet - og støt PSlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.