WWE SmackDown vs. Raw 2008

Wrestling: Et amerikansk fænomen.
Direkte oversat betyder wrestling brydning, men der er milevidt imellem det, man i Europa forstår som brydning, og det amerikanerne kalder wrestling. Wrestling er langt mere end bare sport. Kampene er nøje indstuderet koreografi udført af atleter for at underholde publikum. Et produkt fyldt med intriger og simuleret vold designet til én ting; at tjene penge.

Selvom man ikke er den store wrestlingfan, er spillene næsten altid garant for god underholdning. Det er altid sjovt at tæve vennerne, og i WWE SmackDown! vs. Raw 2008 (Smackdown) er der rig mulighed for at hive sin modstander igennem et intenst smertehelvede af uanede dimensioner.

Er du interesseret i om Smackdown kun er et spil for wrestlingfansene eller måske har en bredere appel, så læs trygt videre.



Ren overflod af valgmuligheder.
I Smackdown er der op mod 100 forskellige kamptyper, fra den klassiske Royal Rumble til Hardcore Fatal 4-way.

Èn af de sjoveste er ’Money in the Bank’, hvor man kæmper om en kuffert fuld med penge, som hænger og dingler 3 meter over ringen. For at få fat i den skal man få fat i en stige og kravle op og hente den. Simpelt skulle man umiddelbart tro, men problemet er, at der er 5 andre wrestlere, som har samme mål, hvilket medfører rent kaos. ’Money in the bank’ er bare en af de mange forskellige kamptyper, så der er nok at give sig til.

Som ny spiller kan man dog nemt blive overvældet af de mange forskellige valgmuligheder. Det samme kan siges om knapkonfigurationerne, som hvad angår kompleksitet næsten når Madden’ske højder. Til THQs forsvar skal det siges, at de har prøvet at rydde lidt op. Højre analogstik bruges nu i højere grad til forskellige grapples og gør det lidt lettere. Specielt submission-systemet er forbedret, hvor man ved at bevæge analogensticken på det rette tidspunkt kan slippe ud af modstanderens greb. I sidste version kunne man ikke gøre andet end at trykke febrilsk på alle knapper, så det her er en klar forbedring. Når det er sagt, så ender Smackdown, specielt pga. det stadig lidt for avancerede kontrolsystem og en alt for stejl indlæringskurve, med at blive til en ordentlig gang knapforvirring.



Hvilken Superstar er du?
En af de helt store nyskabelser i Smackdown er introduktionen af Superstar Fighting-styles. Hver wrestler har 2 fightingstyles, som man kan skifte imellem, når ens momentum er opbygget. Alle wrestlerne kan opdeles i 8 grupper, som hver har deres specielle tricks. Her skal nævnes nogle af grupperne; high-flyer er den atletiske, hurtige type, som fx. kan afværge angreb ved at rulle væk. Hardcore wrestlere har fordele, når det kommer til hardcore-slåskampe, dvs. med alt fra borde over guitarer til et brændende bat med pigtråd. Powerhouses er, som navnet siger, rendyrket muskelkraft. Disse kan gå i rampage, hvilket vil sige de kan tåle ufatteligt mange tæsk. Showmen er de store crowdpleasere, som igennem taunts kan få fyldt deres momentumbar op. Desuden kan de ydmyge deres modstandere fuldstændig ved at stjæle andres finishing moves. Det kunne man også i den foregående version, det nye er, at det nu kun er showmans, der kan det og det giver Smackdown en lidt mere realistisk følelse. De resterende fighting styles er technical, submission, brawler og dirty, som igen har hver deres tricks i ærmet. På trods af ret markante ændringer, så minder det stadig om den tidligere version af spillet. Desuden er der også færre wrestlere at vælge imellem, hvilket måske er et lidt underligt træk fra THQs side. Et andet kritikpunkt er, at vægt og udholdenhed ikke har den store indflydelse i Smackdown denne gang. Små tekniske wrestlere kan nemt løfte store onde mænd, og det fjerner lidt af charmen ved spillet.

Der er dog også positive ting ved Smackdown. I ECV –kampene, som er nogle hårdere hardcore-kampe, er der introduceret et våbenhjul. Dette er en nem måde til at få fat i lige præcis det våben, man vil have fat i under ringen. I de tidligere versionener bukkede man sig bare ned og trykkede på A og håbede, at man fik noget brugbart frem. Desværre pauser spillet alt action, mens man vælger våben. Det er selvfølgelig godt for den, der er ved at finde en god klapstol frem, men frustrerende for de andre, der spiller med.



Hvor blev historien af?
De tidligere versioners season mode og generel manager mode er blevet smeltet sammen til spillets karriere del; 24/7. Det meste af singleplayerspillet foregår her, og det er ikke altid en dans på roser. Cutscenerne er kedelige, da de bliver gentaget mange gange bare med ændrede kommentarer. Man kan heller ikke vælge imellem alle wrestlerne, hvilket klart er en skuffelse. Man kan, heldigvis, stadigvæk lave sin egen wrestler, give ham specielle moves og en unik præsentation. Desuden kan man overføre musik, der så kan afspilles, når wrestleren er på vej i ringen. Udemærkede tiltag, og det føles ret sjovt at lave sit eget wrestling alterego. Ellers er 24/7 meget simpelt. Man får en masse beskeder fra agenter og modstandere, kæmper ca. en kamp om ugen og bruger resten af ugen på at træne – hvilket koster penge. Disse fås ved at vinde kampe. Pengene kan også bruges til at unlocke klassiske wrestlere, nye arenaer osv. 24/7 er desværre uhyre repetitivt og derfor kedeligt. Man kunne ønske, at der var lidt flere forskellige cut-scenes, en bedre historie end bare at vinde det hele samt afvekslende kommentatorer.

Lydsiden i Smackdown er en blanding af god rock i baggrundsmusikken og fine lydeffekter under selve spillet. Lyden af en forhammer, der smadrer mavemuskulaturen på en stakkels sagesløs wrestler, er virkelig godt lavet, og det er utroligt underholdende. Desværre fungerer kommentatorerne ikke så godt. De bliver meget hurtigt kedelige at høre på, og man føler, at man har hørt det de siger hundrede gange før.

Grafisk svinger Smackdown i kvalitet. Der er ikke sket det store siden sidste år, men de forskellige wrestlere er stadig virklighedstro lavet og virker overbevisende. Wrestlerne man selv kan designe ser også rigtigt godt ud. Også publikummet virker troværdige og giver en god stemning, bl.a. har de en masse skilte, hvor der af og til står ret sjove ting. Animationerne virker også meget realistiske – desværre er der utroligt mange grafiske fejl, fx. hvor en hånd går igennem benet på en anden. Det er selvfølgeligt svært at undgå i netop et spil som Smackdown, hvor der er utrolig meget kontakt. Det er dog ikke specielt forstyrrende for spillet men alligevel lidt iøjnefaldende. Menusystemet kunne også godt laves bedre. Det føles simpelthen for stort og uoverskueligt.



Loadingskærmen er et andet irritationselement. Den viser en masse facts om wrestlerne, hvilket i sig selv er en god idé, men problemet er bare, at de er på netop så kort tid, at man ikke kan nå at læse dem. Det bliver der dog hurtigt kompenseret for, da spillet loader tit, samt at der ikke er mange forskellige loadingskærme at vælge imellem.

Multiplayer er vejen frem.
Smackdowns 24/7-mode bliver hurtigt kedeligt, og det er derfor er spil man enten skal spille sammen med vennerne eller over Xbox Live. Her kører spillet ganske udmærket, og næsten alle gamemodes fra lokal multiplayer er at finde heri.

WWE SmackDown! vs. Raw 2008 er på mange måder et middelmådigt spil. Der er fin variation i kamptyperne, og hver af dem kræver forskellig taktik. Introduktionen af Superstar Fighting Styles er godt, men fjernelse af stamina og vægt er skidt. Styringen er forbedret siden sidste år, men den er stadig ikke optimal. Suppleringen af ECW giver nogle flere wrestlere og gamemodes, men da der samtidig er taget andre wrestlere ud, er listen alligevel blevet mindre. Grafikken er god men ikke revolutionerende. Spillets force findes i dets multiplayerfunktioner, og hvis man er wrestlingfan er der ingen tvivl om, at dette er et spil, man skal eje. Hvis man ikke er til muskelbundter i små trikoter og storbarmede blondiner, er WWE SmackDown! vs. Raw 2008 et spil, som det kunne være en god idé at prøve inden et køb.