Yooka-Laylee and the Impossible Lair er et 2D platformspil og man tager igen rollen som øglen Yooka og flagermusen Laylee - og igen er det skurken, den store onde bi Capital B, som laver ballade. Historie er der ikke meget af, men det betyder ikke så meget, selv om det ville da have været rart med en historie med lidt handling.
Det første man bemærker er, at Yooka-Laylee and the Impossible Lair har en ganske interessant tilgang til hvordan man besejre spillets end boss. For at besejre ham, skal man gennemføre hans bane The Impossible Lair, men som navnet antyder, er banen umulig. Det er en bane, der er langt længere end spillets andre baner, den er et helvede af bevægelige platforme, kanoner, lasere og dødelige fælder - og den indeholder ikke et eneste checkpoint. Man bliver kastet ud i banen helt i starten af spillet, men man overlevet ikke ret lang tid.
Yooka og Laylee kan tage to hits; det første hit får flagermusen Laylee til at flyve forvirret rundt og efter kort tid flyve væk hvis man ikke får hende indfanget igen - og det andet hit vil tage livet af Yooka og så er det forbi. For at kunne klare The Impossible Lair har vores to venner brug for hjælp og det får de fra op til 48 bier, der skal findes i løbet af spillet - og hver bi repræsentere et hit.
Man kan til enhver tid prøve kræfter med The Impossible Lair, så hvis man føler at man vil prøve kræfter med Capital B med for eksempel 17 bier, så kan man gøre det. Det er en ganske interessant tilgang til en end boss og man definere i virkeligheden sin egen sværhedsgrad på den afgørende kamp. Vil man gøre den svær, prøver man med få bier, vil man have det lettere, prøver man med flere bier. Ganske snedigt.
Gameplayet er ganske traditionelt 2D platform gameplay og det fungerer fremragende. Firbenet Yooka kan hoppe, rulle, angribe med sin hale og tage fat i genstande med tungen, som man så kan kaste igen. Flagermusen Laylee har også en række angreb, som hun typisk udfører i samarbejde med Yooka. Hvis man bliver ramt, bliver Laylee som nævnt forvirret og flyver væk og efterlader en uden de angreb som hun stod for.
Spillet består af 20 forskellige baner, hvor der skal findes bier, fem mønter og en lang række fjerpenne (spillets valuta) i hver af dem. Mønterne er gerne godt gemt og man skal virkelig gå på opdagelse i banerne, hvis man skal finde dem alle. Hver baner har et alternativt stadie, som der kan låses op for. Disse stadier ændre banernes udseende, og i visse tilfælde hvordan de spilles, ganske betydeligt. Det kan for eksempel være en bane med vand, som man kan fryse med en isfrugt og dermed er alt vandet i banen nu frosset og dermed er banen helt anderledes og man kan nu også nå steder, der ikke var muligt tidligere. Det er en ganske smart måde at lave ny baner på.
Mellem hver bane befinder man sig i en hub-verden, som kaldes The Overworld og denne verden binder alle spillets andre baner sammen. Det er dog langt mere end en traditionel hub-verden, da denne del er et helt lille spil i sig selv. Her ændre perspektivet sig til et top-down perspektiv og man kan bruge masser af tid på at udforske denne verden og lede efter gemte områder og kasser som skal åbnes.
De velkendte Tonics, som er spillets opgraderinger vender tilbage og de er ganske effektfulde. For at gøre Overworld endnu mere interessant, er alle disse Tonics gemt forskellige steder her og dermed er der et glimrende incitament til at gå på opdagelse i denne hub-verden. Det er glimrende spildesign, som er med til at gøre, en normalt kedelig hub-verden, pludselig er langt mere interessant og integreret del af spillet.
Disse Tonics kan både hjælpe vores to helte på deres færd, eller ændre dele af spillet, så man for eksempel kan spille banerne i sort/hvid, spille den med Gameboy grafik eller nærmest uden checkpoints hvis den rette Tonic er aktiveret. Man kan have tre Tonics aktiveret ad gange, men man skal være opmærksom på, at der er en pris der skal betales ved at bruge Tonics. Alt efter hvilke Tonics man har aktiveret, vil man typisk optjene færre fjerpenne og dermed få sværere ved at betale for nye Tonics senere i spillet.
Grafikken i Yooka-Laylee and the Impossible Lair er naturligvis farverig og fyldt med detaljer og personlighed. Man kan ikke undgå at blive en smule glad når man ser på spillet, for selv om der er dødelige fælder og fjender, er det hele meget ufarligt og rart at se på. Man skal dog ikke lade sig narre af den herlige grafik, for det er ikke noget let spil og man vil dø mange gange og banerne kræver at man spiller dem flere gange for at finde alle mønter og så mange fjerpenne som muligt. Lydsiden støtter fint op om den grafiske side med et sjovt sludre-sprog fra spillets karakterer og et herligt soundtrack.
Yooka-Laylee and the Impossible Lair er en glimrende 2D platformer, som formår at overraske og det vil helt sikker tiltale fans af de gode gamle klassiske 2D platformere. Det klassiske gameplay krydres med en smart tilgang til end bossen og kloge variationer af eksisterende baner og kombinerer man dette, så har man på samme tid en klassisk og moderne 2D platformer.
Man ser ikke mange 2D platformere længere og når der så endelig kommer et, er det rart at se at posen rystes en smule, mens det på samme tid holder fast i de dyder, som fans af klassiske platformspil elsker. Yooka-Laylee and the Impossible Lair er forfriskende nyt og gammelt på samme tid og vi var godt underholdt fra start til slut og det får hermed vores klare anbefaling.
Yooka-Laylee and the Impossible Lair kan købes på PlayStation Store for 239 kr. - og i skrivende stund er der 10% rabat.
Facebook
Twitter
