Forum

Søndagsdebat: Er EA's Access-program positivt?

Generelt snak om Playstation og services.

Er EA Access positivt?

Ja, det er udelukkende positivt
3
7%
Ja, så længe at vilkårene for købere af fysiske eksemplarer ikke forringes
9
21%
Nej, jeg bryder mig ikke om at have flere abonnementer
15
35%
Nej, jeg synes ikke konceptet fungerer som helhes
14
33%
Ved ikke/er neutral
2
5%
 
Afgivne stemmer : 43

Søndagsdebat: Er EA's Access-program positivt?

Indlægaf tue69 » søn 03 aug 2014 10:55

Electronic Arts løftede i denne uge sløret for et nyt koncept, kaldet EA Acces. For blot $5 om måneden eller $30 om året, kan abonnenter få adgang til et bagkatalog af EA titler, som pt. består af FIFA 14, Madden NFL 25, Battlefield 4 og Peggle 2. Herudover vil abonnenterne få mulighed for at prøve nye titler såsom FIFA 15 og Dragon Age: Inquisition i to timer, vel at mærke fem dage inden spillet udkommer, og deres stats vil efterfølgende blive overført, såfremt de beslutter sig for at købe spillet. Slutteligt og sidst vil abonnenter få 10 procents rabat på al EA-relateret DLC som købes.

EA Access ser umiddelbart ud til at blive konsoleksklusivt, idet Sony har meddelt, at man ikke ønsker at deltage i programmet. Årsagen hertil er, at Sony ikke ser nogen værdi for PlayStation-ejere i EA Access og Sony fortalte i samme ombæring, at de ønsker at ejere af deres konsoller skal have et diversificeret udbud af spil og muligheder, uden at det kræver at man skal have flere forskellige abonnementer.

Konceptet med EA's Access kender vi umiddelbart fra film, serier og musik, hvor HBO, Netflix, Spotify, WIMP, Deezer og mange andre har indført muligheden for, via et fast månedligt gebyr at få adgang til en stor mængde musik, film og serier, og specielt indenfor film og serie-segmentet er der en vis konkurrence i, hvem der har det bedste indhold.

Spørgsmålet er, om disse abonnementslignende tilbud også fungerer i en spilindustri, hvor de store aktører har en interesse i ikke alene at sikre sig abonnenter, men også en så stor som mulig bid af markedsandelen. Modsat musik, film og serier, så har udbydere som Electronic Arts muligheden for at ændre slutproduktet, eksempelvis via eksklusivt DLC til abonnenter eller betalingsmure såsom onlineadgange. Udbyderne har med andre ord andre værktøjer end udbydere af film og musik, idet EA, Activision, Ubisoft m.fl. kan ændre indholdet af de enkelte elementer i deres pakker, sådan at abonnenter får en anderledes oplevelse, end dem der køber produkterne fysisk i butikkerne eller på brugtmarkedet.

Spørgsmålet til denne uges søndagsdebat er således, om EA Access og konceptet som helhed er positivt for andre end udbyderen selv, eller om det er en rigtig god måde at sikre, at man får billigt indhold, et fornuftigt bagkatalog af spil og gode muligheder som abonnent. Er disse abonnementsservices fremtiden? Og hvad vil det betyde for den måde, vi køber spil på idag?
Billede
tue69
Niveau 7
 
Indlæg: 2200
By: Aarhus


Re: Søndagsdebat: Er EA's Access-program positivt?

Indlægaf Morten Skou » søn 03 aug 2014 11:00

Jeg synes at det er positivt og har valgt at gøre brug af tilbuddet selv. Hvis man ikke har spillene i forvejen, så er det en ganske fin pris, at man kan få dem til 30$ om året. Derudover er der jo mulighed for at prøve de nyeste spil i en begrænset periode, uden at det koster ekstra. Eftersom man kan beholde sine stats/savegames fra de tidsbegrænsede spil og få dem med over hvis man beslutter sig for at købe de fulde spil, så ser jeg egentlig ikke nogle ulemper.

Også rabatten på DLC er jo også fint, hvis man alligevel skal have det.
Morten Skou
Niveau 6
 
Indlæg: 1828


Re: Søndagsdebat: Er EA's Access-program positivt?

Indlægaf tue69 » søn 03 aug 2014 11:12

Morten Skou skrev:Jeg synes at det er positivt og har valgt at gøre brug af tilbuddet selv. Hvis man ikke har spillene i forvejen, så er det en ganske fin pris, at man kan få dem til 30$ om året. Derudover er der jo mulighed for at prøve de nyeste spil i en begrænset periode, uden at det koster ekstra. Eftersom man kan beholde sine stats/savegames fra de tidsbegrænsede spil og få dem med over hvis man beslutter sig for at købe de fulde spil, så ser jeg egentlig ikke nogle ulemper.

Man får vidst også rabat på DLC og de digitale titler, hvis man har købt adgang til EA Access så vidt jeg husker?


Jeps 10 procent.

Jeg synes også umiddelbart det er et rigtigt fint, og i øvrigt billigt, koncept. De eneste to ting jeg skal se, før jeg tør tage endelig stilling er:

1) Hvor lang tid går der, før backloggen opdateres med nye titler
2) Indfører EA "restriktioner" eller forringelser på fysiske kopier frem for Access, for at gøre Access mere attraktivt, og det fysiske marked mindre attraktivt. Med andre ord, kommer der et online pass v. 2.0?

Men det er et spændende tiltag og jeg glæder mig til at se, om den slags fungerer i spilindustrien. Jeg tror på at det gør.
Billede
tue69
Niveau 7
 
Indlæg: 2200
By: Aarhus


Re: Søndagsdebat: Er EA's Access-program positivt?

Indlægaf Jake242 » søn 03 aug 2014 11:13

Af alle de emner som man kan vælge til en søndagsdebat... hvorfor så omhandle noget som er udelukkende for xbox tilhængere?
Jake242
Niveau 3
 
Indlæg: 236


Re: Søndagsdebat: Er EA's Access-program positivt?

Indlægaf tue69 » søn 03 aug 2014 11:16

Jake242 skrev:Af alle de emner som man kan vælge til en søndagsdebat... hvorfor så omhandle noget som er udelukkende for xbox tilhængere?


Hej Jake.

Vi har valgt det fordi det er noget der betyder noget for spilindustrien i og med, at det er løsning, som ikke er set på denne måde før indenfor konsollerne. Herudover berører det også Sony, der netop har haft muligheden for at takke ja til konceptet. Sony valgte dog at at tage beslutningen for alle os PlayStation-ejere, og vi fandt det derfor interessant at høre, om Sony har ret ift. PlayStation-ejere, eller om disse også gerne ville have haft mulighed for at udnytte konceptet.
Billede
tue69
Niveau 7
 
Indlæg: 2200
By: Aarhus


Re: Søndagsdebat: Er EA's Access-program positivt?

Indlægaf Bab » søn 03 aug 2014 11:22

Det er jo ikke aktuelt, hvis Sony har valgt det fra. Det kan blive aktuelt, hvis Sony vælger det til på et senere tidspunkt. Hvis de ikke ændre mening, så ser vi det aldrig på PS4.

Om det så er et interessant tilbud? I dag ville jeg ikke vælge det, hvis der kun er de 4 titler, som ikke siger mig ret meget. Til prisen ville jeg sikkert prøve et eller to af dem, men nok ikke noget, som jeg ville spille igennem. At jeg kan prøve et spil i to timer, er fint nok, men heller ikke noget, som jeg vil bruge.

Bab
Bab
Niveau 7
 
Indlæg: 5898
By: Fredericia


Re: Søndagsdebat: Er EA's Access-program positivt?

Indlægaf Vreki » søn 03 aug 2014 11:23

Relevansen ligger vel i at Sony har fravalgt det oå vores vegne.

Mit svar er farvet af jeg ikke stoler på EA. Før eller siden svinger det fra fordele til medlemmer hen imod ulemper for ikke- medlemmer.
Og jeg gider altså ikke betale et måndeligt abonnement til hver publisher.

Det er en kendt sag at alle de de store softwarehuse drømmer om at sælge os abonnementer istedet for programmer. Microsoft gør det med deres nyeste office osv. Det er en trend som jeg ikke er begejstret for.

Jeg betaler for services som PS+ og Netflix, men de der individuelle abonnementer kan de godt glemme.
Vreki
Niveau 7
 
Indlæg: 2307


Re: Søndagsdebat: Er EA's Access-program positivt?

Indlægaf tue69 » søn 03 aug 2014 11:25

Bab skrev:Det er jo ikke aktuelt, hvis Sony har valgt det fra. Det kan blive aktuelt, hvis Sony vælger det til på et senere tidspunkt. Hvis de ikke ændre mening, så ser vi det aldrig på PS4.


Jeg er ikke enig. Jeg synes i høj grad at det er aktuelt, og netop specielt fordi at Sony har fået buddet om at være med, men har taget beslutningen på slutbrugernes vegne. Hvis nu afstemningen viser, at 90 procent alligevel synes at Access ikke er noget værd, så har Sony nok taget den rigtige beslutning, men det er da immervæk noget man må forvente, at der er en holdning til både nu, og også fremover når konceptet udvikles - også selvom det, i første omgang, alene er noget der bliver muligt at takke ja til for Xbox One ejere.
Billede
tue69
Niveau 7
 
Indlæg: 2200
By: Aarhus


Re: Søndagsdebat: Er EA's Access-program positivt?

Indlægaf Erroneus » søn 03 aug 2014 11:26

Nu omhandler det jo ikke KUN EA Access, men også evt. services som det. I skal se ud over EA Access.

Jeg syntes konceptet er oki, men jeg syntes ikke EA er de rigtige til at udføre det og deres titler er ikke interessante til sådan en service. Adgang til sportspil, som næsten er et år gammel, det holder ikke for mig. Så det store spørgsmål, er ja, hvilken titler og hvor tit bliver der opdateret, lige nu er det meget vagt.

Hele, "prøv nye spil før de udkommer", er da interessant, men max 2 timer, så er det sq en smule ligegyldigt og det skal da helt sikkert ikke være årsagen til man køber EA Access.

Men hvis man kigger på abonnementsservices, så syntes jeg det er en god ide. PS+ har været en fantastisk service for PS3 og Vita ejere, med et hav af spil for en lav pris per år. Men PS+ har også virket som et produkt, Sony har brugt, til at lokke folk til PlayStation 3 og Vita, så derfor var kvaliteten meget høj. Jeg frygter lidt af andre lign. services overhovedet ikke kan levere sådan kvalitet og indholdet bliver begrænset. Onlive har prøvet igennem et par år, men deres store problem har netop at få ordenligt materiale.

Som jeg ser det, så skal de her services komme fra producenterne selv eller konsol producenterne, som tilfældet er her med EA Access eller PS+, for at indholdet kan være godt nok. Problemet er bare igen indhold. Fordi som man kan se med EA, så er det ikke ligefrem nyere spil de tilbyder og det er ikke alle titler som er skide sjove, hvis de bliver for gamle. Sony har lidt samme problem med PS+ og PS4, at der ikke er nok indhold til PS4, som kan bruges til PS+, derfor heftig debat om indie titler og AA titler, er godt nok til PS+.

Kort sagt, jeg syntes det er interessant, men jeg frygter for kvaliteten af indholdet og EA Access bekræfter min bekymring, netop ang. det.
PS5 - PS4 Pro - PS VR v2 - Vita 3G - PS3 Slim - Switch - Wii - Ryzen PC
Billede
Erroneus
Skribent
 
Indlæg: 10986
By: Nyborg


Re: Søndagsdebat: Er EA's Access-program positivt?

Indlægaf Schmidty » søn 03 aug 2014 11:52

Jeg tror helt sikker, at disse services er kommet for at blive, hvilket tydeligst illustreres gennem Netflix' store succes, hvis man vælger at drage en parallel til filmmediet. En service som PS+ har jeg også været utroligt glad for, selvom den har været en del udskældt i starten af denne konsolgeneration.

Til spørgsmålet har jeg svaret, at jeg helst vil undgå for mange abonnementer. Jeg vil nemlig ikke sidde med et uendeligt antal af abonnementer til forskellige services fra hver udvikler. Jeg synes, at det er mere end tilstrækkeligt, hvis blot konsolproducenterne har disse services i form af PS+ og Games with Gold.

Dermed vil jeg også sige nej tak til EA Acces, medmindre de kommer med spil og tilbud, som man virkelig ikke kan sige nej til, og som det ser ud lige nu, synes jeg ikke, at der er nok "value" i EA Acces :)
Billede
Schmidty
Niveau 5
 
Indlæg: 1059


Re: Søndagsdebat: Er EA's Access-program positivt?

Indlægaf Morten Skou » søn 03 aug 2014 11:54

Det er ikke "max 2 timer" som flere skriver herinde, det er minimum 2 timer - og de vil som oftes kunne hentes 5-7 dage før deres officielle udgivelse tror jeg. Som det har været med "EA SPORTS Season Ticket", så var det flere dage man fik lov til at spille dem før tid, synes at jeg kan huske at det med et af FIFA'erne var omkring en uge jeg spillede det før det udkom og tidsbegrænsningen løb frem til at spille officielt udkom, hvorefter man så skulle købe det for at fortsætte.
Morten Skou
Niveau 6
 
Indlæg: 1828


Re: Søndagsdebat: Er EA's Access-program positivt?

Indlægaf D1SA3LE » søn 03 aug 2014 12:33

Det en mere måde EA kan lave penge på og jeg syntes kort sagt at den lugter.

Var det flere selvskaber der gik sammen om det her så ville det være en rigtig fed ting, men kun EA og deres spil? Ej det slet ikke mine penge vær, for mig er det kun bioware og Dice de har i deres taske som er intressant, resten? Ellers tak..

/D1SA3LE
Billede
D1SA3LE
Niveau 0
 
Indlæg: 44
By: Taastrup


Re: Søndagsdebat: Er EA's Access-program positivt?

Indlægaf michaelblicher » søn 03 aug 2014 12:38

En af de største grunde jeg tror sony sagde nej, er at det skaber konkurrence for PS Now. Jeg syntes ideen er fin. Men ligne med EA som er mange sportsspil, og hvor man gerne vil have de nyeste opdaterede spil, derfor ville jeg nok ikke bruge tilbuddet, da jeg nok alligevel køber Fifa i starten af året når det udkommer. Så er der jo spil som BF serien der kunne være fed, og titanfall når det engang udkommer til ps4. Men jeg ville se hele udvalget først, og se hvor ofte der blev opdateret i kataloget
[img]http://g.bf3stats.com/ps3/8qvoeQVH/Blicher.png[/img]
michaelblicher
Niveau 4
 
Indlæg: 440


Re: Søndagsdebat: Er EA's Access-program positivt?

Indlægaf Da Senzai » søn 03 aug 2014 13:03

Jeg har stemt nej. EA´s bagkatalog er i mine øjne ikke stærkt nok. Problemet er som skrevet tidligere i tråden, at langt størstedelen af EA´s katalog er årlige franchises. Er man hardcore gamer nok til at kunne finde på at smide penge efter et sådan abonnement, så er man alligevel heller ikke typen, der gider at sidde og spille sidste års udgave af et spil.

Det var lidt noget andet, hvis EA var et firma, der lavede gode "one-shot" spil i form af f. eks Dragons Dogma, Majin and the Forsaken Kingdom eller Tales of Vesperia. Nu slynger jeg titler ud, men forskellen på disse og de fleste af EA´s titler er, at selvom disse spil er 2-4 år gamle, så er de stadig super spiloplevelser, hvor, at jeg ligesom ikke gider spille en 4 år gammel udgave af aktuel sportsfranchise.

Jeg synes heller ikke rigtigt, at man kan sammenligne det her med Netlfix, da jeg godt kan se en god film, der er 5 år gammel, hvorimod at Fifa ikke ældes ligesågodt som film.

EA´s spil aldrer ikke ligesågodt som andre spil, så derfor synes jeg, at dette koncept er noget fis.

Sony´s PSN Plus er langt bedre, da man får nogle blandede one-shot titler, og ikke en årlig franchise.
Billede
Da Senzai
Niveau 6
 
Indlæg: 1771
By: København


Re: Søndagsdebat: Er EA's Access-program positivt?

Indlægaf Erroneus » søn 03 aug 2014 13:13

Morten Skou skrev:Det er ikke "max 2 timer" som flere skriver herinde, det er minimum 2 timer


Og det er netop problemet med EA Access. Hvad fanden er det for en måde at formulere det på. "Du får minimum 2 timer". Så er det bare ærgerligt, hvis man får 121 minutters spilletid i spillet. :D

Jeg stoler ikke på EA til sådan en service her.
PS5 - PS4 Pro - PS VR v2 - Vita 3G - PS3 Slim - Switch - Wii - Ryzen PC
Billede
Erroneus
Skribent
 
Indlæg: 10986
By: Nyborg


Næste

Tilbage til Generelt

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 28 gæster

cron