Stricker skrev:Hvad synes du om værnepligten, janzor? Jeg er ikke rigtig interesseret i Nistelroy78's holdninger, jeg synes han angreb på os der ikke gennemførte værnepligten var meget barnligt.
Personligt synes jeg at værnepligten skal afskaffes. Den er over 160 år gammel, og stammer fra en helt anden verdenssitation end vi har idag. Danmark var i borgerkrigslignende tilstande med noget af Tyskland, og værnepligten kom til af den grund.
Idag har vi forsvarsalliancen NATO som vi er medlemmer af, og som passer på hinanden. Vi har ikke længere brug for at alle mænd kan blive våbenklare hvis nødvendigt, og staten skal heller ikke agere som en opdragelsesinstitution for unge mænd - det er ene og alene forældrenes opgave, og ikke et argument for at bevare værnepligten.
Det er dybt åndssvagt at så mange mennesker som ikke vil være der, skal sætte deres liv på standby i minimum et år, og tvinges til noget som de ikke har lyst til - samtidig med at der ikke er plads til dem som
gerne vil ind.
Jeg har altid villet have en militær karriere, og sprang med vilje værnepligten over. I stedet brugte jeg 3 dage på optagelsesprøver på at komme ind til let opklaring på Bornholm.
Der startede vi som 96 rekrutter, og stod 31 personer tilbage til sidst som var super dedikerede.
Det synes jeg er måden som man opbygger en professionelt styrke på.
Man er sammen med mennesker som brænder for at være der, og dem som ikke kan klare de fysiske og psykiske udfordringer bliver sparket ud.
Hele Forsvaret trænger til en ordentlig modernisering, og man bliver også nødt til at se om der er for mange sergenter og officerer ansat, i forhold til hvor mange menige soldater der er.
Jeg sagde med det samme op, efter at være kommet hjem fra Afghanistan grundet massiv inkompetence og røvslikkeri hos skrivebordsofficererne.