Singleplayer all the way. Godt gameplay siger jo sådan set sig selv, det er jo kriteriet for at man gider at spille et spil. Men det jeg køber spil for nu, er en god singleplayer del, og så kan multiplayerdelen sådan set rende og hoppe.
Grunden til at singleplayerdelen for mig er det vigtigste, er at jeg ikke har tid til multiplayer mere. Der skal man altid aftale ditten og datten og man skal spille på bestemte tidspunkter. Noget som jeg før i tiden kunne, men ikke har tid og overskud til mere. Men det er skam ikke fordi jeg ikke kan lide en god multiplayer, det kan være noget af det fedeste. Og et godt eksempel på det, er GeOW som jeg brugte oceaner af tid på. Når man har tiden og netværket til det, så kan multiplayer simpelthen være genialt. Når man ikke har det, og bare vil lege lidt med sig selv, så er det singleplayer delen der er det alt overskyggende.
Der er dog en undtagelse. Fodbold-spil og kampspil (nej tak til sing star og plastik-guitare
), som er fede at spille på den samme skærm. Det er altid fedt at tvære sine venner ud, eller omvendt, i de slags spil, og det er der hvor gaming bliver virkeligt socialt.