Men Sony begik en brøler. Aftalen indebar, at IBM måtte sælge processoren til andre virksomheder. Den første virksomhed der kontaktede IBM var Microsoft. De skulle bruge en processor til den næste udgave af deres Xbox.
Cellprocessoren var for vanskelig. Den består af en overordnet styrende processor og en række underprocessorer. Underprocessorerne er specialiserede, og gør som de får besked på af hovedprocessoren. Microsofts ingeniører ville have en mere enkel arkitektur. Derfor blev IBM og Microsoft enige om at droppe de specialiserede underprocessorer og nøjes med hovedprocessoren. Til gengæld skulle der så være tre kerner. Dermed kunne de tre kerner i samarbejde med grafikkortet og den ekstra ram klare det som Cellprocessoren klarede i sin specielle struktur.
IBM fortalte bare ikke Toshiba og Sony om den sideløbende udvikling af Xenon, som den nye processor blev døbt. Selv om ingeniørerne arbejdede side om side, så arbejdede de i dele af tiden på to forskellige projekter. Og fordi Microsofts arkitektur var langt mere enkel, så blev Xenon processoren færdig et helt år før de første funktionsdygtige Cellprocessor kom ud af fabrikkerne.
Brugere der læser dette forum: Ingen og 90 gæster