Dualsense Edge er på vej, men den har kun to paddles og er super pebret.
Jeg valgte derfor at købe eXtremeRate RISE4 RMB med gummi-belægning (det er modellen med metal-paddles) via amazon UK, hvor man selv skal montere det, som indebærer man skiller sin controller af for at montere flex-kabler og ja naturligvis selve de paddles. Amazon DE har også nogle af varianterne, dog ikke lige RISE 4 RMB da jeg kiggede. Der findes også en udgave med to paddles, den kaldes RISE 2. Man skal tjekke om ens Dualsense supporteres, der er en variant som ikke gør.
Hvis man undlader at touchpad og L3+R3 skal kunne mappes, så behøver man ikke skulle lodde noget. Jeg ville dog gerne kunne remap L3 og R3, så der skulle to lodninger til, som dog var ret simple lodninger til nogle kontaktpunkter.
Selve processen tager 2-4 timer, alt efter hvor god man er til den slags og hvor rolig man er på hånden, samt hvor godt ens syn er. Jeg vil anbefale godt med lys, evt. en lup der kan stå af sig selv, fordi noget af det er ret småt. Der er gode videoer til det, men man skal have lidt tålmodighed, fordi det lidt noget pillearbejde og ham på videoen har tydeligvis gjort det mange gange før
Jeg fik det samlet i dag, i min originale Dualsense controller som kom med min PS5, og det er super nice, kan anbefales hvis man er til den slags gør det selv projekter.
Det skal bemærkes, at det naturligvis tilføjer lidt vægt og udvidelsen kan komme i vejen, i en oplader stand.