af Kondivand » tors 19 feb 2009 19:42
Det skal man dog ikke lægge for meget i, da mange sælgere booster deres rating ved at oprette auktioner på mobilunlock til 0 eller 1 kr. Her kan man så se at det er de samme brugere som hele tiden byder hos hinanden. Når deres rating så er tilstrækkelig høj, begynder de pludselig at sælge dyre fladskærme og andet dyrt udstyr. Dette skal dog ikke ses som en anklage af alle sælgere, men bare en konstatering af at der er ufatteligt mange brodne kar derinde og som det har været fremme adskillige gange, gør qxl ikke særligt meget for at forhindre dette.