Jeg har lige haft en LAAAAANG online dialog med Coolshop, som jeg skal lade jer slippe for.
Essensen af samtalen vil jeg dog gerne kommunikere, da den måske har relevans for andre. Jeg beklager, hvis dette allerede er blevet berørt tidligere – Jeg var i hvert fald ikke klar over, at det forholdt sig sådan.
Jeg bestilte for rum tid siden Metro: Redux til release i morgen. I dag ser jeg, at det står markant billigere på Coolshops hjemmeside , men at jeg er blevet debiteret den originalt højere pris. Dette forud for release og afsendelse. Jeg har ikke modtaget spillet endnu.
Det er nu efter en meget lang online snak lykkedes mig, at få krediteret det for højt debiteret beløb, så om alt går vel, så skulle de være retur på min konto indenfor de næste par dage. I.e. jeg får spillet til de annoncerede dkk. 279,-, som Premium medlem.
Det der er min anke her er, at man fra Coolshop´s side debiterer det høje beløb efter, at man har sat prisen på produktet ned på egen side, og dette forud for afsendelse og release. I min verden bør det være sådan, at man per automatik tilretter alle forudbestillinger i system til den hos forhandleren lavest tilgængelige pris på release- / afsendelsestidspunktet.
Det spurgte jeg ind til. Ifølge Coolsop er det fordi deres ”system” ikke kan gøre andet. Det kan kun tage den originale pris, som varen er blevet bestilt til. Det er selvfølgelig noget sludder. Et e-commerce system anno 2014 kan og bør selvfølgelig kunne tilrette til lavest tilbudte pris på en forudbestilling forud for, at varen har release / skal afsendes.
Det kan (vil ?) Coolshop så ikke.
Så vær opmærksom herpå. Hvis du forud bestiller hos Coolshop, og de sætter prisen ned, inden de har afsendt varen til dig, så vil de altid debitere dig det initialt potentielt højere beløb, som du har lagt ordren ind til – Ikke den potentielt billigere pris, som de sætter op til release / afsendelsestidspunkt.
Jeg har netop afbestilt min forudbestilling af Destiny og venter og ser på prisudviklingen op til release. Jeg gider ikke betale eks. 499,-, for så at konstatere, at den 12 timer inden release koster 449,-, hvor jeg så som Coolshop kunde skal sidde proaktivt og overvåge om jeg bliver ”snydt” for penge, og hvis jeg gør, så efterfølgende skulle bruge tid på, at få mine penge retur.
Coolshop burde naturligvis yde så meget kundeservice overfor de kunder, der ligger forudbestillinger ind hos dem, at de altid sørger for, at deres kunder debiteres den billigst mulige pris, som Coolshop tilbyder on-line op til release. Det sker så ikke