Sad og kiggede lidt spilpriser, og falder så via pricerunner over gamecastle.dk.
Der sælges de nyeste spil til lave priser, og jeg er lige ved at smide et spil i kurven, men så opdager jeg denne her detalje omkring levering:
Vi sender dig et brugernavn med en tilhørende kode til din email, som du skal logge ind på, på din PlayStation 4. Herefter downloader du spillet, logger tilbage på din oprindelige bruger, og begynder at spille.Den slags får altid mine alarmklokker til at bimle, og spørgsmålene står i kø.
> Er det stjålne spil fra hackede konti?
> Hvorfor får jeg ikke bare en download kode leveret som fx Coolshop gør det?
> Kan jeg overhovedet være sikker på, at mine spil ikke pludselig forsvinder, fordi de bliver solgt videre flere gange (og andre brugere "overtager" dem)?
Jeg kigger derfor lidt videre på hjemmesiden og kan se at firmaet ligger på Vestergade 54, 8732 Hovedgaard. Et opslag i
CVR registeret viser at der er tale om en nystartet enkeltmandsvirksomhed, der "genbruger" sit CVR nummer fra
mrman.dk (se banneret ikke meget bekendt ud?). Firmaet er registreret hos en Jakob Juul Østergaard. Så langt så godt.
Et kig på trustpilot lover umiddelbart godt. Der er afgivet 3 x 5 stjerner, sikkert nogle af vennerne, der hjælper Jakob Juul Østergaard, men så dukker denner her op:
Ja, selvfølgelig fik du koden på 10 minutter Jakob, det er jo dit eget firma. Så langt er der vel heller ikke fra computeren i soveværelset til den på kontoret(?)
Jeg ved ikke med jer, men som sagt så bimler alle mine alarmer, når jeg ser den slags fusk og mærkelige leveringsmetoder, men måske i har andre erfaringer?
... and then it walked whole cucumber