Platin nummer 32 i "Marvel's Spider-Man".
Der kommer nogle spoilers nedenfor, så hvis du ingen interesse har i sådanne nogle, skal du lade vær med at læse mere end dette
Lad mig starte med at sige: DET HER ER DET KLART BEDSTE SPIL JEG HAR SPILLET PÅ MIN PS4 (Jeg erkender jeg bestemt ikke har den største backlog, men alligevel!
Hold nu op jeg har nydt det spil. Jeg syntes de helt perfekt har ramt den fornemmelse det må være bare at svinge sig igennem Manhattan. Action-delen i spillet var helt eminent, omend man godt kan mærke det er lidt inspireret af andre spil. Jeg var også meget tilfreds med historien som jeg syntes var medlevende og rimelig gennemført for et Openworld Action spil. Specielt kampen mod Shocker syntes jeg faktisk var interessant.
Det var også super fedt at inkludere forskellige dragter som unlockables i spillet.
Og enhver som har spillet det her spil kan vel give mig ret i at det er et sublimt flot spil med en dynamisk verden som man bliver fuldstændigt slugt ind i.
Når det så er sagt, er der altid nogle få ting, som er lidt træls (på godt jysk).
Jeg syntes de første par missioner som Mary Jane, hvor man skulle snige sig rundt var okay. Jeg blev dog til sidst næsten irriteret hver gang det gik op for mig at de lagde an til at nu skulle man snige sig rundt som hende eller Miles Morales.
Og lad mig sige at det faktum man inkluderer Miles Morales i spillet for kun at give ham hans Spider-Man kræfter i den aller sidste cutscene i historien gjorde mig trist. Jeg er rimelig Spider-Man fan (omend ikke fanatisk fan) og genkendte med det samme karakteren. Jeg havde forhåbninger om at man ville lave et eller andet med ham, men jeg går ud fra det er for at ligge op til et efterfølgende spil.
Slutteligt blev det typisk "100%" grind som det jo gør i openworld spil, og det var jeg egentligt OK med. Dog syntes jeg til sidst det blev trivielt at skulle svinge sig rundt i byen indtil der gad at komme en alarm op omkring en flok Sable/Demon/Convicts som skulle have tæv.
Alt i alt har jeg dog nydt det her spil og vil nærmest give det 10/10 for hvor meget sjov jeg har haft i det