Ugen der gik - uge 2

Skrevet af: Frederik Hausner Petersen - 17. januar 2010 - kl. 20:01
Del denne artikel:
12 0

Den anden uge i det nye årti er ikke just gået stille for sig.

Den anden uge i det nye årti er ikke just gået stille for sig.

Vi har her på PSlife redaktionen besluttet, at vi fremover vil give en ugentlig opsummering af, hvad der foregår på siden. Vi håber, I vil tage godt imod den nye ide, som vil blive frigivet her på siden hver søndag.

Vi kunne starte ugen med at fortælle jer, at et nyt spil i Need for Speed serien var annonceret. Denne gang med undertitlen, "Out of the Law". Dog bliver det ikke EA Games, som ellers har udviklet alle de tidligere Need for Speed spil, der kommer til at stå for udviklingen af dette spil. Det er i stedet for Criterion Games, der er kendt for blandt andet udviklingen af Burnout Paradise.

Derudover kom det også frem, at en beta til United Front Games' Modnation Racers starter på fredag. Dog skal betaen hentes på PlayStation Store allerede om torsdagen, når PS Store bliver opdateret. Dette fungerer efter "første-til-mølle" princippet.

I onsdags kunne vi byde på intet mindre end 13 nyheder. Vi kunne blandt andet fortælle jer, at Gran Turismo 5 endnu engang var blevet forsinket, men også afsløre udgivelsesdatoen for MAG, som altså havner i butikkerne onsdag den 27. januar. Her blev den seneste trailer til Square Enixes Final Fantasy XIII også frigivet. Den kan ses ved at klikke her.

Sony lancerede også det europæiske site for Heavy Rain. Hjemmesiden kan tjekkes ud ved at klikke på følgende link: http://heavyrainps3.com

Så sent som i går rundede vi 300 trofælister her på siden. Vi arbejder lige nu på at få lidt mere funktionalitet på oversigterne, så de bliver endnu mere brugbare.

Til slut vil jeg anbefale jer at stikke hovederne forbi PlayStation 3 tips og tricks tråden, hvor vores bruger, skizo_dk, har samlet diverse tips og tricks, som uden tvivl er værd at tjekke ud.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.