Call of Duty: WWII hands on

Skrevet af: Johnni Hjort Danielsen - 4. september 2017 - kl. 15:08
Del denne artikel:
0 3
Call of Duty: WWII nærmer sig udgivelse og vi her er vores første indtryk af spillet fra den netop afsluttede beta.

De sidste mange udgivelser af Call of Duty har mødt skarp kritik. Diverse anmeldelser og indlæg på diverse fora viser, at vi nærmest skal tilbage til Call of Duty: Modern Warfare 2 for at finde et spil i serien, som størstedelen af spillere har været rigtigt tilfredse med.

PSlife Share!

PSlife Share!

Alligevel er Call of Duty en af verdens mest populære spilserier og en af de største franchises, nærmest kun overgået af Grand Theft Auto og FIFA fodboldspillene. Call of Duty: WWII skal nu forsøge for alvor at sætte serien tilbage på landkortet og den opgave har Sledgehammer Games fået. Activision og Sledgehammer Games har netop afholdt to beta-weekender og her er vores første indtryk af spillet.

Det er klart at en beta ikke er repræsentativt for det færdige produkt, men stadig en god indikator for hvad vi kan forvente os. Call of Duty har altid været et typisk multiplayer first-person-shooter spil og betaen fokuserede naturligvis også på netop multiplayer. Vi har spillet adskillige runder Team Death Match for at give jer den bedst mulige indikator for, hvad i kan forvente jer når det fulde spil udkommer til november.

PSlife Share!

PSlife Share!

Helt generelt var førstehåndsindtrykket helt fint. Man ankommer som det første til et hovedkvarter, som er placeret på Omaha Beach i Normandiet - og det er spillets ”Social Space”. Her kan man interagerer med andre spillere, øve sig på skydebanen, se hvem der den bedste i 1v1 Pit matches, se Call of Duty e-sportskampe i feltbiografen, forsvare området mod fjendtlige fly ved at bemande AA kanonerne og meget andet.

I hovedkvarteret kan man også vælge mellem spillets fem forskellige klasser, der i WWII hedder divisions; Airborne, Armored, Mountain, Expeditional og Infantry - og som altid har de alle hver deres styrker og svagheder. Efter man har valgt sin division skal man vælge sin game mode, som alle er for mellem 2-18 spillere, så på den måde ligner Call of Duty sig selv.

PSlife Share!

PSlife Share!

Den første kamp var på Ardennes Forrest map’et - fedt tænker jeg - et af de vigtigste slag under krigen blev udkæmpet netop her. Som I Battlefield 1 er banerne lokationer vi kender fra historiebøgerne og diverse Hollywood-film og et spil, der slår sig op på at omhandle en historisk begivenhed, som 2. verdenskrig må siges at være, er det klart en fordel at være så tro mod denne som muligt.

Det første indtryk Ardennes banen var, at grafikken ikke var helt overbevisende; den var ikke dårlig, men var lidt detaljeløs og lidt uopfindsom - men nu er grafik jo ikke alt, et godt gameplay kan opveje det meste. Call of Duty: WWII er et ”Boots on the Ground” spil og det går ikke mange sekunder før man får associationer til Advanced Warfare, lige fra pacen og bevægelserne; om man kan lide dette er en smagssag, men Call of Duty-tilhængere vil formentlig elske det. Jeg fandt også hurtigt ud af, på den hårde måde, at der er ”instant respawn” hvis man ønsker det - dejligt.

PSlife Share!

PSlife Share!

Vores første indtryk af betaen var overvejende positivt og det er et spil der på mange måder ligner et spil man har set før - og det behøver ikke nødvendigvis være en dårlig ting. Det kan naturligvis være svært at være innovative inden for genren – men det ser ud til, at Sledgehammer Games er gået den sikre vej og har skabt det spil, som for alvor skal sætte Call of Duty tilbage på landkortet og ikke tage for mange chancer.

Vi får at se om det lykkedes, når det endelige spil udkommer på PlayStation 4, Xbox One og PC den 3. november.
Log ind og stem
3
Der er 3 brugere som med til at gøre PSlife et bedre sted, ved at vurdere vores indhold.
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.