Hey alle sammen.
Som et par af jer allerede har bemærket, så har Palle, der har fungeret som redaktør på PSlife.dk i den seneste håndfuld år, valgt at stoppe sine skriblerier for PSlife.dk. Jeg fik det selv at vide for et stykke tid siden, men har på grund af nogle personlige årsager desværre ikke haft mulighed for at melde ud om det før nu.
Først og fremmest, så vil jeg sige stort tak til Palle, det kræver nemlig en hel del tid og arbejde at køre så hårdt på med det redaktionelle indhold, som han har gjort igennem tiden. Palle startede, som I måske eller måske ikke ved, som skribent og sidenhen redaktør på Xboxlife.dk.
Efter en del år så overtog han tjansen med at være
redaktør på PSlife.dk tilbage i 2017. Igennem tiden er det blevet til hele 2516 nyheder, 355 anmeldelser og 12 artikler alene på PSlife.dk. Det synes jeg er nogle enormt flotte tal. Jeg ønsker ham alt muligt held og lykke fremover hos Gamereactor.
Desværre betyder Palles exit også, at jeg bliver nødt til at finde ud af hvad der så skal ske med PSlife.dk. Interessen for den type community, som vi har dannet rammen for i 18 år, mildest talt er dalende i og med at folk nemt kan finde ligesindede på andre services som YouTube, Facebook, Discord og andre sociale medier.
Indtil videre kommer PSlife.dk til at køre videre, dog uden daglige nyhedsopdateringer og anmeldelser. Når jeg engang ved hvad der skal ske med siden, så kommer der nærmere udmelding om det. Skulle du sidde og have lyst til, at være med til at køre siden videre, så tag selvfølgelig gerne fat i mig
God sommer alle sammen

/Skou