Battlefield: Hardline bekræftet

Skrevet af: Jesper Thuesen - 28. maj 2014 - kl. 10:56
Del denne artikel:
8 0

Efter et større læk i starten af ugen har EA nu bekræftet, at Battlefield: Hardline udkommer senere på året.

Tirsdag kunne flere brugere på blandt andet Reddit fremvise en række data, som tilsynelande var blevet hentet på EA's Battlelog server.

Dataene pegede imod et nyt Battlefield spil med titlen Hardline, og ud fra forskellige soldaterklasser at dømme, så skulle der være tale om et mere politi og røver-agtigt spil, som i øvrigt ikke ville være udviklet af DICE men derimod Dead Space studiet Visceral Games.

Det store læk har fået EA til at tage bladet fra munden og bekræfte, at Battlefield: Hardline vil udkomme i løbet af efteråret. Spillet, som rigtigt nok udvikles af Visceral Games, vil blive en ny underserie i Battlefield-franchisen og omhandle kampene mellem kriminelle og ordensmagten.

Den fulde afsløring kommer under EA's E3 præsentation, og man kunne jo håbe på, at der også vil være bidder af gameplay under præsentationen.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.