Bloodborne udsættes til marts 2015

Skrevet af: Jesper Thuesen - 12. november 2014 - kl. 12:05
Del denne artikel:
8 0

Bloodbornes planlagte udgivelsesdato d. 6. februar 2015 kommer ikke til at holde for udviklerne. Spillet rykkes nu over en måned længere ind i 2015.

From Softwares ventede PlayStation 4 eksklusive rollespilstitel Bloodborne skulle oprindeligt være udkommet d. 6. februar i blandt andet Europa, men dette er nu blevet ændret. I stedet vil spillet nu komme d. 25. marts i Europa og d. 24. marts i Nordamerika.

Årsagen skulle ganske enkelt være, at From Software simpelthen ikke har fået tid til at lave de sidste finpudsninger i spillet, således at man fra udviklerens side kan levere den bedste oplevelse for spillerne.

Blandt andet er det indtryk fra alpha-testen der skal implementeres, og dette kommer til at tage længere tid end planlagt. Men From Software fortæller til gengæld, at man vil komme med spændende nyheder i december.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.