Destiny slår britisk rekord

Skrevet af: Jesper Thuesen - 15. september 2014 - kl. 10:50
Del denne artikel:
7 0

Allerede inden dataene for sidste uges spilsalg offentliggøres kan de britiske forhandlere løfte sløret for Destiny-succes.

Med et budget på omkring 500 mio. dollars, så skal Destiny meget gerne blive en stor succes for Activision, og noget kan tyde på at Bungie-spillet allerede fra dag ét sælger som varmt brød.

I al fald har britiske forhandlere solgt så mange eksemplarer af Destiny, at spillet nu er den bedst sælgende titel i en ny spilserie nogensinde, en rekord der tilhørte Watch Dogs tidligere.

Salget, der ikke omfatter det digitale salg, fordelte sig med 46 procent på PlayStation 4, 36 procent på Xbox One, 14 procent på Xbox 360 samt 4 procent på PlayStation 3, altså en 50/50 fordeling på henholdsvis PlayStation og Xbox platforme.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg PSlife her